Læsetid: 3 min.

En overfodret slange

4. november 1997

Michael Larsens nye thriller kvæles af sin egen vægtige viden om alt mellem himmel og jord

NY BOG
Bortset fra Peter Høeg er Michael Larsen vistnok det nærmeste vi i Danmark kommer en international bestseller-forfatter. Uden sikker viden cirkulerer allerede worldwide, og Larsens nyeste, Slangen i Sydney, er tydeligt designet for samme kredsløb.
Fælles for de to forfattere er flere ting. De har begge en forslugen - og ofte temmelig smittende - appetit på naturvidenskabelig viden og formidling af den mest avancerede art, fra DNA til kaosteori. Og fælles er de også (delvis) om viljen til at indføje deres polyhistor-store vidensarsenal i thrillerromanens formelfaste episke mønstre.
Det sidste giver - eller kan give - visse fortællemæssige problemer. For lige meget hvor meget man kan beundre den pædagogiske kraft i den avancerede formidling af svimlende stofmængder, så driver den slags jo ikke uden videre et plot fremad med den nådesløse suspense, genren ellers kræver. Den moderne krimi kan meget vel have en tung ballast af faglig ekspertise, men karakteristisk for genrens vellykkede værker er deres no nonsense-omgang med realia: De distribueres efter fortællingens strengeste logik og bliver aldrig fremmedlegener.

Selvberust show off
Med Slangen i Sydney er dette desværre ikke tilfældet. Det er lidt, som hvis man samtidig hører P1's Studie 2000 ind over læsningen af en svært forviklet krimiintrige. Resultatet bliver en uhensigsmæssig interferens, der generer modtagelsen af begge sendere.
Mere uvenligt sagt, så er der for meget show off i Larsen, en selvberuset visen frem af alt fra slangevidenskab til kaos- og katastrofeteori. For meget til at den grumme internationale intrige for alvor letter. Man bliver irriteret undervejs og føler, at man midt i den kolossale videnstilegnelse får alt for lidt viden om selve historien. Den bliver uinteressant af lutter overkill af ubestemthedsprincipper, supertelepatiske evner, slangegifte og metafysisk svimlen.
Hovedperson er den danskættede Sydney-læge og slangeekspert Annika Nie-buhr, der en skønne dag oplever en slangebidt ung kvindes indlæggelse, kæmper professionelt for hendes liv, men må se hende dø - og så pludselig genopstå og flygte bort, med desperat energi!
Resten af historien handler så om forsøget på at finde pigen igen - en jagt, der fører gennem adskillige drab og drabsforsøg mod Annika og hendes videnskabelige venner. En historie, der har alt at gøre med efterretningstjenester, nationale som amerikanske.
Og i sidste ende med truende varsler om den ultimative komets forventelige, men yderst hemmelige kollisionskurs mod planeten.

Ingen duft af menneske
Meget må derfor længe være hemmeligt, og Annika er selvsagt kun amatør i detektionens kunst, men efterhånden som de internationale og katastrofiske elementer tætner til, mister beretningen næsten enhver duft af menneskeligt hverdagsliv, og almindelige, genkendelige følelser - noget som Larsen i starten ellers har rigtig godt fat i.
Alt går op i det katastrofiske plot og i lange ekskurser om slangen som kosmos' billede, katastrofeteori osv.
"At vi ingenting ved med sikkerhed," som det flere gange siges, kan jo være så rigtigt det bare vil, men thrillerlogik trænger i det mindste til stærke hypoteser, der kan handles efter.
Michael Larsen skriver godt, et behændigt flydende dansk, men forekommer her for lidt interesseret i sine personer og for forgabt i sine videnskabelige teorier til, at man over 400 sider kan holde interessen virkelig i kog.

*Michael Larsen: Slangen i Sydney. 399 s. 298 kr. Forlaget Centrum, Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her