Læsetid: 3 min.

Ny rapport: Bøtten er vendt i Østeuropa

4. november 1997

For første gang i syv år oplever Østeuropa økonomisk vækst, viser ny rapport. Men prisen er voksende ulighed og voldsom korruption

Vendepunktet er nået. For første gang siden kommunismens sammenbrud vil landene i Øst- og Centraleuropa samt det tidligere Sovjetunionen i år opleve økonomisk vækst - på 1,7 pct.
Den positive udvikling fortsætter til næste år med en skønnet vækst på 3,5 procent, fremgår det af en oversigt, som Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) offentliggjorde mandag.
Væksten er dog ulige fordelt. Estland topper listen med en vækst på syv pct., 11 af de 26 lande har en vækst over fire pct., mens lande som Albanien, Rumænien Bulgarien og Ukraine oplever en dramatisk faldende vækstrate - dog med udsigt til forbedring næste år.
Afgørende for vendepunktet er, at Rusland har stoppet mange års konstant fald og i år skønnes at opnå en vækst på ca. 1 pct. - voksende til tre pct. næste år.
Det totale bruttonationalprodukt for hele regionen ligger nu på 1.000 mia. dollar - eller ca. 70 pct. af niveauet fra 1989.

Inflationen falder
Der er andre positive tal at hente i rapporten. Inflationen fortsætter med at falde dramatisk i de fleste lande i regionen. Ni af de 26 lande har nu en inflation under 10 pct. pr. år, 18 lande under 20 pct. Men lande som Bulgarien, Rumænien og Hviderusland markerer sig negativt med inflationsrater på henholdsvis 592 pct., 116 pct. og 99 pct.
De udenlandske investeringer fortsætter med at strømme til regionen. Polen og Rusland er de mest attraktive lande at investere i og tager hver en fjerdedel af de samlede udenlandske investeringer på 18 mia. dollar.
Den økonomiske vækst har ført til stigninger i reallønnen, som ikke modsvares af produktivitetsstigninger. Ifølge EBRD-rapporten er de gennemsnitlige omkostninger pr. arbejdskraft steget med ni procent i Østeuropa - sammenlignet med et fald på en procent i Tyskland.
"Der er dog hidtil ingen tegn på, at de stigende omkostninger til arbejdskraft har skadet landenes eksport," hedder det i rapporten.
Et andet udslag af de store udenlandske investeringer kombineret med stigende efterspørgsel efter udenlandske varer er stærkt voksende underskud på betalingsbalancen. I 1996 havde flere end halvdelen af landene et underskud på betalingsbalancen, der oversteg fem pct. af bruttonationalproduktet.
"Der er risiko for overophedning af økonomierne," hedder det i rapporten, som nævner Tjekkiet som et eksempel.

Voldsom korruption
Et af de største problemer er korruptionen.
"Korruptionen er mere omfattende i de tidligere kommunistiske lande, især i det tidligere Sovjetunionen, end i nogen anden region i verden," hedder det i rapporten.
I en undersøgelse - foretaget blandt 3.600 erhvervsmænd fra 69 lande, der har investeret i det tidligere Sovjetunionen - svarer de 65 pct., at det "er almindeligt med irregulære betalinger" for at få fremmet sagsbehandlingen. De tilsvarende tal fra Afrika syd for Sahara og Latinamerika, hvor korruption også er udbredt, ligger henholdsvis 15 og 24 pct. under.
Trods den økonomiske vækst er fattigdommen og ulighederne øget "dramatisk" i hele regionen, men "især i det tidligere Sovjetunionen".
Indkomstforskellene i Rusland og i de fleste andre SNG-lande er faldet til et niveau, "der svarer til udviklingslande som Thailand og Mexico".
Den stigende fattigdom kombineret med reducerede og dårligt anvendte offentlige midler til sundhedsvæsenet har ført til "en dramatisk stigning i dødsfald på grund af hjerte- og infektionssygdomme, samt højere selvmordsrater".
I Rusland er gennemsnitslevealderen for mænd nu nede på 58,3 år - et fald på seks år siden afskaffelsen af kommunismen. En russisk mand kan nu forvente at leve tre år kortere end f.eks. en indisk.

Fremtidens "tigre"?
EBRD-rapporten konkluderer, at den generelle udvikling er positiv, og at "nogle af verdens 'tigerøkonomier' meget vel vil kunne findes i regionen om 20 år".
"Men denne proces skal ikke ses som uundgåelig," advarer rapporten.
Den afgørende forudsætning for fortsat vækst er en fortsættelse af den politiske reformproces, især på tre områder:
*udbygning af et fungerende bank- og kreditvæsen,
*en fortsat privatisering og effektivisering af de store statsvirksomheder og
*etablering af institutioner, der understøtter markedet, heriblandt en effektiv offentlig sektor.
Mens det generelle billede er positivt, er der undtagelser. I Ukraine er reformprocessen gået i stå, og i lande som Usbekistan og Hviderusland er de reformer, der var indledt, helt eller delvist rullet tilbage, hedder rapporten.
Hviderusland har under præsident Aleksandr Lukasjenkos ledelse bevæget sig tilbage mod tidligere tiders kommando-økonomi i en sådan grad, at EBRD sammen med Verdensbanken har besluttet at indstille al långivning til landet, meddelte bankens cheføkonom, Nick Stern, på et pressemøde mandag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu