Læsetid: 5 min.

På dobbelt flugt fra Argentina

17. november 1997

For at redde sit liv er Luis Alberto Urquiza to gange flygtet fra Argentina. Første gang under militærdiktaturet, anden gang i år - under demokratiet

Det er da telefonen ringer for gud ved hvilken gang den dag, at Luis Alberto Urquiza beslutter sig.
Han er bange nu. I to uger har telefonen ringet konstant. Enten har der været tavshed i den anden ende af røret, eller også har en mands stemme sagt, at nu er tiden snart inde.
Urquiza ved for meget om en bestemt mand, og derfor skal Urquiza myrdes. Manden er chef for politiets efterretningstjeneste i Argentina, og han bliver i maj 1997 mistænkt for at stå bag en massakre på 400 mennesker under militærdiktaturet for 20 år siden. Ofrene er gemt af vejen i en massegrav på San Vicente-kirkegården.
Sagen kommer frem i aviserne på et tidpunkt, hvor Urquiza har boet to et halvt år i sit hjemland efter et eksil i Danmark, hvor han kom som politisk flygtning i 1980. Sammen med sin hustru og to små piger ville Urquiza i 1994 skabe et nyt liv i Argentina, der på det tidspunkt har været demokratisk i 11 år. Derfor beslutter han sig midt i juni i år for at bede om politibeskyttelse efter to ugers telefonchikane. Og så vil han gå til medierne med sin historie. Hvis både ambassaden og aviserne holder øje med ham, er han sværere at få til at "forsvinde", som det er sket for tusindvis af Argentinere.
Militærkuppet i Argentina i 1976 trækker stadig dybe spor gennem det sydamerikanske lands historie. Historien om massegraven kommer frem i en tv-udsendelse i maj i år. De 400 ofre har indtil da været forsvundet. Ligesom 20.000 andre.
Chefen for politiets efterretningstjeneste, Carlos Yanichelli, beskyldes for at stå bag mordene. Ham kender Luis Alberto Urquiza fra diktaturets dage.

Tortureret af kolleger
Luis Alberto Urquiza studerer psykologi og har et job som politibetjent ved siden af, da militæret tager magten i Argentina. I november 1976 bliver Urquiza anholdt. Han har ikke været politisk aktiv på venstrefløjen. Men militæret har en mistanke, og det er nok. For at blive arresteret er det nok at være intellektuel, fortæller Urquiza.
Han sidder en måned i koncentrationslejr. Senere bliver han flyttet til et fængsel. Oplevelsen er traumatisk. Urquiza fortæller, at fangerne får bind for øjnene og bliver tortureret. Men han kan kende stemmerne på sine bødler, det er hans tidligere kolleger. Carlos Yanichelli er blandt bødlerne.
I 1979 kommer Urquiza for en militærdomstol og på grund af manglende beviser mod ham, bliver han sat på fri fod.
Men livet bliver ikke bedre. Folk tør ikke gå på gaden, der er konstant razziaer i private hjem. Folk kan blive arresteret, hvis de har en plakat af Che Guevara hængende på deres væg.
Selv om han er frifundet, bliver Luis Alberto Urquizas hus stadig bevogtet. Han flygter til Brasilien og bliver af Dansk Flygtningehjælp hjulpet videre til København.
Her fortæller han om de argentinske fængselsforhold til Amnesty International.
I 1983 bliver der indført demokrati i Argentina. Og året efter indleder en kommission, Conadep, en undersøgelse af forbrydelserne under diktaturet. Formålet med kommissionens arbejde er at forsone argentinerne efter de dramatiske år.
Via Argentinas ambassade i København deltager Urquiza i undersøgelsen. Han fortæller blandt andet, at Carlos Yanichelli har tortureret ham. Urquiza afleverer en liste med navne, der senere bliver offentliggjort i en bog om Conadep.
I løbet af årene i Danmark bliver Urquiza dansk statsborger. Han lever af at sælge smykker på Gammel Torv i København og på festivaller og markeder.
Senere møder han Marjun Dahl, der kommer fra Færøerne. De gifter sig og får to døtre.

Vagter flytter ind
Argentina trækker i Luis. Han vil gerne tilbage til sit hjemland. Marjun vil gerne med, hun er sygeplejerske og håber på at få et job dernede. Pigerne er tre og fire år, så det passer fint, at familien flytter, før pigerne skal i skole.
Så i 1994 flytter familien til Argentina. Det er svært for Marjun at få et arbejde, derfor hjælper hun Luis i den forretning, han har bygget op. De sælger blandt andet kaffe og aviser. De rejser i det store land, og alting er fint.
Indtil afsløringen af massegraven. Carlos Yanichellig udråbes som bagmand, og et par dage senere kan Luis Alberto Urquiza læse i avisen, at han er manden, der kan vidne mod chefen for efterretningstjenesten.
"Jeg blev chokeret over at se mit eget navn i den forbindelse. Fortiden skyllede lige pludselig ind over mig," siger Urquiza.
Journalisten havde Urquizas navn fra den bog, der var skrevet om Conadep, hvor Urquiza havde udpeget Yanichelli som torturbøddel efter militærkuppet. Og så kom mordtruslerne. Familien kontakter den danske ambassadør, Leif Donde, og få dage efter er der installeret to vagter i hjemmet og én, der følger Urquiza, hvor han går.
Provinsens guvernør indleder en undersøgelse af Carlos Yanichelli, der ender med at blive fyret. Truslerne mod familien Urguiza fortsætter, og kunderne forsvinder fra deres forretning. De bliver nødt til at sælge deres bil for at skaffe penge. Luis begynder at tage nervepiller, børnene bliver ustabile. De tisser i sengen om natten, og at leve i et hus med to politimænd med store våben gør dem bange.
I slutningen af oktober kan familien ikke klare det mere, og de låner penge til at flytte til Danmark for. De må efterlade alle deres ting, og på grund af sikkerhedsrisikoen følges de til flyet af folk fra ambassaden og flere vagter.

Historieforfalskning
Familien fortæller, at forholdene i Argentina er blevet værre inden for de seneste to år. Militærdiktaturets folk er stadig placeret i høje stillinger i politiet. Adskillige personer er begyndt at forfalske historien og sætte spørgsmålstegn ved Conadep.
Ambassadør Leif Donde mener dog, at udviklingen i Argentina bevæger sig i den rigtige retning.
"Vi ved udmærket, at der fra tid til anden er personer, der bliver udsat for trusler. Man er nok nødt til at se det på baggrund af, at demokratiet stadig er ungt, og at spillereglerne for et demokrati nok kendes på toppen, men ikke nødvendigvis gennem alle leddene ned gennem systemet," siger han.
Familien Urquiza er nu i Danmark. De har intet sted at bo, men de kan slappe af og sove om natten for første gang i flere måneder.
Hændelserne under militærdiktaturet slipper dem ikke forløbig. I Spanien kører i øjeblikket en retsag, der skal opklare, hvad der skete med 300 spanske statsborgere, der forsvandt i Argentina i slutningen af 1970'erne. Luis Alberto Urquiza skal vidne i sagen. Han fortæller, at flere lignende sager efterforskes i andre europæiske lande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her