Analyse
Læsetid: 5 min.

På sporet af en rød finanslov

15. november 1997

Venstrefløjen i Folketinget har skaffet Mogens Lykketoft seks ekstra mia. kr. i indtægter. Det kan sikre regeringen et flertal for sin finanslov. Nu kræver SF og Enhedslisten betaling
for veludført arbejde

Jes Lunde, formanden for SF's folketingsgruppe, griner i skægget. Sammen med Enhedslisten har SF'erne sikret Mogens Lykketoft en indtægt på næsten seks mia. kroner og samtidig effektivt driblet de borgerlige partier af banen i spillet om finansloven for næste år.
De borgerlige partier er følgelig rasende. Det er naturligt, fordi aftalen først og fremmest går ud over erhvervslivet, men den virkelige ægrelse skyldes først og fremmest, at aftalen mellem Mogens Lykketoft og de to venstrefløjspartier meget vel kan være et skridt på vejen til et rødt forlig om finansloven mellem regeringen og i det mindste SF.
Uden Jes Lunde og Frank Aaens aftale med Mogens Lykketoft, kunne de to borgerlige partier have byttet købmand med Mogens Lykketoft i forhandlingerne om finansloven. Finansministeren skulle så på sin side fjerne de ubehagelige seks mia. kroner for til gengæld at få de to borgerlige partier til at stemme for regeringens forslag til finanslov.
Sådan kommer det ikke til at gå, fordi aftalen formelt set ikke kommer til at indgå i det samlede forlig om finansloven. I går fredag foretog Folketinget anden behandlingen af aftalens enkelte elementer, i næste uge vil den tredje og sidste behandling efter alt at dømme finde sted.

Aftalen er derfor vedtaget, når Anders Fogh Rasmussen og Pia Christmas Møller fra de konservative møder op i Finansministeriet. De kommende forhandlinger om finansloven vil tage udgangspunkt i, at de fire elementer i aftalen ikke længere står til diskussion.
Mogens Lykketoft kan derfor ikke længere tilbyde de borgerlige den helt store gave for at indgå et forlig om finansloven.
Lige her ligger Jes Lundes helt store gevinst.
"Det er mindre tiltrækkende for de borgerlige at indgå forlig om finansloven. Det var også planen fra min side," siger Jes Lunde til Information.
SF har da også først og fremmest indgået aftalen om de seks mia. kroner for at spille de to borgerlige partier af banen.
Et blik på aftalens elementer bekræfter dette indtryk.
Aftalen omfatter to forskellige indgreb. Det første og mest omdiskuterede er en ekstra sygeskat for alle arbejdsgivere. Det andet består af engangsindtægter, der opnås ved at fremrykke erhvervslivets indbetalinger af forskellige afgifter, moms og selskabsskat til staten.
Sygeskatten indebærer, at alle arbejdsgivere fremover skal betale ekstra 325 kroner for hver af sine ansatte og skæpper med 500 millioner kr. i kassen.
Dertil kommer engangsindtægterne, der består af tre elementer.
For det første kan landbruget ikke længere vente så længe som nu med at betale moms. Denne fremrykning giver Mogens Lykketoft 1,9 mia. kroner.
For det andet skal alle virksomheder fremover betale selskabsskatten i månedlige rater. De må ikke længere vente med at betale til året er omme. Formelt set sker det for at forhindre virksomheder i at opbygge en stor gæld til skattevæsenet i løbet af et år. I et svar i Folketinget til Venstres Thor A. Pedersen har Mogens Lykketoft beregnet, at ratebetalingen giver en ekstra engangsindtægt på 2,7 mia. kroner.
For det tredje har de to venstrefløjspartier forpligtet sig til at stemme for en fremrykning af den lønsumsafgift, pengeinstitutter nu betaler. Her henter Mogens Lykketoft en ekstra indtægt på 600 millioner kroner.
Venstres politisk-økonomiske sekretariat har over for Information beregnet, at Mogens Lykketoft samlet henter godt fem mia. kroner hjem til sit budget for næste år i form af disse engangsindtægter. Dertil kommer den ekstra skatteindtægt fra sygeskatten på 500 millioner kroner.
Tilsammen giver det et plus på 5,7 mia. kroner.
Det er mange penge og indtægter, som Mogens Lykketoft har ønsket sig.
Til gengæld har ingen af indtægterne stået på SF'ernes eller Enhedslistens ønskesedler. Jes Lunde og Frank Aaen har leveret stemmer til Mogens Lykketofts mærkesager, og ikke omvendt.
Den slags ting koster.

På den ubehagelige side i de kommende forhandlinger om finansloven mangler Mogens Lykketoft dog stadig at hente omkring tre mia. kroner hjem. Det skal dels ske gennem besparelser på 2 mia. kroner og ved at specificere, hvordan nye afgifter til sammen kan give 800 millioner kroner i statskassen.
Selv om Jes Lunde er blevet præsenteret for hvor, Mogens Lykketoft vil hente sine besparelser, så afskrækker det ikke folkesocialisternes formand. Heller ikke afgifter for 800 millioner kroner på cigaretter og chokolade kan for alvor generere Jes Lunde, der dog hellere ser flere grønne afgifter end flere forbrugsafgifter. SF foreslår, at de 800 millioner bliver hentet gennem en ny afgift på reklametryksager og ved at hæve afgifterne på engangsemballage.
Men det er ikke det afgørende for SF, der kun har opstillet to betingelser for at indgå et forlig om finansloven.

For det første skal drikkevandet sikres gennem en aftale med regeringen om afgifter på landbrugets forbrug af gødning og sprøjtegifte. For det andet skal finansloven indeholde sociale forbedringer.
Ind til nu ligger SF og Enhedslisten her meget tæt på hinanden.
Lykkes de forhandlinger, så kan de to regeringspartier regne med SF'ernes stemmer, når finansloven skal vedtages i løbet af december. Dertil kommer, at regeringen også kan tælle CD's stemmer med. Det lille midterparti stemmer altid for en finanslov.
Hvis Enhedslisten lige som sidste år undlader at stemme bliver finansloven vedtaget. Det vil så ske efter et forhandlingsforløb, hvor Venstre og Konservative ikke har fået den store indflydelse.

Det er imidlertid ikke sikkert at finansloven vil indeholde et forlig om drikkevandet og et forlig forskellige sociale forbedringer.
De to mærkesager for venstrefløjen kan meget vel blive afgjort i selvstændige aftaler.
Allerede nu forhandler miljøminister Svend Auken med SF og Enhedslisten om afgifter på gødning og sprøjtegifte i noget der ligner en ny, men lille vandmiljøplan.
På det sociale område har både SF og Enhedslisten fremlagt deres krav til sociale forbedringer.
Begge partier vil skabe ekstra offentlige job gennem en jobbank, et forslag, der oprindeligt stammer fra enhedslisten. Ideen er, at offentlige institutioner og virksomheder kan hente 150.000 kroner i jobbanken, for hver ledig, der bliver sat i arbejde. De to partier forestiller sig, at jobbanken kan omfatte stillinger som hjemmehjælpere eller pædagogmedhjælpere, det er jobs, hvor et tilskud på 150.000 kroner udgør en meget stor del af den samlede løn.
Derudover foreslår de to partier begge, at regeringen giver grønt lys for en ny form for skraldemandsmodel. Målet er at fordele arbejdet bedre.
SF-listen omfatter derudover
*Forslag om forbedring af den kollektive trafik i form af flere afgange og bedre materiel.
*Flere uddannelsespladser, særligt voksenlærlinge skal tilgodeses.
*En forstærket indsats over for truede børn.
*Et krav om forbedret kvalitet af børnepasningen.
Jes Lunde understreger, at kravene ikke er ultimative, men at der skal ske forbedringer inden for de områder, SF'erne har prioriteret.
Mogens Lykketofts aftale med SF og Enhedslisten i denne uge om de seks mia. kroner bliver ikke gratis.
Til gengæld kan det redde finansloven for regeringen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her