Læsetid: 3 min.

Østersø-området er blevet en region

28. november 1997

Men udviklingen i Østersøregionen går i stå uden erhvervslivets deltagelse, siger Ole Wæver

Lasse Rasmusson er en vigtigere mand, end han vidste i går morges. Da han mødte frem til Dansk Udenrigspolitisk Instituts konference om udviklingen i Østersøregionen, var noget af det første han hørte samfundsforskeren Ole Wæver, der sagde:
"Østersøområdet hænger ikke nødvendigvis sammen som en region. Det er egentlig noget vås, at vi har fået hældt ørerne fulde gennem de seneste år, at folkene omkring Østersøen hører "naturligt" sammen. En almindelige dansker har mere tilfælles med en italiener end en litauer. Derfor er det en succes, at det i løbet af de seneste år faktisk er lykkedes at få Østersøområdet til at fungere som en region - hvor der er et voldsomt stigende samarbejde. Det har været en bevidst kulturel, politisk proces at understrege, hvad vi faktisk har til fælles og hvad vi har af fælles muligheder. Og nu foregår der en stor udveksling af personlige kontakter, varer og investeringer, og der er et stærkt udbygget forsvarsmæssigt samarbejde".
"Men dette er kun den første fase; fremtiden står i økonomiens tegn. Der skal være en væsentlig økonomisk udvikling i de baltiske lande, Polen og Rusland i samarbejde med de øvrige Østersølande, for at regionen kan fungere. Hvis ikke der kommer gang i den økonomiske udvikling, bliver der ingen fremdrift i regionen."

Stadig politiske problemer
Der er her, Rasmusson kommer ind i billedet som underdirektør for en af Danmarks store erhvervsvirksomheder, Danisco. I gårsdagens Information anklagede Nordens største leverandør af markedsinformation om Østeuropa, Northroup Research, danske virksomheder for at være bagefter svenske og finskes etablering syd for Østersøen. Danisco blev fremhævet som en af de store danske virksomheder, der påkalder sig opmærksomhed ved ikke at være repræsenteret.
"Jamen, dels er markedet ganske enkelt ikke imponerende stort," siger Rasmusson, "og som vi har hørt her på konferencen, så er der stadig politiske problemer, der ikke er afklaret i landene, sådan at investeringsregler og lovgivning er uklar."
Danisco sælger i alle tre lande, men har ikke investeret. "Hovedparten af vore udenlandske investeringer er af den type, hvor vi opkøber fabrikker, når vi ser, at de bliver sat til salg. På den måde overtager vi både anlæg, ledelse, salgserfaring etc., som vi derfor ikke skal opbygge fra bunden. Det har vi gjort i f.eks. det tidligere Østtyskland, hvor vi opkøbte sukkerfabrikkerne og rationaliserede hele branchen. Men de tre baltiske lande har ikke engang tilsammen et marked som det danske. Polens er stort, men f.eks. en rekonstruktion af det den polske sukkerbranche ville være en overordentlig stor opgave. Der er i øjeblikket 80 fabrikker, som skulle reduceres til en 8-10 stykker."

Gammel mental tilstand
Danisco har dog i de seneste år etableret helt nye anlæg i udlandet, i Kina, Malaysia og Latinamerika. Hvorfor har disse lande været mere interessante?
"Jeg tror ærligt talt, at det er tilfældigt," svarer Rasmusson. "Men min fornemmelse efter i dag at have hørt om de andre erhvervsfolks erfaringer i området er, at landene alligevel ikke er kommet så langt med deres reformer og med at skabe vækst, så de er interessante."
Rasmusson henviser til Dansk Tobakskompagnis direktør Henrik Brandt, der fortalte om den sky af problemer, som selskabets investering i Polen havde ført med sig. "De offentligt ansatte befinder sig stadig mentalt i den 'gamle' tilstand, hvor initiativ ikke kan betale sig, hvor de helst ikke vil tage beslutninger. Dém sparker de opad, med det resultat at beslutningen politiseres - og det åbner op for alt muligt grimt. Bankerne fungerer ikke ordentligt - i ét tilfælde måtte selskabet anlægge sag mod en bank, for at få pengene ud af sin konto, og domstolene er ikke uafhængige af interesser. En sag mod det offentlige er meget svær at vinde... Det er kort sagt risikofyldt at være tidligt med på de nye markeder, og det sluger en kolossal masse tid og udgifter."
Regionsoprettelsens første fase - at skabe identiteten som region - var først og fremmest gennemført af en lang række græsrodsinitiativer og mellemstatsligt samarbejde. Men den næste skal gennemføres af private virksomheder. Hvordan vil Ole Wæver sikre dette?
"Det må vi koncentrere os ekstremt meget om. F.eks. gennem samarbejdet i Østersørådet sikre sig, at staterne gør det nemmere for virksomhederne at etablere sig."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu