Læsetid: 5 min.

Manden flygter fra staten - kvinden flygter fra manden

28. november 1997

Kvinder på flugt: Danmark har ikke fulgt FN's anbefaling om retningslinier for asyl til undertrykte kvinder

Hvorfor flygter kvinder fra deres hjemland? Af de samme grunde som mænd - det Flygtningekonventionen beskriver som "velbegrundet frygt for forfølgelse". Men så hører ligheden også op.
Ifølge Karin Landgren, leder af UNHCR's Juridiske Rådgivningsafdeling (FN's flygtningehøjkommissariat), bliver kvinder nemlig oftest ikke forfulgt af staten på grund af deres politiske ståsted, religion eller race.
Men derimod af deres mænd, deres familie eller samfundets normer.
Tvangsomskæring, seksuel vold, vold i hjemmet, arrangerede ægteskaber, voldtægt, tvangsabort, brudebrænding og drab på spæde pigebørn er eksempler på det, FN kalder kønsrelateret forfølgelse, og som oftest rammer det kvinder. Fordi de er kvinder.
Traditionelt skal man være forfulgt af staten for at kunne få asyl. Men ifølge Karin Landgren er det nødvendigt at nedbryde grænsen mellem statslig og privat forfølgelse, hvis kvinders rettigheder skal beskyttes.
FN anbefaler, at landene anerkender kønsrelateret forfølgelse som asylgrund, hvis kvindens hjemland ikke kan eller vil beskytte mod over-grebet. FN anbefaler også, at landene udarbejder retningslinier for, hvordan de vil behandle sager, der handler om forfølgelse af kvinder.
Canada, USA og Australien har fulgt FN's anbefaling. Danmark har ikke.
"Konsekvensen af Danmarks politik på området er, at nogle kvinder, der har behov for beskyttelse, ikke får asyl," siger Louise Holck, afdelingsleder i Dansk Flygtningehjælp.

Frygt for flere flygtninge
"Der er en frygt for, at det vil vælte ind med kvinder, hvis vi giver asyl på grund af kønsrelateret forfølgelse. Sådan tror jeg nu ikke, at det bliver," siger Louise Holck,
Ingen ved præcist, hvor mange kvinder, der søger asyl i Danmark på grund af kønsrelateret forfølgelse, da Udlændingestyrelsen ikke registrerer asylgrunden. Men Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp er enige om, at det ikke er ret mange.
I Canada var 1,4 procent af de godkendte asylansøgninger i 1996 begrundet i kønsrelateret forfølgelse.
I Danmark blev der i 1996 givet asyl til 4.836 flygtninge. Hvis Danmark havde de samme retningslinier som Canada, og man antager, at der forholdsmæssigt ankom lige så mange kønsforfulgte kvinder hertil, vil det i 1996-tal betyde, at cirka 70 kvinder ville få asyl om året på grund af kønsrelateret forfølgelse.

Retningslinier nej tak
Dansk Flygtningehjælp og en række menneskerettighedsorganisationer afholdt et seminar med temaet Kvinder og Asyl i marts i år. Her opfordrede de Flygtningenævnet til at tage en principiel diskussion om emnet og indføre retningslinier.
"Når man ikke tager principiel stilling, indebærer det en risiko for, at asylpraksis bliver tilfældig," siger Louise Holck.
Ifølge formanden for Flygtningenævnet, Bent Ove Jespersen, har nævnet ingen aktuelle planer om at udarbejde retningslinier for kønsrelateret forfølgelse. Han synes heller ikke, at det er nødvendigt.
"Inden for den nuværende lovgivning gives der asyl til dem, som er nødvendige," siger han. "Jeg mener, at der ikke er nogle kvinder, der falder igennem."
Men Flygtningenævnet har ikke lavet nogen analyse af, hvordan afgørelserne har været i de sager, hvor kønsrelateret forfølgelse har spillet ind.
Hans Kjellund, der er medlem af Flygtningenævnet, vil - i modsætning til formanden - gerne have retningslinier om kønsrelateret forfølgelse.
"Vi har en gammel flygtningekonvention fra 1951. Retningslinier ville sikre en mere ensartet praksis på områder, der falder uden for konventionen," siger Hans Kjellund.
"Hver dag sidder der to-tre forskellige nævn. Og nogle er strengere end andre. Det afhænger af sammensætningen. Sådan som det er nu, er der risiko for, at stort set ens asylsager falder forskelligt ud," siger Hans Kjellund.

Duer og høge
"Nogle gange har man en fornemmelse af, at der findes duer og høge i nævnet," siger Annette Møller.
Hun er en af de få advokater i Danmark, der har ført - og vundet - en sag, hvor kønsrelateret forfølgelse var begrundelsen for at give asyl.
En mindreårig pige var flygtet fra sin far, der misbrugte hende seksuelt. I hjemlandet var faderen ansat i sikkerhedstjenesten, og pigen kunne ikke søge myndighedernes beskyttelse mod ham. Pigen fik først afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen, derefter fra Flygtningenævnet. Efter at pigen havde forsøgt selvmord og skrevet breve til Flygtningenævnet, tog de sagen op igen og bevilgede asyl.
"Kønsrelateret forfølgelse er ikke det første, man ser på i sagsbehandlingen," siger Annette Møller. "Man ser, om man kan finde en politisk årsag til at give asyl, og hvis der så er forfølgelse på grund af køn, giver det blot lidt ekstra krydderi på sagen."
Svært at fortælle om vold
Anni Fode, der er underdirektør i Udlændingestyrelsens asylafdeling, påpeger at det er vigtigt, at asyl-ansøgere fortæller alt, der kan styrke deres sag, til Udlændingestyrelsen. Sagsbehandlerne er ikke uddannet specifikt i kønsrelateret forfølgelse, men det ser Anni Fode ikke som noget problem.
Det afgørende er, at sagsbehandleren kan interviewe, og i øvrigt tager sagerne med en vis indleven.
"Vi gør asylansøgeren opmærksom på, at det er vedkommendes eget ansvar, at hele asylmotivet kommer frem," siger Anni Fode.
Men for kvinder, der har været udsat for kønsrelateret forfølgelse, kan det være pinligt og ydmygende at tale om til fremmede.
"Kvinder kan være opdraget til at tro, at de selv har været ude om det, hvis de får bank i hjemmet, bliver truet på livet eller bringer skam over familien, og det gør det vanskeligt for dem at fortælle om det, de har været udsat for," sagde Karin Landgren, leder af UNHCR's Juridiske Rådgivning, på seminaret Kvinder og Asyl.
"Intervieweren har måske opmærksomheden rettet mod traditionel forfølgelse og opfatter ganske enkelt ikke, at det måske drejer sig om seksuel vold eller tvangsægteskab," fortsatte Karin Landgren.
Dansk Flygtningehjælp anbefaler, at sagsbehandleren spørger kvinder direkte, om de har været forfulgt, fordi de er kvinder. På linie med spørgsmålet om asylansøgernes politiske aktiviteter.
"Det er vigtigt, at sagsbehandlere har en viden om, at kvinder kan være blevet forfulgt på en speciel måde," siger Louise Holck fra Dansk Flygtningehjælp.

Krav om asyl til kvinder
Dansk Flygtningehjælp er først for alvor blevet opmærksom på de problemer, kvinder kan have med at få asyl, efter FN's Verdenskvindekonference i Beijing i 1995. I fremtiden vil de prøve at påvirke den danske asylpraksis ved at skrive et udkast til nogle retningslinier om, hvilke typer forfølgelse, der bør give asyl.
"På mange måder er Danmark et foregangsland inden for ligestilling af mænd og kvinder. Det bør også afspejle sig i flygtningeretten," siger Louise Holck.

Vibe Halbirk er studerende på Danmarks Journalisthøjskole

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu