Læsetid: 5 min.

Oluf Høst får sit museum

25. november 1997

Fond har købt "Nørresan", huset hvor Bornholms store maler levede og arbejdede fra 1929 til sin død i 1966. Museet åbner til Sankt Hans

DERUDE
Gudhjem får en ny attraktion til Sankt Hans næste år, hvor huset "Nørresan" i Løkkegade bliver museum for bornholmernes store maler, Oluf Høst (1884-1966). At det lige bliver til midsommerfesten er der en symbolik i. De flammende bål på klipperne neden for hans hus var nemlig et af den suveræne malers yndlingsmotiver.
Høst var den eneste af bornholmerskolens store malere - de andre var Edward Weie, Karl Isakson, Olaf Rude og Niels Leergaard - som var født på Bornholm. Og det store bornholmerrøde hus ved den lille havn af samme navn var hans faste base fra 1929, da han med hustruen Hedvig og de to sønner Ole og Niels flyttede hjem til Bornholm. Høst - der stammede fra Svaneke - havde tilbragt en årrække i København, hvor han havde studeret hos blandt andre Vermehren, og maleren Harald Giersing, hvor en lang række af talenterne, der i dette århundrede kom til at præge stilarten klassisk modernisme, mødtes. Folk som blandt andre Olaf Rude, William Scharff, Jais Nielsen, Axel Salto og altså Høst.
Det store trelængede hus har hidtil været beboet af barnebarnet Trygve Høst, som nu har solgt til en fond.
Niels W. Høst er malerens eneste overlevende søn og i øvrigt forfatter til en bog om barndomshjemmet, simpelthen kaldet "Nørresan". Hans bror - maleren Ole W. Høst - døde tragisk i 1943.

Anekdoter
Niels W. Høst har - udover at være en uvurderlig hjælp via sin hukommelse - endvidere indtalt en del af Høsts små finurlige anekdoter fra de notesbøger, som Høst altid havde med sig. For selv om det selvfølgelig bliver muligt at se nogle af de film om Oluf Høst, der eksisterer, og dermed høre hans karakteristiske stemme tale på gammeldags bornholmsk, så er der så mange rim og anekdoter i logbøgerne, som med Niels' nærmest identiske stemmeføring kan give den rette stemning. Det er tanken, at de bliver til rådighed i museet på cd-rom.
"Nørresan" skal indrettes, som det var på Høsts tid, uden dog at have karakter af mindestuer. Det bliver et levende museum med skiftende udstillinger i nogle af rummene og andre bibeholdt, som de var, da Høst boede der. Ejendommen er i øvrigt i sig selv en fantastisk lokalitet. Det var nemlig ud af granit fra det mægtige klippefjeld, som tårner sig op bag huset, at havnen Nørresan blev til, og den lille klippehave er meget smuk.
Ud over at købe selve huset har fonden også købt det silderøgeri, som ligger neden for huset og som har været et markant motiv på en række Høstbilleder. Et af de mere kendte har i mange år hængt på Louisiana. Det er nu blevet doneret til det nye museum i Gudhjem, sammen med det meget smukke "Judaskysset - frit efter Giotto", hvor Høst har anbragt scenen med Jesus og disciplene midt i det bornholmske landskab. Grundtanken med Oluf Høst-museet er i det hele taget, at gæster skal kunne opleve Høsts kunst i det miljø, hvor den blev fremstillet. Ikke ulig Emil Nolde-museet i huset "Seebül" syd for Tønder og Edvard Munch-museet i Oslo.
Museet lægger i sin første sæson ud med at holde åbent dagligt i tre måneder, og det er siden tanken, at den faste sæson skal køre fra påske til efterårsferien, som er den tid, hvor Gudhjem har sin turistsæson. Og som det var tilfældet, da Bornholms Kunstmuseum for nogle år siden flyttede fra Rønne til de nye bygninger ved Helligdomsklipperne fem kilometer fra Gudhjem, så kommer alle bornholmere til at blive inviteret til åbent hus i museet, som er en hyldest til "deres maler".

Grønkål
Åbent hus er i øvrigt en tradition fra dengang Oluf Høst levede. Ikke mindst om sommeren, når folk drog på ferie til den idylliske by. Desuden var det den tid, hvor Høst ikke gad at male. Han afskyede sommerens kolorit, og kaldte den konsekvent "grønkål". For ham var et isnende koldt snelandskab til hver en tid at foretrække.
Museet har foreløbig sikret sig 15 malerier af Oluf Høst, og har desuden tilsagn fra en række museer med Statens Museum for Kunst i spidsen om lån af billeder til skiftende udstillinger.
Mange forbinder Oluf Høst med den lille gård "Bognemark", som han malede i alle belysninger gennem en lang årrække. Dagligt kunne Gudhjemboerne se Høst spadsere via den lille sti i baghaven, op over Bokulbakken, ind i skoven, forbi den lille sø Gråmyr og ud af skoven, hvor gården ligger med en fantastisk udsigt over Salenebugten, Østersøen og med Christiansø ude i horisonten.
Høst købte i øvrigt "Bognemark" lige for næsen af den lokale konkurrent Niels Leergaard. Høst var nemlig via sin kone Hedvig velhavende og ejede desuden en gård i Østermarie. Men han har aldrig boet på Bognemark, som han forpagtede ud. Han ønskede nemlig at have en gård, som var en levende arbejdsplads og hvor han så kunne male de forskellige motiver, som eksempelvis kunne være det klassiske med tagryggen og portåbningen eller udsigten inde fra staldens dyb solidt plantet bag de dampende kreaturer.
Oluf Høsts andre typiske motiver er hjemmet set fra baghaven, Orionstjernebilledet som altid stod på sydvesthimmelen i de kolde vinteraftener, samt interiøret fra røgeriet på havnen med sildekonerne og de lange stænger med sølvskinnende sild over det rygende ellebrænde.
Høst malede også en række religiøse billeder. Både det tidligere omtalte "Judaskysset" og en stribe Golgathabilleder. Og endelig er der den lange række billeder af bondegårde i brand. Høst kunne med et søgt ord kaldes en "pyromantiker". Han havde faktisk den udtrykkelige aftale med brandvæsenet, at de skulle ringe, når der var ildebrand. Så gik det i fuld firspring op til lokaliteten, for at fange den pågældende brand inden der blev sprøjtet vand på.
Oluf Høst døde i maj 1966 og ligger begravet på kirkegården hævet højt over havet. Det levende Høst-museum åbner til Sankt Hans.
Jeg kan dårligt nok vente. Det bliver som at betræde hellig jord.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her