Læsetid: 6 min.

Nettet er også for analfabeter

12. november 1997

Håb for både mindretal og mindrebemidlede, mener IBM, der i 2005 har udbredt e-business på det humancentrerede Internet

I nettet
I en ikke så fjern fremtid vil computeren være til at tale med. Bogstavelig talt. I stedet for ergonomisk umulige skærme med tastaturer, vil computere kunne forstå, hvad vi siger, de vil kunne læse højt for os og genkende vores ansigter og fingeraftryk og være lige så handy som mobiltelefonen.
Udviklingen hedder Human Centring Computing (HCC), og den venter de sig meget af hos verdens største IT-virksomhed, IBM.
"Vi er overbeviste om, at der kommer et gennembrud for HCC inden for de næste 5-10 år," siger Jesper Scharff, salgsdirektør for IBM's networkafdeling i Norden.
"Det vil sige, at skærm og tastatur, eller den almindelige mand-til-maskine brugerflade, vil blive afhjulpet af tale, mønstergenkendelse og multimedie. Og når jeg tror, Internettet vil vokse drastisk, så er det fordi HCC vil gøre, at alle mennesker kommer på. Ikke blot nørder eller folk, der er vant til at bruge en computer," siger Jesper Scharff.
Koncernen IBM Danmark satser på 1998 som året, hvor internethandel for alvor fænger i Danmark. Man regner med en vækstrate på 500 pct. årligt.

Op og ned på arbejdet
Som salgsdirektør for IBM's netværksafdeling i Norden er det Jesper Scharffs opgave at udvikle netværksløsninger for business, dvs. virksomheder, det offentlige og uddannelsesinstitutioner. Total Internet-integration hedder i IBM's regi e-business, et koncept der hånd i hånd med udbredelsen af en humancentreret teknologi næsten rimer på et af de mere bevingede afsnit i Tor Nørretranders utopiske netværksberetning Stedet som ikke er:
"I sidste ende er det enestående og radikalt nye, at den teknologiske udvikling nu begynder at handle om, hvad vi vil hinanden. Menneskelige relationer er fronten i den teknologiske udvikling. Og de er vigtigere end både gods og guld," hedder det hos Nørretranders.
I IBM's marketingmateriale er poesien modereret:
"Verden bliver forandret, når flere og flere går over til e-business. Der vil blive vendt op og ned på mange arbejdsgange, og alle processer vil foregå i et højere gear. Det betyder styrket konkurrenceevne for dem, der er med."

Tal med nettet
- Hvordan vil hverdagen og arbejdslivet forandre sig?
"Man kan forestille sig, at mange vil tilbringe mindre og mindre tid på kontoret," siger Jesper Scharff.
"IBM har lavet eksperimenter i udlandet og begynder så vidt jeg ved snart at lave nye former for kontormiljø her i landet. Man kan forestille sig, at medarbejdere bliver mere hen ad freelancere på et åbent arbejdsmarked, end at de får tilknytning til en bestemt virksomhed. Der vil opstå utraditionelle og helt nye virksomhedstrukturer, i og med at man via f.eks. videokonferencer vil kunne mødes over Internettet. Men det vil aldrig afløse det, at man mødes fysisk."
"Tidligere var det en stor adgangsbarriere at starte en ny butik at man skulle have lokaler, lagre etc. Det krævede stor kapital. Det behøver man ikke længere. Adgangsbilletten til Internettet er en pc og en telefonlinie og en browser."
"Www.amazon.com er verdens største boghandel i dag, og den er startet af fem amerikanere i et kontorlokale. Et andet firma sælger gynækologstole i Sverige. En lille virksomhed med få ansatte kan være verdens største boghandel, fordi bestillingen går direkte videre til producenterne, og der tjekkes automatisk med banken. Der er intet lager og ingen butik, folk kan i princippet sidde i deres baghave og køre forretning."
Med humancentreret teknologi vil man kunne styre sin forretning uden at sidde foran skærmen:
"For 80 dollar fås allerede i dag et program, der kan genkende og skrive op til 30.000 ord. Programmet kan endda forstå dialekt, man skal bare sige det samme ord tre gange, så kan programmet genkende det."
Programmet findes endnu ikke på dansk, fordi sprogområdet er for lille.

Hjælp til analfabeter
Men det kommer, lover Scharff, og kædet sammen med en lang række andre HCC-teknologier, som allerede er udviklet men endnu for dyre til det brede marked, vil taleteknologien gøre livet lettere for både mindretal og mindrebemidlede:
"I Sydafrika har vi kørt et forsøg med mønstergenkendelse med Standard Bank of South Africa. Der er utrolig mange analfabeter i Sydafrika, og for dem kan det godt være besværligt at komme i en bank. Uden for banken kan man identificere sig ved at sætte sin tommelfinger. Aftrykket er identifikation, og så kommer der et billede frem med det antal pengesedler, man ønsker."
"I USA kan man få en ganske almindelig telefon for 2-300 dollar, hvor Internettet er indbygget. Man kan sende beskeder over Internettet og via en pc. Man kan kommunikere fra computer til telefon, så folk kan se deres e-mail på telefonen. Jeg har altid påstået, at min mormor aldrig kommer til at bruge en pc, men hvis hun kan tjekke sin bankkonto via tv, så kan hun faktisk finde ud af det. Desuden kan hun bestille en billet og købe ind."
Med hensyn til multimedie-kommunikation er det en forudsætning, at båndbredden på Internettet bliver så stor, at grafik og video m.m. kan sendes uden ventetider. Jesper Scharff er overbevist om, at det vil ske:
"Vi siger som regel, at der sker en udvikling faktor 1 til 100 per fem år, og vi vurderer at båndbredden og transmissionshastigheden vil være meget stor og meget billig i år 2005."
- Der er vel en bundgrænse for, hvor billig teknologien kan blive?
"Vi kan ikke se den i øjeblikket. Man vil efterhånden for ingen penge kunne indbygge en chip med meget stor kapacitet i alt - vaskemaskiner, fjernsyn, biler etc. Det er den store og almene udbredelse af computerchips over det næste årti, der gør, at vi tror på gennembruddet for HCC," siger Jesper Scharff, der ikke vil ikke afvise, at den stadig billigere teknologi kan føre til IT-tigerspring i teknologisk underudviklede lande eller regioner, selv om han mener, at USA fortsat vil bevare førertrøjen med hensyn til udviklingen af nye produkter.
Teknologisk 'overhaling' har man set bl.a. i Vietnam, hvor man er sprunget direkte fra et primitivt telefonkabelnet til topmoderne mobiltelefonsystemer.

Sikkerheden vigtigst
IBM forventer, at der bliver to forbrugergrupper i fremtiden, fordelt på pc-brugere og brugere af Network Computing (NC). NC er baseret på centrale servere, der betjenes via netværk af 'skrællede' pc'er, såkaldte thin clients, der ikke har selvstændig harddisk. Systemet minder i princippet om mainframe-computerne fra 70'erne.
"Pc'en gav den enkelte bruger en meget stor frihed, men samtidig fik man sit eget operativsystem og blev derved sin egen operatør. Man er nødt til at være ekspert, hvis man skal håndtere alle de problemer, der kan opstå. Når den såkaldte Java-teknologi kommer - og det gør den med web-tv, telefon og NC - får du lagt alt softwaret på centrale servere, som professionelle folk vil håndtere. Man downloader programmet, og så kører det. Vi forventer, at 10-15 procent af markedet vil være tynde klienter om tre år, men pc-markedet vokser stadig," siger Jesper Scharff.
- Hvad vil der ske med International Business Machines, IBM, den dag computeren er smeltet sammen med tv, og hjemmet er kontoret?
"Vores forretningsområde er business, det vil sige virksomheder, offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner, og ikke så meget det, der hedder hjemmemarkedet. Jeg ved ikke, om vi vil gå ind i det på et tidspunkt, men vores forretningsmæssige strategi er, at vi er business, og jeg tror ikke, det vil ændre sig på kort sigt."
Adspurgt om der er noget, Jesper Scharff frygter omkring Internettet, lyder svaret:
"Sikkerheden. At udviklingen skal gå så hurtigt, at der slækkes på sikkerheden, både den private og den offentlige. Gale mennesker er som regel også intelligente, og der er ingen grænser for, hvor stor skade de kan udrette via Internettet, hvis de får adgang til de rigtige steder. Det er vigtigt, at Internettet ikke udvikler sig så voldsomt, at vi mister kontrollen og sætter sikkerheden over styr," siger salgsdirektør Jesper Scharff, IBM.

*Dette er den ottende artikel i serien om Internettet. Tidligere artikler blev bragt 29. og 30. oktober, 1., 5., 6., 7. og 11. november. Serien fortsætter og sættes til debat på Informations hjemmeside: www.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu