Læsetid: 5 min.

Overleverens sidste liv?

18. november 1997

Tjubajs overlevede i første omgang anklagerne om korruption, men parlamentet forbereder et stormløb og intet er afgjort

analyse
Vestlige medier har en tendens til at se den politiske infight i Kreml i sort-hvide billeder - med Anatolij Tjubajs og hans mænd som "de gode" reformtilhængere i kamp mod die hard-kommunister og mere eller mindre lyssky erhvervsmagnater - med præsident Jeltsin som den overvejende godhjertede, omend lunefulde opmand.
Men dette, let unuancerede billede fik et ordenligt skud for boven i slutningen af sidste uge, da det kom frem, at selveste reform-dynamoen, første-viceministerpræsident og finansminister Anatolij Tjubajs, sammen med seks af sine nærmeste medarbejdere i administrationen havde modtaget kæmpebeløb fra én af Ruslands finansgrupper.
Pengene, 90.000 dollar (knap 600.000 kr.) til hver af de syv, var camoufleret som et forskud for en endnu ikke udkommen bog om Ruslands privatisering. Men den kendsgerning, at forlaget, der udbetalte pengene, ejes af finanskoncernen Oneximbank, hvis direktør, tidl. privatiseringsminister Vladimir Potanin er en af "reform-banden", fik alarmklokkerne til at ringe.

Udsalg for milliarder
Det var netop Oneximbank, som i juli og august stod i spidsen for de konsortier, der løb af med sejren i den russiske stats udsalg af aktierne i to gigantselskaber, telekommunikationsselskabet Svjasinvest og mineselskabet Norilsk Nikkel.
Allerede dengang rejste sig i russiske medier en massiv protest mod den måde, Oneximbank havde sikret sig værdierne på. Mens salget af Svjasinvest-aktierne ifølge mere neutrale vestlige observatører så ud til at foregå efter en så godt som hæderlig procedure - det var således den første auktion, hvor den russiske stat fik nogenlunde det beløb, der svarede til markedsværdien af aktierne - så lugtede Norilsk Nikkel-auktionen ikke godt.
Salget af aktierne i en af Ruslands mest indbringende mine-koncerner blev organiseret af Oneximbank selv, fordi selskabet allerede havde opnået midlertidig kontrol med Norilsk Nikkel under en af Ruslands berygtede lån-for-aktier ordninger i 1995. Kun ét andet konsortium fik mulighed for at byde, udenlandske selskaber blev udelukket og den pris, Oneximbank betalte, lå langt under aktiernes markedsværdi.
Men da kritikken overvejende blev rejst af medier, der ejedes af Oneximbanks forsmåede konkurrenter, kunne den let afvises som blot et udtryk for brødnid. Ifølge Boris Nemtsov, Tjubajs' kollega som første viceministerpræsident, var der tale om "røverkapitalens" forsøg på at hindre regeringens reformfløj i at afskaffe tidligere tiders aftalte spil om statsværdierne til fordel for "en ærlig kapitalisme".

Beresovskijs hævn
Afsløringen af Tjubajs og co. kan meget vel være et hævntogt fra selvsamme "røverkapital". Bl.a. fra folk som Boris Beresovskij, leder af bilkoncernen Logovaz, olieselskaber, tv-selskaber og flyselskaber. Derudover var han én af de store bidragydere til Jeltsins præsidentkampagne i 1996 og senere belønnet med en post som næstformand i det magtfulde Sikkerhedsråd.
Det lykkedes i begyndelsen af november Tjubajs og Nemtsov at manøvrere Beresovskij væk fra denne post og ud af administrationen. Og sidste uges afsløring af Tjubajs "forskud" kan ses som en "tak for sidst".
Hvor sandsynlig denne sammenhæng end er, ændrer det dog ikke ved sagens substans: Tjubajs og hans seks nære medarbejdere har alle erkendt at have modtaget pengene, og Tjubajs har også nølende måttet indrømme, at honoraret er ude af proportioner med indsatsen.
Hvad der - endnu? - ikke er bevist, er en eventuel sammenhæng mellem udbetalingerne og Oneximbanks erhvervelse af aktierne i Svjasinvest og Norilsk Nikkel.

Tjubajs' politiske fremtid
De russiske medier - især de, der er ejet af konkurrerende kapitalgrupper - vil i de næste dage og uger grave dybt for at finde denne sammenhæng, og hvis det lykkes, er Tjubajs' dage i russisk politik efter al sandsynlighed forbi.
Men mindre kan gøre det. Når Tjubajs i weekenden slap med en præsidentiel reprimande, mens tre af de øvrige reformpolitikere, heriblandt privatiseringsminister Maksim Bojko, fik fyresedlen, skyldes det - mener iagttagere - frygt for, at en øjeblikkelig fyring af Tjubajs ville få tilliden til russisk økonomi til at styrtdykke.
Jeltsins beslutning om i første omgang at spare Tjubajs var et signal primært til udenlandske investorerer om, at den økonomiske reformpolitik vil fortsætte uanfægtet. Med et turbulent russisk aktiemarked, der er faldet med 40 pct. i løbet af i år og fortsætter med at falde, ville en fyring af Tjubajs skabe en "farlig situation", siger en aktiehandler til Wall Street Journal.
Politiske iagttagere i Moskva siger til nyhedsbureauet Reuter, at Tjubajs nok overlevede i denne omgang, men han er stærkt svækket. Hans image er ødelagt, de reform-folk, han har arbejdet tæt sammen med i fem-seks år, er fyret fra regeringen, og flere mener, at Jeltsin blot venter med fyresedlen, til han har fundet en kompetent afløser og det russiske aktiemarked er faldet til ro.

Dumaens stormløb
Dertil kommer, at det russiske parlament, Dumaen, i dag og de kommende dage vil gennemføre et stormløb mod Tjubajs. Det sker ved at tage det russiske statsbudget som gidsel.
Duma'ens store kommunistiske gruppe vedtog i går at afvise enhver behandling af statsbudgettet, så længe Tjubajs bliver på sin post.
"Tjubajs kan ikke arbejde i regeringen, da ingen kan have tillid til ham. Både Tjubajs selv og hele hans team har vist sig at være svindlere", hed det i en erklæring fra kommunistpartiet, der sammen med allierede grupper sidder på næsten halvdelen af pladserne - og som i denne sag ventes at få støtte fra det liberale Jabloko-parti, der også er i opposition til regeringen.
Ved at nægte at behandle statsbudgettet bruger kommunisterne et af de eneste våben, parlamentet har. Hvis budgettet ikke vedtages her, har præsident Jeltsin ikke andre muligheder end enten at fyre sin regering eller opløse parlamentet og udskrive nyvalg.
Balladen kommer, netop som det kommunistisk-dominerede Duma-flertal havde vist vilje til at indgå kompromis om budgettet og bl.a. havde afblæst en planlagt mistillidsdagsorden til regeringen.
Jeltsin har altså valget om at søge konfrontation på et tidspunkt, da reformfløjen er stærkt svækket både politisk og moralsk, eller at søge et kompromis med parlamentsflertallet og finde en kompetent, men uplettet reformpolitiker til at efterfølge Tjubajs. Hvor stor betydning, Tjubajs end har, er han ikke uerstattelig, og hans forbliven i regeringen er langtfra givet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her