Læsetid: 3 min.

Fra minefeltet

11. november 1997

Nattens fugle belyst. Billeder af den tysk-danske fotograf Herbert Strauss kan ses hos Fotografisk Center i København

FOTOGRAFI
Det er en kuriøs udstilling af øjebliksbilleder fra 50'ernes og 60'ernes københavnske bohême, man for tiden kan se hos Fotografisk Center. Egentlig fotokunst er det vel ikke, snarere hastige snap-shots fra hovedstadens natteliv, taget på øjeblikkets præmisser. Og så alligevel: Mange af billederne er for-bløffende velkomponerede, stemningsfulde og indlevende.
Der er portrætter, som kigger bag beruselsen og momentets forventede maske af sorgløshed. Detaljer, som fotografen givetvis har været opmærksom på. Motiver, der vidner om en poetisk sans, som ligger langt fra amatørens.
Bag kameraet har stået en vis Herbert Strauss. En tysk jøde, som under optakten til anden verdenskrig var kommet hertil fra Berlin. Inden da havde han i en årrække været tilknyttet Berliner Stadt Theater som skuespiller, indtil hetzen imod jøderne havde tvunget ham til at gå under jorden.
Efter fem år i Danmark var Strauss flygtet videre til Sverige, men efter krigen valgte han at slå sig ned i København, hvor han hurtigt blev en del af miljøet i det såkaldte minefelt, værtshuskvarteret i gaderne omkring Nikolaj Kirke.
Strauss' gyldne tid faldt mange år før, at hovedstadens kunstnere flokkedes omkring fransk-inspirerede caféer som Sommersko og Dan Turèll. Det natteliv, der tiltrak den unge tysker, var stadig gennemsyret af klassisk dansk værtshuskultur i tilrøgede og rustikke lokaler med hyggepianist og øl og snaps og sildemadder.

Bohêmer & livskunstnere
Det var først og fremmest Café Nick, men også steder som Café Royal (senere Laurits Betjent), Café Skindbuksen, Hviids Vinstue, Vin-
gaarden, Wessels Kro og flere andre.
Strauss giftede sig dansk, og efter råd fra venner slog han sig op som fotograf med speciale i børneportrætter. Om aftenen tog han apparatet med på sine værtshusture, og gennem et kvart år-hundrede dokumenterede han nattelivet blandt minefeltets brogede persongalleri af malere og musikere, excentrikere og bohêmer, livskunstnere og almindelige natteravne.
De første motiver stammer fra slutningen af 40'rne, dvs. i minefeltets 'sene periode' - Tom Kristensen var for længst gået på vandvognen - og billedjagten fortsætter op til 1977, hvor kameraet omsider blev lagt på hylden. Herbert Strauss døde i 1985, 82 år gammel.
Ud over selve fornøjelsen ved at møde Strauss' billeder, der ligefrem dunster af ølsjatter og tobak, og genlyder af stemmer og jazz, er det interessant at gå på opdagelse efter de mange kendte ansigter, som er at finde blandt de mere anonyme portrætter: En purung Klaus Rifbjerg med smilehuller, skinnende øjne og læberne adskilte i et gavtyvegrin. En kækt poserende Niels Jørgen Steen med dekorativ cigaret i mundvigen.
En jovialt blussende Oswald Helmuth i festligt lag. Og en noget mere stram Helmuth junior med et længselsfuldt udtryk i øjnene.

Originalerne
Hertil kommer originalerne: Baronesse Trut Rosenkrantz, graciøst poserende. Maleren Svend Aage Tau-scher, sovende på en trappesten. Musikeren Arne 'Gorki' Schmidt, svedig og cigardampende. Og selvfølgelig Jens August Schade, som synes at have været en del af inventaret, det ene øjeblik med armen om en ungpigebly Susse Wold, det næste i intens samtale med den amerikanske forfatter Richard Wright.
Det er forbløffende at opleve København fra denne vinkel og i dette lys. Vi er bekendte med 30'rnes caféliv i Paris gennem Brassaïs fotografier. Og vi føler, at vi kender Warhols liv fra ende til anden via billeder af Gerard Malanga og andre fra kredsen.
Ligesom vi føler os fortrolige med beatgenerationens intime øjeblikke gennem Allen Ginsbergs snapshots, som tiden har ophøjet fra det private til at være en del af det fælles erindringsgods. Men det er typisk, at vi er mindre tilbøjelige til at grave minderne frem fra vores egen fortid.
Herbert Strauss registrerede et stykke københavnerhistorie, et miljø og en kultur, som ikke eksisterer længere. Og dog: Fotografisk Center ligger ikke mange stenkast fra det gamle minefelt, og en del af værtshusene findes stadig. Ansigterne er givetvis nogle andre, og øllet er blevet ikke så lidt dyrere, men måske den smittende stemning i Strauss' billeder alligevel kunne give appetit på at gå på opdagelse i 90'ernes minefelt ...

*Herbert Strauss: Minefeltets fotograf. Udstilling med katalog.
Nanna Bisp Büchert: Størk-net lys. Bog og udstilling.
Fotografisk Center, København. Forlænget til 30. november.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her