Læsetid: 4 min.

Østersøområde fyldt med muligheder og mangler

29. november 1997

Selv om danske virksomheder er aktive i Østersø-landene, så er potentialet langt større, sagde tidligere EU-kommissær Henning Christoffersen på Østersøkonference
i København

De nordiske lande må helt anderledes målrette og koordinere deres hjælp til Østersø-regionen, hvis hjælpen skal forbedre den økonomiske situation, mener tidligere EU-kommissær Henning Christoffersen.
På Dansk Udenrigspolitisk Instituts Østersøkonference fredag foreslog han, at hjælpen især koncentreres om at forbedre uddannelsen af landenes offentlige administration, deres domstole og landenes infrastruktur.
Christoffersen spiller idag en vigtig rolle i en række samarbejdsprojekter for de tidligere østlande. Han rådgiver den tjekkiske regering i dens bestræbelser på at blive optaget i EU, og han sidder - som en af de få udlændinge - i den svenske regerings rådgivningsudvalg vedrørende Østersøen. Han havde et friskt eksempel på det manglende samarbejde:
"Sammen med de andre nordiske lande giver vi støtte til den europæiske forvaltningshøjskole, og på bestyrelsesmødet forleden - hvor der var repræsentanter for alle donorlandene - var jeg så uforsigtig at foreslå, at landene fortalte hinanden om, hvilke uddannelsesprojekter man støtter rundt om i øst- og centraleuropa og hvordan. Men det var der altså ikke nogen, der var interesseret i. Hvert land sidder med sine små fabrikationshemmeligheder og planer, som de ikke vil ud med. Det, synes jeg, er for kortsigtet. Der burde i det mindste være databaser, dels for at undgå duplikering af projekterne, dels for at sikre en bedre anvendelse af ressourcerne - og for at sprede gode ideer."

Stor mangel på viden
Christoffersens indlæg kom i forlængelse af en række klagepunkter, rejst af tidligere deltagere.
I en arbejdsgruppe for erhvervsvirksomheder sagde direktør Anders Kretzschmar fra Erhvervsfremmestyrelsen, at manglen på viden om de økonomiske forhold i de baltiske lande, Rusland og Polen er så stor, at man kun ved meget lidt om, hvordan den økonomiske udvikling er. Afdelingschef Jens Berthelsen fra Dansk Industri supplerede med, at ingen idag har overblik over, hvilke danske virksomheder, der er engageret i landene. Han undrede sig over, at Handelshøjskolen ikke har forsket noget mere i markedsstrukturer i landene - "vi ved mere om Lombardiet og forskellige franske regioner end dette nærområde" - eller havde samlet danske virksomheders erfaring.
Lektor Ole Nørgaard fra Statskundskab ved Århus Universitet tilføjede lunt, at det står så galt til med den erhvervsmæssige forskning på området, at man havde måttet ty til samfundsvidenskaberne - nemlig ham - for at få en gennemgang af den økonomiske udvikling.

Polsk skræmmebillede
Forsker Ole Wæver havde torsdag konkluderet, at de næste år skal stå i det økonomiske samarbejdes tegn - dvs. de private virksomheders - efter at området med succes er begyndt at definere sig selv som region. Hvorefter direktør Henrik Brandt fra Skandinavisk Tobakskompagni tegnede et skræmmende billede af, hvor vanskeligt det havde været for selskabets datterselskab at etablere sig og fungere i Polen.
En væsentlig årsag var, at de offentligt ansatte hverken var synderligt dygtige, engagerede eller samarbejdsvillige og ofte udskød beslutninger til højere placerede embedsmænd eller politikere. Han nævnte desuden, at man risikerede, at ikke engang domstolene kunne hjælpe én ud af problemer, fordi de ikke fungere uafhængigt af statens og andres interesser.
Ifølge Christoffersen bør Danmark og de andre donorlande ved Østersøen koncentrere sig om at finde de flaskehalse, der hindrer økonomisk vækst - og erhvervslivets engagement - og fremover lade Øststøtten koncentrere sig om at fjerne flaskehalsene. Christoffersen foreslog hjælp til landenes juridiske systemer, til informationsindsamling, til forbedring af den offentlige administration og til udbygning af infrastrukturen.
"Udviklingen af deres domstole og hele deres juridiske system er ikke alene vigtigt for at forbedre retssikkerheden. Det er også af afgørende betydning for landenes EU-medlemsskab; EU har jo ikke noget retsvæsen, og gennemførelsen af EU-bestemmelserne er jo afhængig af, at landenes eget retsvæsen sørger for håndhævelsen. Uden et uafhængigt retsvæsen intet EU-medlemsskab," sagde Christoffersen.

Fattige forvaltning
Også landenes forvaltning skal styrkes: "Landene har i dag parlamenter, der fungerer rimeligt godt. Men hele embedsværket, for ikke at tale om lokalstyret, har hårdt brug for hjælp til at fungere. Dette er en opgave for vores forvaltningshøjskoler og for amter og kommuner, der kan undervise i deres erfaring og ekspertise." Det sidste faldt i tråd med et hjertesuk torsdag fra Dansk Industris Bertelsen, der fortalte om uudnyttede muligheder for eksportstøtte til miljøanlæg, at "miljøbeskyttelsen i høj grad er decentraliseret til kommunerne - men dé er så dårligt fungerende, at de ikke er kreditværdige. Derfor går miljøinvesteringerne for langsomt".
Christoffersen henviste til svenske erfaringer med at forbedre det akademiske samarbejde: "Stockholms handelshøjskole har oprettet en afdeling i Letlands hovedstad Riga. Og i det svenske Østersåråd bruger vi hvert år 120 millioner kroner til stipendier for studerende fra disse lande til at studere i Sverige, og til at holde kontakt med dem senere. I lyset af, hvad for eksempel danske studerende har fået ud af at kunne studere i USA, så skal man ikke undervurdere den langsigtede betydning af dette.
I tråd med forslag fra Ole Wæver fremhævede Christoffersen betydningen af hjælp til investeringer i havne, veje, broer og anden infrastruktur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu