Læsetid: 3 min.

Midlertidig borgfred i Bayern

24. november 1997

Trods kritik og dårligt valgresultat blev Theo Waigel genvalgt som formand for Kohls søsterparti, Bayerns Kristeligt Sociale Union

Berlin
Den tyske finansminister Theo Waigel blev i weekenden genvalgt som formand for Helmut Kohls bayerske søsterparti, Den Kristeligt Sociale Union (CSU), efter partiets årsmøde i München.
Med 85,3 procent af stemmerne til Waigel er borgfreden sikret forud for de kommende ti måneders stående valgkamp, dels til Bayerns delstatsparlament den 13. september næste år, dels til den fællestyske Forbundsdag godt to uger senere. Således har ministerpræsidenten i Bayern, Edmund Stoiber, lagt kupplanerne i skuffen til efter valget. En opslidende intern rivalisering er ikke, hvad man har brug for i CSU på nuværende tidspunkt, her gælder det 'bayersk' sammenhold.
Nu er 85,3 procent ikke noget videre godt resultat, faktisk det dårligste i Waigels nittenårige embedsperiode - 90 procent regnes som et normalt minimum. For det første fordi Theo Waigel var den eneste opstillede kandidat. For det andet fordi den eneste potentielle udfordrer, Edmund Stoiber, på forhånd havde ladet vide, at han ikke ville stille op som modkandidat og endda stemme for Theo Waigels genvalg. Derved var luften taget ud af enhver reel Waigel-modstand.
Årsagen skal først og fremmest findes i sommerens "Waigel-affære", hvor Theo Waigel kundgjorde, at han var træt af at være finansminister - ni år måtte være nok - og at han i øvrigt gerne så en omfordeling af regeringskabinettet, når postminister Wolfgang Bötsch (CSU) til nytår mister sit embede, fordi postministeriet da bliver nedlagt som selvstændigt ministerium.
Et forslag, Kohl afviste blankt, med måneders avis-spekulationer om regeringens indre sammenhængskraft til følge. Dertil kommer naturligvis CSU-medlemmernes irritation over Waigels mislykkede forsøg på i foråret at opskrive vurderingen af den tyske Forbundsbanks guldreserver for derved at sikre tysk overholdelse af Møntunionens konvergenskriterier om statens gæld. Oven i det kommer den stort opslåede, men alligevel mislykkede skattereform, samt de evindeligt fejlslagne forsøg på at få finansministeriets prognoser til at stemme overens med den tyske statskasses faktiske indhold. Dertil kommer en stigende uenighed imellem regional-politikerne i München og Forbundsdags-politikerne i Bonn.

"Verdensregion Bayern"
"Det er ikke meget galt, at de fleste tyskere allerhelst ville bo i Bayern," som Edmund Stoiber, ministerpræsidenten fra, ja, Bayern, udtrykte sig under fredagens brandtale til de næsten 1.100 delegerede. Og han fortsatte, "Bayern har ikke bevaret sin identitet i over 1000 år, for at give den fra sig i garderoben i Bruxelles".
Med slagord som "Verdensregion Bayern" - hvilket fik kritikerne til at tale om "Verdensreligion bayern" - og "Bayern ka' noget" ønskede Stoiber "mere frirum til regional udvikling" som ledetråd i fremtidens konkurrenceprægede og føderalistisk organiserede Europa.
"Vi er for et Europa med regional mangfoldighed, regionalt ansvar og regional styrke," sagde Stoiber og tordnede mod den "europæiske centralisme" og mod det uretfærdige i, at Tyskland betaler 60 procent af EU's budget.
Nu er et ord som "regionalisering" i denne sammenhæng primært valgflæsk til de godt 12 millioner indbyggere i delstaten Bayern. Således opfordrede Stoiber efterfølgende til en differentiering af de tyske delstaters bidrag til den fællestyske sociale sikring. Hvilket vil have den følge, at det rige Bayern kan undgå at betale for mere fattige tyske delstaters sociale problemer. Et forslag der er praktisk umuligt at få igennem i Bonn - hvilket Stoiber ikke kan undgå at vide - men klinger fint af guld i de regionalt-sinnede CSU'eres ører. Desuden styrker det Stoibers lokale position i forhold til forbundspolitikkerne i Bonn, først og fremmest Theo Waigel.

CSU for stabil Euro
Heller ikke Euro'en gik ram forbi Stoibers svada, omend de hidtidige for tyske forhold stærkt EU-skeptiske toner var afløst af streng formaning om konvergenskravenes overholdelse:
CSU er "ikke imod Euro'en, men for en hård Euro", sagde han og betonede, at "Euro'en skal være lige så stabil som D-marken," hvorfor "kriterierne bestemmer tidsplanen" og 3.0 procents grænsen for den offentlige gæld er et absolut maximum. For at sikre, at Tyskland ikke deltager i Møntunionen med mindre Euro'en er stabil nok, fordrede Stoiber med et nyt CSU-postitionspapir i baghånden, at det tyske Forbundsparlament og Forbundsråd skal lade Forbundsbanken vurdere, om Euro'en nu også bliver stabil nok, før de tager stilling for eller imod.
Det på årsmødet vedtagne CSU-postitionspapir om Møntunionen indeholder desuden en klausul om, at "CSU vil modsætte sig alle forsøg" på at undergrave den fremtidige Europæiske Central Banks uafhængighed.
Dermed er finansminister Waigels hænder så godt som fastbundne forud for forårets forhandlinger i Bruxelles om, hvilke lande, der kommer med i Møntunionen. Det gør ikke Stoibers position ringere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu