Læsetid: 3 min.

Politik er ikke nok

28. november 1997

Verden fortjener at blive forandret, står der mellem og på linierne hos Mette Madsen og Isi Foighel, begge fra liste C, jævnaldrende og tidligere ministerkollegaer, som nu udgiver erindringer

Memoirer
Denne efterårssæson vrimler det simpelthen med bøger om og af politikkere. Det er en genre, der altid har eksisteret, men har bredt sig som løvfaldets blade på en vid græsplæne. Hvorfor netop nu? Er behovet for at 'vise et menneskeligt ansigt' hos Schlüter, Engell, Nyrup, Ellemann - you name them - så stort? Og/eller håbet om at vinde vælgernes gunst? Eller er det forlagene, som presser på, fordi en bog af/om et kendt politikker altid er en god sællert?
Men Mette Madsen og Isi Foighel, der af forskellige grunde er kommet om bag i køen med hensyn til anmeldelser, skriver især af en helt tredie grund, forekommer det. Begge hører de til bedsteforældregenerationen. Erindringerne er vel først og fremmest skrevet til børne- og kommende oldebørn, et sympatisk ærinde at være ude i. Ellers er Madsen og Foighel vidt forskellige, men lighedspunkter er der.
Hvis det ikke ville have anslået en forkert, måske lige lovlig næsvis stemning over for to fortjenestefulde mennesker, ville jeg have givet anmeldelsen en anden overskrift, nemlig: Nej og buk, for Mettes mor minder hende om at huske at neje, og Foighel lærer at bukke, da han af Schlüter som skatteminister får besked om at få gennemført en forhøjelse af aktieselskabsbeskatningen for ellers "vil din efterfølger lave loven i løbet af en halv time." Høflighed og samarbejdsvilje er gode konservative dyder.

Forskelle barndomme
Med et velproportioneret lyrisk talent fortæller Mette om sin idylliske, næsten alt for idylliske, barndom på landet i Vendsyssel. Mens Isi fortæller lige ud ad den brede landevej uden litterære prætentioner og uden lang snak om barndommen. Han har derimod valgt at opdele sine erindringer i tre afsnit efter Grundlovens skelnen mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Som sidegevinst under læsningen kan han formidle en spændende indsigt i, hvordan vores demokratiske styreform praktiseres.
Hun (f. 1926) vokser op hos begge sine kærlige forældre, han (f. 1927) er født i Chemnitz og oplever under jødeforfølgelserne, at en brosten bliver kastet gennem ruden og lander i barnesengen. I 1932 rejser moderen tilbage til Danmark med sine to drenge. Faderen, en tysk og ortodoks jøde, forsvinder hurtigt totalt ud af sine børns liv, og hvad bliver der egentlig af ham? spørger læseren, der må beundre Foighels tapre enlige og forarmede mor, der ved at lyve sig 10 år yngre får ansættelse i Tipstjenesten.

At forandre verden
Den sidste sætning i Mette Madsens erindringer fortæller, hvorledes hun efter en rejse til det store København, er vendt tilbage til barndomshjemmet og må konstatere: "Her var nu alligevel ikke så værst." Deraf kunne man drage den konklusion, at hun i sit politiske arbejde har ønsket at skabe den samme harmoni i det danske samfund, som dem, der herskede hjemme. En ærkedansk, lidt nostalgisk og poetisk 'stille' bog, som skildrer det barndomsmiljø med heste, grise og får, som vi kender fra Jens Hansen havde en bondegård.
Foighels udgangspunkt er stik modsat. Nazisternes brosten midt i dynerne havde, skriver han, "ubevidst i mit sind formet sætningen: 'Denne verden fortjener at blive forandret'". Det har han, der selv har været en slags indvandrer, med sin begavelse forsøgt ad mange forskellige kanaler, især gennem sin jura, selv om jura ikke er nok, og ved sit varme engagement i Dansk Flygtningehjælp.
Også Tvindskolerne banker hans hjerte for, han er harmfuld over særloven fra 1996. Et kontroversielt standpunkt af en politikker fra Det konservative Folkeparti. Det skyldes nok først og fremmest hans retsindighed, en åndelig arv fra juristen C. B. Henriques, der hånede hævnende lovgivning med tilbagevirkende kraft, selv til gunst for jøderne. Allan, hans søn, aktivt engageret i Tvind, kunne have influeret ham.
To lærerige erindringsbøger skrevet af to elskværdige mennesker.

*Isi Foighel: Jura er ikke nok. 240 s. 248 kr. Aschehoug
*Mette Madsen: Husk nu at neje.164 s. 175 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu