WWW ligner blot et avanceret fjernsyn, hvor man går fra den ene kanal til den anden, siger manden bag World Wide Web
I NETTET
BOSTON - "Hvad min drøm var," spørger opfinderen af World Wide Web Tim Berners-Lee og kigger intenst på Informations medarbejder.
"Jeg forestillede mig, at man skulle kunne skrive, tegne, tale, flytte ting rundt, knytte dem sammen og skabe sine egne links - altsammen samtidigt. Når man ser et eller andet på nettet og siger til sig selv 'det var da spændende, det kan jeg bruge til at løse en opgave!' - så burde man kunne lave en link til det. Web skulle altså have været et intuitivt instrument."
Netop dét var den engelske videnskabsmands vision, da han i 1989-90 opfandt det epokegørende universelle informationsnetværk, WWW. Berners-Lee ville skabe et forum, hvor alle kunne tale og skrive til hinanden i det samme rum og på samme tid.
"I stedet ligner WWW blot et avanceret fjernsyn, hvor man går fra den ene kanal til den anden og får adgang til tekst, billeder og lyd. Kun i begrænset omfang kan brugeren rent faktisk bidrage med sit eget input, selv om valgmulighederne er store," siger han.
- På den anden side giver WWW masser af mulighed for at være i kontakt med andre personer. Der er chat groups...
"Ja, selvfølgelig kan man sludre med andre og skrive tekster, men man kan ikke skrive sammen med andre. Hvorfor skulle jeg ikke kunne gå på indkøb i et supermarked sammen med min kone og vælge de forskellige varer og endda kunne fravælge nogle af dem? Det burde kunne gøres på World Wide Web, mens jeg sidder på mit kontor her på Massachussetts Institute of Technology (MIT), og min hustru er et eller andet sted i Boston. Hvorfor skulle vi ikke kunne se hinanden på skærmen, mens vi snakker og vælger varer ud med en mus?"
- Det lyder som en simulering af menneskets multidimensionale virkelighed. Kan det lade sig gøre på WWW?
"Jamen, WWW er slet ikke færdiglavet endnu. De fleste brugere skøjter rundt på nettet og tror, det er den endelige udformning. Ligesom med fjernsynet. Men i virkeligheden vil der komme en masse ændringer. Der vil være tre-dimensionelle hjemmesider og steder, hvor man kan flytte rundt og møde mennesker billedligt ved hjælp af et kamera tilsluttet nettet. Man vil kunne gå på indkøb og se butikken indefra eller tage på biblioteket og udvælge bøger fra hylden."
"Men at nå til det stade er - indrømmet - sværere, end jeg havde forestillet mig."
Undfangelsen
WWW blev undfanget på et laboratorium i CERN i Geneve og var oprindeligt designet som et program, hvormed man kunne redigere tekst og flytte rundt på ting, mens man står i forbindelse med andre computere over Internettet. Idéen var, at lade forskerne på CERN kommunikere med videnskabsfolk overalt i verden.
Berners-Lees oprindelige idé blev aldrig realiseret, for så snart han lagde sin opfindelse ud på Internettet til alles fri benyttelse, mistede han kontrollen med udviklingen af World Wide Web. Dets fremtid kom i andres hænder, herunder den amerikanske student Marc Andriessen, der snart udviklede en browser ved navn Mosaic, senere omdøbt til Netscape. Andriessen og snesevis af andre amerikanske edb-folk blev belønnet rigeligt. I dag er de milliardærer.
Det samme kan ikke siges om opfinderen Tim Berners-Lee. Her har vi en mand, hvis opfindelse måske vil blive så afgørende for vor civilisations fremtid som Gutenbergs opfindelse af trykkeriet. Men denne beskedne og sympatiske engelske videnskabsmand på 41 år har endnu ikke fået en Nobelpris.
I stedet arbejder han utrætteligt på at føre sin oprindelige vision for World Wide Web ud i livet fra et beskedent kontor på MIT, hvor han blev ansat i efteråret 1995.
Forbedringer
På MIT har Tim Berners-Lee startet et konsortium, som skal koordinere arbejdet i edb-verdenen på at forny og forbedre WWW, således at bærbare idéer bliver samlet ét sted og kan omskrives til en universel standard, som alle Internet-brugere kan få nytte af.
Gruppen har allerede 200 medlemmer, alle edb-firmaer, og hedder World Wide Web Consortium eller W3C. Den bakser med udfordringer som at skabe en såkaldt protokol for tre-dimensionelle billeder på WWW eller for live-billeder og tale mellem flere personer på nettet.
"I en vis forstand er det som en diplomatisk protokol, der lader ambassadører fra forskellige lande tale det samme sprog. På WWW er en protokol i stand til at få din computer og edb-stationen til at tale med hinanden," forklarer Berners-Lee.
Indtil videre er det lykkedes konsortiet at bringe flere succesrige ting til torvs. Én af dem er software, med hvilken familier kan afskærme mindreårige børn fra uanstændigt materiale på WWW. Softwaren hedder Platform for Internet Content Selection (PICS), og er et instrument til at vælge særlige typer information fra. Det kan være billeder og tekst af pornografisk karakter.
For tiden arbejder Berners-Lees konsortium med software, som vil være i stand til at arbejde som en slags færdselsbetjent, når et selskab på sin hjemmeside beder om personlige oplysninger og eksempelvis nummeret på ens kreditkort.
"Mens man surfer på nettet ville det være praktisk, hvis din computer kunne hjælpe med at tage beslutninger for dig. Det sker ved at fodre den med dine kriterier, dine værdier, som maskinen herefter bruger. Eksempelvis kan man checke en forretningsmands baggrund og hans bankforbindelse. Står hans bank sig godt med ens eget pengeinstitut?"
Den idé lyder næsten, som om edb-anlæg skal til at overtage vores egen dømmekraft, vores sunde fornuft. Men det afviser opfinderen af World Wide Web.
"Teknologi skal ikke diktere, hvordan du fører din tilværelse. Teknologi skal hjælpe dig til at leve, som du vil uden at blive dikteret."
Tim Berners-Lee er dog ikke blind for farerne, som ligger og venter forude. Måske kan vi undgå, at teknologien dikterer vores tilværelse, men hvad med ejerne af hardware og software, edb-moguler og underholdningsmagnater, som er ved at lægge deres klamme hænder på World Wide Web?
Dem skal man passe på, siger han.
"Ofte sker det, at når man køber hardware, så kommer software med i købet. Med software følger små knapper, som man føler sig fristet til at trykke på, og som bringer én direkte til koncernens hjemmeside, hvor du ikke alene bliver bombarderet med reklame for dem selv, men også præsenteres for deres syn på verden, deres politiske overbevisning og etiske normer."
Dette er den tredie artikel i serien 'I nettet'. De forrige artikler blev bragt den 29. og 30. oktober. Serien fortsætter og sættes til debat på avisens hjemmeside www.information.dk
