Læsetid: 2 min.

Nyrup følger EU-krav om nye jobregler

22. november 1997

Nyrup vil ændre dansk lov om langtidsledige efter EU-krav - EU-initiativet vil stoppe argumenter fra V og K, mener statsministeren

Luxembourg
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen vil i løbet af næste år ændre den danske arbejdsmarkedslovgivning sådan, at alle langtidsledige skal aktiveres senest 12 måneder efter, at de har mistet deres arbejde. Det fortalte statsministeren i går i Luxembourg efter EU's særlige jobtopmøde. Alle EU-landene opstiller nu som et mål, at langtidsledige i alle 15 EU-lande højst må være ledige i 12 måneder inden de modtager en eller anden form for et aktiveringstilbud.
Samtidig er EU-landene enige om, at ungdomsarbejdsløse skal aktiveres allerede efter seks måneder. Det kan være et egentligt jobtilbud, tilbud om uddannelse eller andet. EU-landene forpligtede moralsk hinanden på, at disse aktiveringstilbud skal være gennemført i samtlige EU-lande senest om fem år dog med mulighed for, at det kan tage lidt længere tid, hvis et eller flere lande har særlige problemer.
Poul Nyrup Rasmussen fortalte, at han i løbet af 1998 vil fremlægge forslag i Folketinget om, at den danske lovgivning på området ændres. I dag er der først krav om et aktiveringstilbud for langtidsledige efter 24 måneder. Der er knap 80.000 langtidsledige i Danmark i dag.
Statsministeren ville ikke give EU æren for, at regeringen vil fremsætte et sådant forslag i løbet af 1998. Til gengæld pegede Nyrup på, at det under forhandlingerne om en sådan lovændring vil være sværere for Venstre og konservative at argumentere, at en sådan lovændring om hurtigere aktivering af langtidsledige vil skade Danmarks konkurrenceevne. Det argument falder i følge Nyrup Rasmussen bort, når det samtidig er klart, at tilsvarende lovændringer skal gennemføres i andre EU-land.

Meget at lære
Udover den danske statsminister fortalte den belgiske premierminister Jean-Luc Dehaene, at han nu vil indlede forhandlinger i Belgien om ændring af det belgiske arbejdsmarked, sådan at Belgien kan leve op til EU-anbefalingerne.
Den tyske forbundskansler Helmut Kohl var ikke konkret i sine udtalelser om, hvorvidt der skal ske ændringer i Tyskland for at leve op til jobtopmødets anbefalinger.
"Men Tyskland har meget at lære af vore danske og hollandske naboer," sagde Helmut Kohl.
Hvert EU-land skal nu fastlægge en handlingsplan for, hvordan EU-topmødets anbefalinger kan gennemføres. Mens de danske ændringer af arbejdsmarkedsloven nu vil blive benyttet af Socialdemokratiet, er der andre dele af EU-anbefalingerne, som Nyrup-regeringen også skal lave en handlingsplan for.
Topmødet blev enige om, at hver land i handlingsplanerne blandt andet skal tage stilling til, hvordan landet kan:
*sætte sig et mål for en gradvis nedbringelse af skatten på arbejde samt af de indirekte lønomkostninger.
*øge pasnings- og plejemulighederne på de områder, hvor behovene endnu ikke er dækket.
*forbedre kvaliteten af skolesystemet, således at de i væsentlig grad kan nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt.
*sørge for at give de unge kvalifikationer, der svarer til arbejdsmarkedets behov, om fornødent ved at indføre eller udvikle lærlingeuddannelser.
*bestræbe sig på at foretage en betydelige nedsættelse af virksomheders og specielt de små og mellemstore virksomheders indirekte omkostninger og administrative byrder, specielt i forbindelse med ansættelse af yderligere arbejdstagere.
Når Danmark ved EU-topmødet i Wien i december næste år fremlægger sin første handlingsplan, skal den også indeholde planer for, hvordan Danmark har tænkt sig at gennemføre disse målsætninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her