Læsetid: 1 min.

Minister lyver om ledighedstal

3. november 1997

Arbejdsminister Jytte Andersens påstand om, at arbejdsløsheden er nået under de 200.000 passer ikke, viser tal fra Danmarks Statistik

Arbejdsminister Jytte Andersn meddelte for få dage siden, at den sæsonkorrigerede arbejdsløshed i Danmark for første gang i ti år var kommet under 200.000.
Ifølge miniseren lå den registerede arbejdsløshed i september på 197.000.
"For første gang i 10 år er ledigheden under den magiske grænse på 200.000 ledige", hed det i en pressemeddelelse fra ministeriet, der understregede, at der var tale om den faktuelle ledighed, renset for sæsonudsving.
Det er imidlertid ikke tilfældet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, som Information har indhentet, var den sæsonkorrigerede arbejdsløshed i august 220.000 og i september 213.000.
Altså 16.000 flere, end arbejdsministeren oplyser.
De 197.000, som Jytte Andersen henviser til, er der imod arbejdsløsheden i september uden sæsonkorrigering. Denne ukorrigerede arbejdsløshed faldt fra august til september med 27.000 personer, fra 224.000 til de "magiske" 197.000.
Ingen af disse tal viser imidlertid, hvor mange danskere i den arbejdsdygtige alder, der reelt står uden job.
Ifølge regeringens egne beregninger skulle antallet af danskere på overførselsindkomster næste år nå ned på 897.000.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu