Læsetid: 4 min.

Den nordiske pris

12. november 1997

Hvem skal have Nordisk Råds Musikpris 1998? Det offentliggøres 1. december. Her ser vi nærmere på prisens historie og på de nominerede

Nordisk Råd har uddelt Nordisk Råds Musikpris siden 1965. Det var den svenske komponist Karl-Birger Blomdahl, der fik prisen ved den første uddeling.
Fra 1965 til 1991 var prisen en komponistpris, eller rettere en værkpris. Så Blomdahl fik i virkeligheden prisen for sit værk, operaen Aniara. I begyndelsen af 90'erne besluttede man, at prisen hvert andet år skulle tildeles en udøver. Artistprisen blev første gang tildelt Niels-Henning Ørsted Pedersen i 1991, og sidste år modtog den islandske sanger og sangskriver Björk prisen.
Nu er det altså komponisternes tur. Bag prisuddelingen står NOMUS-komiteen under Nordisk Ministerråd.
NOMUS-komiteen består af fagfolk, der bevilger nordiske midler til projekter, der involverer flere nordiske lande. Tidligere har komiteen nedsat en pris-komité med eksperter udefra. Nu hentes priskomiteen fra NOMUS' midte. Ved komiteens næste møde i Trondheim, offentliggøres det hvem der skal have prisen. Det sker den 1. december. Prisen er på 350.000 danske kroner.

12 nordiske værker
To komponister (værker) skal nomineres fra hvert land. Hvordan sker udvælgelsen af de to værker?
Udvælgelsen foretages af de faglige eksperter fra Statens Musikråd, som er udpeget til at sidde som Danmarks repræsentanter i NOMUS-komiteen. Det er for tiden for Danmarks vedkommende Kaj Nørholm (musiklærer og gymnasieskole-rektor) og Charlotte Halberg (musiker).
To værker har danskerne indstillet til Nordisk Råds Musikpris: Marilyn Mazurs suite A Story of Multiplicity for vokal og big band, og Ib Nørholms Elverspejl for kor og orkester.
Skuespillet Elverhøj med musik af Kuhlau (1828) og senere Niels W. Gades Elverskud (1854) er danske nationalklenodier. Ib Nørholm og forfatteren Poul Borum digtede videre på historien. Det blev til værket Elverspejl.
To værker fra hvert af de fem nordiske lande giver 10 værker. De såkaldt selvstyrende områder, Færøerne, Åland og Grønland har haft mulighed for at indstille et værk. Det har Færøerne og
Åland benyttet sig af. Ialt er der derfor nomineret 12 værker.

Klassiske former
Hvis man kaster et blik på de nominerede værker, bemærker man at de store, klassiske former som symfonien og solokoncerten stadig har en stor tiltrækning for nordiske komponister. Selvom måden at opbygge værkerne på i de fleste tilfælde kun har lidt tilfælles med tidligere tiders symfoniske traditioner, så fastholder nutidens komponister alligevel betegnelsen og de dermed forbundne associationer.
Dernæst er den stilistiske åbenhed markant. Det er meget få af de nominerede komponister, om hvem man kan sige, at de repræsenterer en bestemt retning eller stilart. Gennemgående vælges der frit fra den musikalske arv alt efter hvilke elementer, der bedst tjener udtrykket. Der synes at være et udbredt ønske om at formidle musikken - lytteren er medtænkt i skabelsesprocessen.

Ø-musik
Det er ikke urimeligt at hævde, at de nominerede værker giver et billede af et frodigt kompositionsmiljø i Norden. Et miljø der ikke er indfanget af teoretiske skoledannelser og bestemte æstetiske
dogmer.
Øgruppen Åland har nomineret komponisten Lars Karlsson for det timelange oratorium Ludus Lantrunculorum for solister, kor og orkester.
Traditionen for partiturmusik på Færøerne er ganske kort.
I den nyorientering, der satte ind for ca. 20 år siden er Kristian Blak en helt central skikkelse.
Blaks suite Brøytingar for improvisationsgruppe og bånd er nomineret til prisen.
Endnu en suite for rytmisk besætning er nomineret. Det er danske Mazurs værk i 12 satser, hvor titler som Not Alone og Citydance I-III måske røber et tema i slægt Kristian Blaks: Mennesket i den moderne verden.

Den blå have
Kvindelige komponister er stadig et særsyn indenfor den klassiske musik. Da svenske Karin Rehnqvist i 1980 startede i kompositionsklassen ved Musikhögskolan i Stock-holm var hun den første kvinde nogensinde.
Rehnqvist er nomineret for værket Solsången (indspillet på en cd med samme titel, på mærket Intim Musik, cd037) Teksten er sammensat af brudstykker fra forskellige kilder.
Lige siden gennembruddet med strygekvartetten Brains and Dancin' (1981) har svenske Michael Edlund i høj grad formået fastholde interessen om sin egen person og musik.
Der er kun få værker for kammermusikalsk besætning blandt dette års nominerede værker. Edlunds Blå Trädgård for violin, cello og piano hører til i denne kategori.
Sensibilitet og tydeliggørelse synes at være to passende ord at hæfte på finske Pehr Henrik Nordgren og hans musik.
Nordgren er nomineret for den store 3. Symfoni i seks satser, hvor betegnelser som Lamentations og Defiance understreger den alvor, der gennemsyrer værket.
Symfonien anses for at være et foreløbigt højdepunkt i Nordgrens orkestermusik.

Klarinetten populær
Også Magne Hegdal fra Norge har følt sig tiltrukket af symfonien som udtryksmedium. Titlen, Grande Symphonie de Salon, har Hegdal fundet hos den fransk-tjekkiske komponist og teoretiker, Antonin Reicha (1770-1836), om hvem man ved, at han skrev flere symfonier i 'den store salonstil'.
Rolf Wallin fra Norge er nomineret for sin Klarinetkoncert.
Klarinettens udtryksmuligheder har også fascineret den finske komponist og cembalist Juk-
ka Tiensuu, og som Wallin er han er nomineret for en koncert for klarinet og orkester, Puro fra
1989.
Puro er indspillet med Kari Kriikku på Ondine ODE 778-2.
Begge de islandske komponister er indstillet til prisen for solokoncerter, Snorri Sigfús Birgisson for sin klaverkoncert, Hjálmar Ragnarsson for sin koncert for orgel og orkester.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her