Læsetid: 3 min.

Poetiske nyklassikere

28. november 1997

Hans Abrahamsen og Anders Nordentoft i gode hænder hos London Sinfonietta

NYE CD'ER
Præcist tænkt og klart fremstillet - så kort kan indholdet af en ny cd med værker af Hans Abrahamsen beskrives. Cd'en, der er udsendt af dacapo, må betegnes som en af selskabets vigtigste ny musik-udgivelser til dato. Her er tale om kerneværker i ny dansk musik indspillet med overblik og overskud.
Poetiske titler som Winternacht og Märchenbilder indikerer, at Abrahamsens musik er mere end bare toner i formgivet bevægelse. De omhyggeligt instrumenterede musikalske begivenheder peger ud over musikken selv.
Lytter man til Märchenbilders myldrende afslutning, er det dog konstruktionen, man beundrer. Den analytiske lyttemåde, som værket indbyder til, befordres i høj grad af denne indspilnings klarhed, som lader komplicerede lagdelinger og modbevægelser - retnings- såvel som tempomæssige - stå tydeligt frem. London Sinfonietta og dirigenten Elgar Howarth kender deres Abrahamsen ud og ind. Ikke så mærkeligt, i øvrigt, da det faktisk var dem, der holdt værket over dåben for snart 13 år siden.
I septetten Winternacht nyder man i højere grad musikkens dvælen ved det vemodige i gentagelsesprægede mønstre, udforskende forandringer og brud. Her mærker man klart det ekstramusikalske element, der er antydet i værktitlen. Æstetikken lever op til Schumanns fordring om det poetiske - musikken giver associationer, men konkretiserer ikke.

Nye ører til Nielsen
Abrahamsen komponerer i faldende linjer. I Lied in Fall lyser det ud af værkets engelske/tyske titel. Solostemmen er på én gang sobert og udtryksfuldt realiseret af cellisten Christopher van Kampen med en præcision, der virker karakteristisk for London Sinfoniettas spillestil. Celloen synger sin lied omgivet af faldende bevægelser i det blegt nuancerede ensemble. Optagelsen giver smukt indtryk af, at celloen - sådan som det må være tanken - er omgivet af faldende efterårsblade, og klaveret spiller en fint afstemt rolle i det samlede satsbillede.
En helt anden rolle - den indirekte, inspirationsgivende - spiller samme instrument i Abrahamsens genkomponering af Carl Nielsens tre sene klaverstykker op. 59 - klavermusik, der med sine nærmest postmodernistiske tilbøjeligheder traditionelt har givet tilbederne af den karske, 'sunde' og åh-så-danske Carl Nielsen grå hår i hovedet.
Abrahamsen har fremhævet linjer i musikken med subjektiv nodepen, så den bliver på én gang genkendelig og overraskende ny i versionen for 10 instrumenter. Det er - som al musikken på denne cd - yderst professionelt og personligt gjort. Ingen tvivl om, at Hans Abrahamsen er en af de mest betydningsfulde danske komponister. Han giver os nye ører at høre Nielsen med.

Byen af tråde
London Sinfonietta har også haft tid til at indspille værker af Anders Nordentoft, der for ikke længe siden - meget apropos - fik Carl Nielsen-legatet.
I et interview her i avisen i anledning af legattildelingen udtalte Nordentoft, at han nu stræber mod en musik med mere "rummelighed i forhold til interpretationen" - med andre ord en musik, der slækker lidt på præciseringerne og lader musikerne komme til med deres fantasi og fortolkningsiver.
Det virker da også som om musikerne i London Sinfonietta har befundet sig vældigt godt med at indspille tre af Nordentofts værker fra 1990'erne.
Der musiceres sitrende, åndeløst i storbymeditationen The City of Threads, som med sin demonstration af princippet om at skabe spænding i kraft af modstillingen af statisk og bevægeligt når skræmmende smukke klange. Efter min mening er The City of Threads cd'ens bedste værk - med logisk virkende fraseringer, der gør det til en fornøjelse at lytte til, selv målt mod det gode, 'gamle' Nordentoft-værk, Entgegen fra 1985, der åbner ballet i noget der ligner en definitiv fortolkning.
Cd'ens to sidste kompositioner, Zenevera Sesio og Hymne, er dem, der bærer mest præg af statisk klangfokusering og tentativitet i udviklingsforløbet, og som følgelig virker mindst engagerende. Det ændrer dog ikke ved den konklusion, at også Anders Nordentoft ved London Sinfoniettas mellemkomst har fået en meget flot portræt-cd.

*Hans Abrahamsen: Märchenbilder, Lied in Fall, Winternacht, Carl Nielsen: Three Piano Pieces, London Sinfonietta dirigeret af Elgar Ho-warth, dacapo 8.224080.

*Anders Nordentoft: Entgegen, The City of Threads, Ze-nevera Sesio, Hymne, London Sinfonietta dirigeret af Elgar Howarth, dacapo 8.224068.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her