Analyse
Læsetid: 5 min.

Lykketoft vandt på langt spil

29. november 1997

Spillet om finansloven er så godt som slut. Mogens Lykketoft og regeringen har sejret med en ny strategi: årets finanslov er en salamifinanslov

Hvad der kan gå galt, vil gå galt, ifølge Murphys lov.
Med en serie af økonomiske indgreb har Lykketoft bevist, at dén lov ikke længere gælder for finansministeriet.
Den fipskæggede finansminister har hoppet hele sommeren og efteråret fra glat sten til glat sten. Uden at glide. Og med gårsdagens slik- og emballageforlig ser det ud til, at finansministeren er kommet i mål med en ny finanslovsstrategi.
Finansloven er næsten i hus. Og uden et stort politisk slagsmål.
Den ene politiske dynamitstang efter den anden er pillet ud af finanslovsspillet, og eksplosionsfaren i forbindelse med finansloven er nu stort set lig nul.
Forarbejdet blev gjort allerede i løbet af sommeren.
Den første store hurdle var det såkaldte grønært-forlig i maj måned.
Sammen med SF og Enhedslisten blev der hentet godt to milliarder kroner hjem på registreringsafgifter på varebiler, tvungen avance på nysalg af biler, og fjernelse af airbag-fradrag. Forliget blev kaldt grønærtforliget, for i sig selv var de to milliarder langt fra nok til at dække hullerne i kasserne.
Men grønærten var ikke alene, og for et par uger siden gentog Lykketoft kunststykket. Sammen med SF og Enhedslisten fik han et forlig om sygeskatter i hus til flere milliarder.
Forliget går ud på, at alle arbejdsgivere fremover skal betale 325 kroner om året for hver ansat. Det giver femhundrede millioner i kassen hvert år. Og dernæst aftalte partierne en række engangsindtægter.
Dels en fremrykning af momsindbetalinger fra landbruget, dels en omlægning af virksomhedsskatten, så den nu falder i månedlige rater, og dels en fremrykning af indbetalingen af lønsumsafgifter fra pengeinstitutter. Netto i kassen: 5,7 miliarder kroner.

Imellem de to indgreb med venstrefløjen faldt den måske største appelsin ned i Lykketofts turban.
Omkring folketingets åbning stod det klart, at økonomien løber for hurtigt, og truer med at vælte regeringens stolteste nøgletal, overskuddet på betalingsbalancen. I opsvingstider er det normalt at importen stiger hurtigere end eksporten, men symbolikken ville være forfærdelig for regeringen, hvis betalingsbalancen gik i rødt.
Derfor orkestrerede finansministeriet en tvangsopsparing i ATP, som putter fire milliarder kroner fra privatforbrug og over i ekstra opsparing i 1998. V og K nægtede i hårde og skarpe vendinger at være med. Nyrup truede med et hurtigt valg, og V og K faldt lammefromt til patten, og gav regeringen sin tvangsopsparing.
Samtidig fik regeringen forhøjede stempleafgifterne på konvertering af lån i egen bolig. Dermed faldt der nogle hundrede millioner ned i statskassen. Havde en tvangsopsparing været en del af slutspillet om finansloven, ville situationen være helt anderledes knudret end den er i dag. Men valgtruslerne fik fjernet en stor sten fra regeringens vej fremad.
Som et lille mellemspil fiskede Lykketoft dernæst 21 milliarder kroner ud af det amerikanske telefonselskab, Ameritech's, lommer, som betaling for aktierne i, og den fulde kontrol over, TeleDanmark. Dermed er der sikret et tårnhøjt overskud på næste års finanslov, selvom pengene falder lidt udenfor de normale rammer.

Først torsdag aften kom den endelige scoring i finanslovsspillet i kassen.
Sammen med Venstre og de konservative kom et nydeligt delforlig i hus. V og K lover at stemme for den samlede finanslov. Samtidig blev det bestemt, hvor på statens budgetter, der skal spares to milliarder kroner. Beløbet på de to milliarder i besparelser blev aftalt i forbindelse med tvangsopsparingen i ATP.
Som kompensation fik V og K lidt flere penge til kriminalforsorgen og domstolene, samt penge til afskaffelse af ventelister på sygehuse. Altsammen indrømmelser, som regeringen gerne giver.
Tilbage i finanslovspuslespillet stod at finde 800 millioner, som regeringen helst ville hente ved at lægge afgifter på chokolade, kaffe og sprinklervæske.
Gårsdagens forhandlinger med SF og CD fik rykket afgifterne i retning af emballageafgifter i stedet for.
Blandt andet fordi CD er bange for øget grænsehandel, hvis chokoladen stiger i pris. Og sprinklervæske er jo uundværligt for bilejere, så CentrumDemokraterne er heller ikke er lune på afgiftsforhøjelser hér.
Men beløbet kom i kassen, selvom vingummibamse- og chokoladeafgiften blev halveret i de afsluttende forhandlinger med Peter Duetoft.
Dermed er pengene for næste år godt og grundigt på plads. De fleste af de "besværlige" penge er fundet i delforlig og love helt uden om finanslovsstoffet. Tilbage i finansloven er stort set et kedeligt og teknisk budgetoplæg, som alle vil og kan stemme for.
Men det er ikke kun de økonomiske dynamitstænger, der er fisket ud af finansloven. Delforlig om mere knaldfarlige politiske emner er også faldet på plads udenom finansloven.
For eksempel vil der i en speciel lov blive vedtaget strengere rådighedsregler på dagpengeområdet for folk på sygedagpenge.
Og torsdagens store vandmiljøplan med kvælstofafgifter kunne også sagtens være endt som en brik i de afsluttende finanslovsforhandlinger. Ligesom, tvangsopsparingen havde været en giftpille i enhver natlig forhandling.
Det er de ikke. I dag står det helt klart, at det kommer til at ende med en kludetæppeløsning, uden en fast aftalepartner for finanslovens vedtagelse. Regeringen har klaret finansloven ved at skære bidder fra, og løse dem i små særskilte pakker, startende med grønærtforliget i maj.
Det har været en bevidst strategi fra regeringens side, fortæller flere kilder i regeringen.

Allerede fra maj måned har planen ligget klar. Og selvom der har været fire separate muligheder for fejltrin er alt klappet og klart i dag.
Dermed har regeringen på fire år forsøgt sig med fire forskellige løsninger til at få et finanslovs-flertal.
For fire år siden stemte både V og K for finansloven. Året efter blev V og K splittet ad, da K gik solo i et forlig om finansloven. Det var den finanslov, hvor bl.a. formueskatten blev afskaffet til ære for de konservative.
Året efter igen, sidste år, var dén manøvre udelukket. VK holdt sammen, men i stedet for et valg udløste det en stemmeaftale med SF. Til gengæld fik SF lidt grønne puljejobs og lidt flere penge til forbedring af børns vilkår.
Og den fjerde finanslov, den der vedtages i år, bliver kørt igennem uden stemmeaftaler eller totalforlig, men med masser af små delaftaler.
Det viser, at regeringen har haft masser af manøvrekraft igennem de sidste fire år. Det viser også, at oppositionen har haft svært ved at matche Lykketofts spidsfindige strategier.
Negativsiden er, at denne finanslov er en mellem-finanslov.
Mange af Mogens Lykketofts byggesten i år er engangsindtægter, som for eksempel de seneste fremrykninger af forskellige indbetalinger.
Og pakken omkring tvangsopsparingen i ATP er et-årig, og skal, ifølge Nationalbanken, gentages næste år, hvis ikke økonomien skal løbe løbsk til den tid. Det er heller ikke sikkert at der kan privatiseres store firmaer a la TeleDanmark næste år.
Det er imidlertid altsammen lige meget i forhold til Mogens Lykketofts salami-strategi. Det er valgår, og de problemer der skal løses på lidt længere sigt, skal løses af en regering med et helt nyt flertal bag sig. Enten en VKO-regering, eller en SR-regering med et fornyet mandat fra det folketingsvalg, der kommer senest i september.
Så næste års finanslov åbner sikkert for helt nye kombinationsmuligheder for Lykketoft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her