Læsetid: 5 min.

Norway - No way

17. november 1997

And, rødvin og Mortensaften - og en svensker på besøg. Det kaldte på skandinavisk selvransagelse, hvor 'hadet' til norsk 'fodbold' igen blussede op

HESSELAGERS HJØRNE
Nedtællingen er begyndt til VM i Frankrig fra 10. juni til 12. juli 1998. Og mens strategerne i FIFA endnu engang pusler med at finde ud af, efter hvilke principper, hvilke lande, skal seedes i hvilke lag, inden VM-lodtrækningen den 4. december, kan vi andre jo sortere lidt i håb og drømme.
Norge for eksempel - vor fælles yndlingsaversion. Skal Danmark håbe på at komme i pulje med brødrene i nord, så disse opkomlinge én gang for alle kan blive sat på plads. Det er for så vidt i orden, at de er gode til langrend og anden bræddesport, men et kulturspil som fodbold, burde de vel egentlig holde sig fra. Blot irriterende, at deres resultater indikerer, at de er ved at lure spillets finesser af.
Og dog.
Ganske vist vandt de i overlegen stil deres VM-kvalifikationsgruppe med en suveræn målscore, der tidligere er blevet fremhævet på denne plads. Men visse resultater den senere tid, tyder på, at det var på en billig baggrund. Meget billig endda.
Ovenstående er ikke blot tilfældige tanker. Langt fra. Revideringen af fodbold-Norge fandt derimod sted for nylig, hvor undertegnede var i selskab med en svensker. Parentetisk bemærket i forbindelse med indtagelse af en fire kg stor and og syrerig kiosk-vin.
For tiden er det ellers ikke nemt at tale om fodbold når der er svenskere til stede. Siden 3. pladsen ved VM i USA i 1994 har de blå og gule ikke rigtigt gjort væsen af sig, som det hedder.
Man nærede sig derfor noget, inden man åbnede VM-snakken.
Men hurtigt tegnede der sig en fælles interesse. Interessen i at rakke Norge ned. Det var svenskeren rigtig god til. Hans had var, for at sige det lige ud, kendetegnet ved den sjældne grad af renhed, der gør, at alle andre bliver revet med og lader sig overbevise.
Det var nu heller ikke svært.

Nem norsk pulje
"Det er da muligt," begyndte han, "at Norge vandt deres VM-pulje. Men den var da også så latterlig nem, ikke mindst sammenlignet med Sveriges."
Det fik han ret i, hvorefter alliancen blev cementeret med dette udspil fra svenskeren: "For ikke at fremhæve Danmarks gruppe. Det var måske den sværeste af alle."
Socioteknik, blev den slags kaldt, da jeg studerede. Med en raffineret talehandling fik svenskeren mig over på hans side.
"...den sværeste af alle..."
Så var det jo, man vidste, at her talte en kender. Ja, en sand ekspert af den slags, der med stort overblik kan sortere i sandt og falsk, og gennemskue selv komplicerede sammenhænge.
"Næh, Norges sande styrke viser sig ved, at toeren i holdets pulje, Ungarn, for nylig fik stryg af Jugoslavien."
Og det er jo sandt. Ungarn var efter 45 minutter bagud 0-5 på hjemmebanen i Budapest, i den første "ekstra" kvalifikationskamp til VM mod Jugoslavien. Holdet tabte 7-1!
"Så tror da fa'n at Norge kunne slå dem!," fortsatte svenskeren med en kommentar, der kun kaldte på bifaldende nikken og mere rødvin.
Hvad enten Danmark trækker Norge eller ej til VM, så vil det interne styrkeforhold blive afklaret. Hvis de to hold ikke trækker hinanden, er der planlagt såkaldt "venskabskamp" mod nordmændene i Parken den 22. april 1998.

Mystiske Brolin
Og nu da snakken kørte, vovede man at nævne de blå-gule.
Hvad angår Sverige, så mente svenskeren, at holdets situation er meget lig den Danmarks landshold gennemlevede efter erobringen af EM i 1992. Som alt for bekendt røg også Danmark ud af den næste kvalifikationsturnering og kom ikke med til VM i USA.
Svenskeren drømte om "et VM, hvor både Sverige, Danmark, Norge og Finland var med." Og det var jo tæt på.
Men store svenske profiler har svigtet. Ikke mindst angriberen Thomas Brolin, ham med de buttede kinder, fremstår som et mysterium, i den udstrækning en svensker overhovedet kan være mystisk. De er jo langt hen ad vejen jævne folk.
Brolin røg til Italien. Klarede sig udmærket. Kom så til England, hvor alt gik galt. Han bad selv om ikke at blive udtaget til landsholdet, fordi han følte sig ude af form, og er i dag sågar løst fra sin kontrakt i Leeds.
"Han kunne ikke klare successen," mener svenskeren. Men det kan ikke forklare hele den svenske nedtur. Nu da svenskeren er gået hjem - det var i øvrigt ikke helt nemt at få ham hældt ud, så længe der var vin på flasken - og hans sociotekniske finter ikke længere virker, så lad os være ærlige.
Sveriges pulje var ikke svær. Herregud - Skotland og Østrig, kun med nød og næppe selvstændige nationer. En angelsaksisk og en preussisk delstat, så at sige, var hvad Sverige var oppe imod - med begrænset succes.
Påstanden om, at den svenske pulje ikke var særligt imponerende, vil i øvrigt blive verificeret den 25. marts, hvor skotterne tager imod det danske landshold. Igen med det forbehold, at de to hold ikke trækker hinanden til VM.

Nok i sig selv
Da ovenstående teser, ikke mindst om hadet til norsk fodbold, blev afprøvet på gymnasielæreren i idræt, uddybede han ved at forklare det med divergerende nationalkarakterer.
"Nordmændene er nationalistiske," forklarede han, der har boet i Norge i længere tid. Og det er nok en del af forklaringen. Det er svært at holde af nogen, der i den grad holder af sig selv.
Et lille eksempel:
Ved stævner ud i bræddesporten, plejer de norske tilskuere at optræde med et lille nummer. De lader fremstille kort over Norden - hvor Sverige ikke er med ... Den slags kalder ikke på sympati fra nabolandene.
Omvendt da Danmark spillede EM-finale i Sverige i 1992, var hele stadion klædt i rødt og hvidt. Og som svenskeren understregede, midt i et andelår, så var det altså kun 6.000 danske tilskuere til stede. Resten af det danske farveorgie sørgede svenskerne for. Og svenskeren og hans kompisar tog sågar flyvebåden fra Malmø til København, da finalesejren var i hus. Blot for at gå rundt i de danske gader og mærke og dele begejstringen.
Mon ikke det nationale regnestykke ser således ud:
Svenskerne er store nok til at elske danskerne. Danskerne jubler ikke over svenske sejre, fordi vi ikke er overraskede over dem - men omvendt har danskerne respekt for den svenske styrke. Endelig mangler Norge aldeles respekt for både Danmark og Sverige. Og hvordan så elske dem. De mangler ydmyghed.
Norway - No way.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her