Læsetid: 4 min.

Pilgrim med diarré

18. november 1997

Rejse-essayisten Henrik List følger i ny bog beat-generationens spor

NY BOG
Forfatteren og journalisten Henrik List kan rive en vital og adrenalinpumpet prosa af sig, så man et øjeblik tror, at Dan Turèll er genopstået med en ny, opdateret harddisk, et trendjusteret ordforråd og et skriveorgan, der fræser som en speed-inficeret gonzo-kloning ned gennem container fuld af kulturprodukter, fra litteraturhistoriske klassikere over modefotografier og døgn-aktuelle film til de seneste pulsslag fra hip hop-, techno- og danse-scenerne.
Af og til løber ordrusen af med List - eksempelvis i artikler til livsstilsmagasiner som Euroman - men som regel tvinges det store overblik ned i et velturneret drive, hvor tæften for underholdning blandes med relevante informationer, hvilket man mest overbevisende har kunnet se det i de to journalistiske rejsebøger London non stop - stemninger og tidsbilleder (1990) og Los Angeles non stop - et storbylandskab i bakspejlet (1992).
I Lists nye bog, Tilbage til Tanger - en pilgrimsrejse i
Beat-generationens fodspor, får man smagsprøver på flere sider af talentet. De velskrevne og indsigtsfulde fremstillinger dominerer, omend man i enkelte passager efterlades med en fornemmelse af, at stoffet hører hjemme i en hurtigere genre, hvor show off-manererne overdøves af drønet fra døgnets øvrige begivenheder.
Forfatteren er tydeligvis langt mindre på hjemmebane i Marokko, end han har været det i London og Los Angeles, men selv om han af og til gribes af den paranoia og følelse af fremmedhed, der kendes af alle europæere, som har rejst i den arabiske verden, skal der er et anfald af diarré til, før List i efterskriftet for alvor overmandes af følelsen af at være en 'hvid mand i Afrika'.

'Villa Delirium'
Når dét så er sagt, må man ile med at konstatere, at hér er ikke blot tale om en forfatter, der skriver om en kæphest, så man helt uundgåeligt suges med af slipstrømmen; næh, faktisk er her tale om en
atmosfærefyldt rejsebog, der parallelt med forfatterens egne oplevelser anlægger en vinkel på beatgenerationen, som end ikke internationalt findes tilsvarende i bogformat.
Det er Lists projekt at blot-lægge beatforfatternes nord-afrikanske forbindelse, først og fremmest gennem den nylig afdøde William Burroughs' ophold i Tanger fra 1954 til '58. I naturlig forlængelse heraf følger afsnit om vennerne Allen Ginsberg og Jack Kerouacs besøg på det berømte hotel El Muniria - 'Villa Delirium' - et ophold, der fik litteraturhistorisk betydning, idet tilblivelsen af romanen Nøgen frokost, som Burroughs skrev i Marokko, hang nært sammen med den særlige kemi mellem de tre beatkoryfæer.
Uden om det herostratisk berømte triumvirat modellerer List en grundig tekst om Tangers historie som et mytologisk skæringspunkt mellem afrikansk, arabisk og europæisk kultur, især set gennem en litterær optik spændende fra andre danske forfatteres ekskursioner til det nordvestlige hjørne af Afrika over en række internationale kapaciteter - Gore Vidal, Tennessee Williams, Truman Capote m.fl. - til marokkanske eksilforfatteres beskrivelser af at have lagt krop og kultur til de vesteuropæiske bohêmers hæmningsløse udskejelser.
Som en søjle, der rejser sig over koret af nysgerrige på gennemfart, står den nu 86-årige amerikanske forfatter og komponist Paul Bowles. Med enkelte afbrydelser har Bowles boet i Tanger siden 1947, og han har skrevet om mødet mellem Vesten og arabisk kultur mere indsigtsfuldt end nogen andre ikke-indfødte.
List og hans tro følgesvend, 'Fotografen' (Anders Aske-
gaard), besøger i bogens afsluttende kapitel Bowles til blid seance med te og kif-joints ved sengekanten, og her finder bogen en ro og en ydmyghed, som passer til omgivelserne.

Sproget slår gnister
Inden det kommer så vidt, har List skiftevis læst sig gennem Tangers fascinerende og glamourøse historie og levet sig gennem et par uger af byens relativt blege nutid. Forfatteren og hans rejsefælle har indlogeret sig på Burroughs' gamle adresse, El Muniria, men uanset hvor grundigt de støvsuger gaderne og barerne for spor efter de gyldne dage, hvor Tanger var en international frihandelszone (1925-56), et kosmopolitisk ingenmandsland, er og bliver de et par turister på forgæves jagt efter dét fantasiens og stofrusens Tanger - eller Interzone - som Burroughs beskrev i Nøgen frokost: "Beatnik-knægte med glatte kobberfarvede ansigter hænger i opgange og drejer skrumpede hoveder i guldkæder mellem fingrene (...) Bag dem står dørene åbne ind til borde og værtshusbåse og barer, køkkener og badeværelser, kopulerende par på messing-senge i rækker, tusinder af hængekøjer på kryds og tværs, narkomaner med slyngen om armen før et skud, opiumsrygere, marihuanarygere, mennesker der spiser snakker bader i en em af røg og damp."
Mens Lists egne oplevelser i Tanger svinger mellem årvågne iagttagelser, underholdende anekdoter og trættende gentagelser af natklubture, vidner de litterære referencer om en særdeles grundig research. Den eksisterende Tanger-litteratur må være om ikke udtømt så i det mindste grundigt overfløjet, og en række præcise og veldrejede forfatterportrætter og pejlinger på beatlitteraturen vidner om, at interessen for emnet stikker dybere, end bogen visse andre steder lader ane. Det er hér, i den litterære del af rejsen, at Lists sprog rigtig slår gnister; hér, at Tilbage til Tanger for alvor har noget at byde på.

*Henrik List: Tilbage til Tanger. 165 s., 225 kr. Tiderne Skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu