Læsetid: 14 min.

Politik og privatliv

21. november 1997

Journalisten går efter historien om øjeblikkets politiske hovedperson - på godt og ondt. Historikeren har sværere ved at forholde sig til personen. Information har sat tre biografer stævne til en samtale om politik, privatliv, indlevelse og forargelse

TILLÆG (2. SEKTION side 6)
SAMTALE

Det går sjældent stille af, når der udkommer en biografi om en kendt politiker. Avisskribenterne puster store forsideartikler op med den ene side af munden og hvisler forargede kommentarer ud af den anden. Politikerne klapper hinanden på ryggen, siger, at det skal nok gå, og råder hinanden til at gå hjem og tage en sjus for at ride stormen af. Alt imens læserne valfarter til boghandleren for at få et eksemplar.
Det er populært at læse sig ind under huden på politikerne. Siden 1990 er der udkommet over 50 biografier om politiske personligheder.
Information har sat tre forfattere til politiske biografier i stævne til en samtale om politik, privatliv, indlevelse og forargelse - Henrik Qvortrup, Kurt Jacobsen og Michael Kristiansen, der stødte til senere.
Fælles for deres bøger er, at de kredser om markante politiske personligheder - men ellers er de meget forskellige.
Da journalisten Michael Kristiansen i 1992 skrev biografien om Poul Schlüter sammen med journalisterne Thomas Larsen og Michael Ulveman, var den lanceret som historien om det ukendte menneske og den kendte politiker. Det røre, den skabte, var for intet at regne mod den mediestorm, der rejste sig, da journalisterne Henrik Qvortrup og Niels Lundes bog om Nyrup kom i efteråret 1997. Bogen går meget tæt på statsministerens privatliv, heriblandt hans forhold til Lone Dybkjær og på datterens selvmord. Begge statsministerbiografier søger det personlige og psykologiske portræt.
Historikeren Kurt Jacobsen har grebet sagen anderledes an. Hans biografi og doktordisputats fra 1993 er historien om kommunisten Aksel Larsens forlovelse og brud med moderpartiet i Moskva, der senere førte til stiftelsen af SF. Biografien bygger primært på skriftlige kilder, bl.a. Gestapo-forhørsprotokoller og partiarkiver fra Moskva og Berlin, og den holder sig mestendels på behørig afstand af Aksel Larsens privatliv.

Biografier sælger
- Hvorfor har I valgt at skrive en biografi?
"I begyndelsen havde jeg faktisk ikke tænkt mig at skrive en biografi," siger Kurt Jacobsen.
"Det var meningen, at jeg ville skrive en bog om DKP's historie. Men jeg ville gerne læses og mente, at det var nemmere at sælge en bog om personen Aksel Larsen end om DKP," siger Kurt Jacobsen.
For Henrik Qvortrup, der er journalist på Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion og medforfatter til Nyrup-biografien, som udkom tidligere på efteråret, stod tingene lidt anderledes:
"For os var det et spørgsmål om at skrive en biografi eller ingenting. For os var biografi-formen måden at komme i kontakt med folk ud over det politiske og mediemæssige establishment. Vi kunne sagtens have skrevet om Poul Nyrups visioner for det danske velfærdssamfund. Men det var bare ikke den bog, vi ville skrive. I parentes bemærket ville sådan en bog have fået en tyvendedel af de læsere, vi får nu."
Alle tre bøger har solgt godt, fortæller forfatterne. Schlüter-bogen er trykt i 10.000 eksemplarer og er udsolgt. Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi har solgt godt 9.000, og Nyrup-biografien er foreløbig solgt omkring 10.000. Henrik Qvortrup regner med, at tallet lander et sted omkring 12.-.13.000 solgte eksemplarer.
- Hvad er det biografien kan, bortset fra at sælge bøger?
Kurt Jacobsen: "Jeg havde ikke været i stand til at fortælle de samme ting, hvis jeg havde valgt kun at skrive om DKP. At jeg fører et menneske ind i centrum af Moskva og følger ham her, siger mere om karakteren af de politiske mekanismer, end jeg ellers ville havde kunnet."

Om hele mennesket
Kurt Jacobsen: "Der er mange måder at skrive biografier om politiske mennesker på. Man skal passe utrolig på med ikke at lave en skabelon for, hvad der er tilladt og ikke tilladt. Det afhænger af personen og forfatteren."
Henrik Qvortrup: "Først og fremmest kan biografien fortælle en hel masse om mennesket. Og når man som jeg tror på, at politik handler om personer, så må det gøres på den måde. Man kan spørge, om det har nogen politisk betydning, at Nyrup købte brudebuketten til sin første kone på grønttorvet. Gu' har det ej. Det har været en klassisk undskyldning for politiske journalister og biografer, at de kun bevæger sig over i den private sfære, hvis det har politisk betydning. Den holdning skal man omdefinere. Vi skriver om hele mennesket. På godt og ondt. Men jeg betragter historien om brudebuketten som en af de sukkerknalder, der får resten - også den politiske substans - til at glide ned."
- Er det problematisk at høre for dig som historiker?
Kurt Jacobsen: "Nej, ikke når udgangspunktet for biografien er den politiske journalistik. Men som faghistoriker synes jeg, at den systematiske brug af anonyme kilder er problematisk. Det støder mig. Hvis jeg sad om 40 år og skulle skrive en biografi om Nyrup, var det ikke en bog, jeg kunne bruge. Jeg har ingen mulighed for at efterprøve jeres oplysninger. Når I har interviewet, har I foretaget vurderinger om folks eventuelle skjulte motiver. Men som læser bliver jeg ikke præsenteret for præmisserne for jeres vurderinger."
Henrik Qvortrup: "Man kan ikke, når man arbejder med anonyme kilder, underholde med de nærmere omstændigheder i forbindelse med de vurderinger, man har anlagt. Det er et tillidsforhold læser og forfatter imellem, ligesom det er et tillidsspørgsmål, om man tror på det, jeg har skrevet i avisen.
"Når man stikker næsen så langt frem, som vi gør, må man være parat til, at nogen river i den. For eksempel lagde det nu hedengangne program Missionen på TV3 an til at lave historien om Niels og mig, ugen efter bogen var udkommet. Jeg er lige blevet skilt, og de kontaktede eks-kærester osv. Altsammen ud fra devisen om, at nu skal de svin have af deres egen most. Og det var der ikke noget at gøre ved, sådan er spillereglerne."
- Hvad er grunden til, at I har tillagt privatlivet så forskellig betydning i jeres bøger?
Kurt Jacobsen: "Aksel Larsens liv var politisk. Det var meget vanskeligt at finde ud af noget om hans privatliv. Han døde i 1972, og havde holdt på sine hemmeligheder. Der var ikke rigtig nogen, jeg kunne spørge. Men som faghistoriker synes jeg også, at jeg havde svært ved at håndtere det kildemæssigt."
Henrik Qvortrup: "Jeg tror også, at det handler om vores forskellige baggrund. Jeg er journalist og har aldrig bildt nogen ind, at jeg er litterat eller historiker. Jeg ville ikke kunne skrive en bog med et stort kildeapparat bag i, som Kurt har gjort. Jeg har fortalt en historie."
Kurt Jacobsen:
"Og jeg kunne ikke skrive en bog som jeres Nyrup-bog, hvor jeg ikke dokumenterer hele tiden."
"Den traditionelle måde at skrive historiske biografier på var ud fra devisen 'De byggede Danmark'. Selvom der er begyndt at komme mere tungtvejende historiske biografier herhjemme, er det I skriver noget andet. Der hersker en form for genreforvirring. Det kan ikke nytte, at man læser jeres bog med samme forventninger, som man læser min og omvendt."
Michael Kristiansen: "Historikerne har altid haft patent på at skrive politiske biografier. Jeg har altid savnet det personlige i den danske historieskrivning, selvom det vel og mærke er blevet bedre. Det er meget relevant i forhold til politikere, fordi de er folkevalgte og dermed også valgt til at repræsentere os med deres kød og blod som mennesker. Derfor må det også være vores ret at forholde os til dem som personer, til hvem de er."
"Der er steder i din bog, Kurt, hvor jeg savner, at du tager fat i Aksel Larsen som person. Den mand, der gennemgår så mange paradigmeskift i sit liv, hvad er han for et menneske? Hvad laver han i sin dagligdag? Hvor er han henne? Jeg mangler et psykologisk portræt af ham, og det er præcis det, historikeren altid viger udenom, fordi der ikke er de håndfaste kilder at støtte sig til. Historikerne er begyndt at acceptere, at der er andet end bare de skriftlige kilder og personens professionelle metier, der er interessant. Man er nødt til at se tingene i et mere homogent lys. Der sparker vi til fra den anden side med en journalistisk indfaldsvinkel."

Alt er tilladt
- I Nyrup-bogen fortæller I via en alvidende fortæller. F.eks. i indledningen, hvor I er fluen på væggen under en juleforkost, hvor Nyrup leger, at han skyder Salman Rushdie. Er det i orden at digte?
Kurt Jacobsen: "Lige præcis da vi læste det, sad vi og råhyggede og derhjemme. Jeg ku' godt forstå ham. Det havde jeg også gjort, hvis jeg var Nyrup. Salman Rushdie, mage til opblæst og selvoptaget forfatter..."
Henrik Qvortrup: "Ja, der kan du bare se... Nej, jeg mener ikke, at vi har digtet. Det kan være, at vi har taget en genvej hist og pist og brugt nogle fortælletekniske kneb. For eksempel antyder vi, at Nyrup stemmer radikalt ved EU-parlamentsvalget i '94 for at få skibet Lone Dybkjær afsted. Det aner vi selvfølgelig ikke et hammerslag om, men vi løfter det op som en hypotese. Jeg vil gå så langt som til at sige, at vi nogle gange bevæger os på grænsen."
Kurt Jacobsen: "Alt er tilladt, bare læseren kender præmissen. Så er den ene type biografi ikke bedre end den anden. De tilfører læseren nogle forskellige ting. Og dér har jeg gjort min præmis klar: Aksel Larsen-bogen er en doktorafhandling. Jeg bliver lidt sur på jeres vegne, når kritikere forsøger at sammenholde de to forskellige typer biografier. Så kan man personligt mene, at I ikke burde have skrevet den. Det spiller også ind, at Poul Nyrup i modsætning til Aksel Larsen er i live."
Henrik Qvortrup: "Det, vi har fået tæsk for i forbindelse med vores bog, var ikke noget en loppe ville have gøet af, hvis vi havde skrevet om en afdød person. Der er masser af eksempler på biografier om afdøde, hvor man virkelig er gået til den. Hvad har Helle Virkner f.eks. ikke har antydet om Jens Otto Krag. Selvfølgelig skal der være en forsigtighed i forbindelse med nulevende personer. Men giver man sig i kast med at fortælle biografien om mennesket, skal man passe på med ikke at underlægge sig restriktioner og uskrevne regler om ikke at gå for langt. Så bliver det meget hurtigt bovlamt. Havde vi ikke skrevet biografien om Nyrup indeholdende de 20-30 skrappe sider om Lone Dybkjær, havde det været den forkerte biografi."

Splinten i hjertet
- I hvilken grad løber ens personlige politiske overbevisning med i pennen?
Kurt Jacobsen: "For mig løb der temmelig meget med. Jeg har selv været medlem af kommunistpartiet i en periode. Opbrudsfasen omkring glasnost og oplevelsen af, hvad det bar med sig, var selvfølgelig meget stærk."
"Jeg kendte hele den mærkelige verden indefra og havde dermed forudsætningerne for at forklare den. Hele bogen bærer præg af mit engagement som kommunist og venstreorienteret. Jeg bestræbte mig virkelig på at have en splint i hjertet. Man skal sørge for, at distancen er der og passe på ikke at lade sig indrulle emotionelt."
- Hvordan undgår man det?
Kurt Jacobsen: "Det er svært. Jeg levede mig helt ind i ham. Min ældste søn, der nu er elleve, kaldte mig for Aksel Jacobsen. Jeg sad i en lille gang og skrev, mens bøgerne og papirerne voksede op om ørerne på mig."
- Levede du dig også så meget ind i Nyrup, at du blev kaldt - Poul Qvortrup derhjemme?
Henrik Qvortrup: "Nej, og heller ikke Henrik Nyrup... Vores bog er et stykke grundigt journalistisk arbejde, der strakte sig over syv-otte måneder. Jeg nåede ikke dertil, hvor jeg drømte om ham om natten."
- Havde jeres politiske overbevisning betydning?
Henrik Qvortrup: "Jeg er ansat på en borgerlig avis, men er ikke selv specielt det ene eller det andet. Det valgte vi helt bevidst at skrive på flappen, også at min medforfatter Niels Lunde både har været aktiv i Venstre og ansat på Aktuelt. Det ville med usvigelig sikkerhed give ballade, hvis vi ikke selv gjorde opmærksom på det."
"Jeg har hele tiden tænkt på, at jeg skulle fungere i en hverdag på Christiansborg bagefter, og på hvordan reaktionen ville være. Men der har ikke været nogen problemer. Ikke med mindre at jeg måske lige skulle tale med Lone Dybkjær."

Bøger er farlige
Kurt Jacobsen: "Der har I også et problem, som jeg ikke har, i og med at I skriver om personer, der er ved magten og inde i politik. I skriver ind i en aktuel debat og en politisk kamp. Og det bliver jeres bog så en del af."
Michael Kristiansen: "I jeres tilfælde skriver I også lige ind i den aviskrig, der var i efteråret. Det var vi ikke ramt af, da vi skrev Schlüter-bogen. Ud over at være et stykke samtidsdebat, hvad det også skal, så er det små bombenedslag, der rusker op i det hele. På den måde kan befolkningen bruge dem som et pejlemærke på deres opfattelse af politikeren."
- Skriver I så ikke legenderne i levende live, nærmest på forhånd?
Henrik Qvortrup: "Jamen, de er her jo nu! Nyrup er der nu, lige så vel som Schlüter var der, da Michaels bog kom. Som journalist kribler det jo i fingrene efter at skrive historien om ham, der er mest interessant her og nu. Det er igen journalisten kontra historikeren. Det er en meget ujournalistisk tænkemåde at vente med at fortælle den gode historie, til den ikke er aktuel længere."
Michael Kristiansen: "Det er også for at opnå en effekt nu og her, hvor Kurts motiv er at kaste nyt lys over historiske begivenheder."
Kurt Jacobsen: "Ja, der var ikke sket noget, hvis min bog var kommet fem år senere."
- Er behovet for at tage de tungere skyts frem en reaktion mod en følelse af, at den daglige journalistik bare er et slag i bolledejen?
Henrik Qvortrup: "Meget af det, der står i vores Nyrup-bog, har været skrevet før. Ikke i sammenhæng og på den måde, men det har for eksempel flere gange været antydet, at Lone Dybkjær er en meget stærk personlighed. Men i det øjeblik, det kommer i bogform, har det en anden effekt."
Michael Kristiansen: "Det viser bare, at bøger er farlige. Det er vigtigt."

Politik er personer
Henrik Qvortrup: "Politikerne vil gerne have, at vi forholder os til dem som personer, men de vil gerne selv have lov til at definere på hvilken måde, og hvor grænsen går. Hverken som journalist eller som borger skal man være tryg ved, at det er politikerne, der skal definere den grænse. Det skal være sådan nogle som os."
"Jeg tror, at vores bog om Nyrup i høj grad er eksponent for den nye kritiske journalistik, der handler knap så meget om, hvad der sker, men mere om hvem der foretager sig tingene. Jeg sammenligner tit mig selv med en sportsjournalist, der beskæftiger sig med taktik, strategi og personer, men ikke så meget med hvad der konkret foregår på fodboldbanen."
- Hvorfor er det ikke interessant?
Henrik Qvortrup: "Det er det også. Men i det øjeblik man begynder at beskæftige sig med de strategiske overvejelser og de personlige stridigheder, får man fat i en langt større læserkreds, end hvis man kun beskæftiger sig med syreregn og lovtekster."
Michael Kristiansen: "At man går kritisk ind og bedriver denne form for journalistik er selvfølgelig dybt irriterende for de personer, det går ud over. Og der er ikke særlig god plads i den daglige journalistiske dækning til at kombinere politikken med det personligt-psykologiske. Det hører stadig ikke rigtig til og er ikke dyrket særlig meget."
- Kan man tale om, at jeres bøger er medvirkende til den stigende persondyrkelse, man ser i politik?
Michael Kristiansen: "I disse år ser man i højere grad, at politikerne selv går tidligere og tidligere ud og skriver langt mere personlige indlæg, end de har gjort før. Der kan man tale om en trend, der er mere bastant end den, vi med Schlüter-bogen og Nyrup-bogen er en del af. Ser man på den politiske litteratur fra 50'erne til 70'erne, er det opslagsværker, hvor fjorten socialdemokrater har skrevet en bog efter Hedtofts død."
Henrik Qvortrup: "Jeg sad forleden og læste Poul Hartlings erindringer. Aldrig i mit liv har jeg læst noget så kedeligt. Men der er også sket et skift for nylig. De bøger, som Holger K. og Lykketoft lavede, var om rendyrket politisk substans. Det handler den bog, vi snart får at se fra Hans Engell, ikke udelukkende om."
Michael Kristiansen: "Uffes bog sidste år var også i en meget anekdotisk form. Der kan man tale om uopfyldt behov. Den har solgt 55.-60.000 eksemplarer. Den politiske diskurs er flyttet."

Intrigespil
- Er det, fordi det politiske sprog er blevet så indviklet, at ingen forstår, hvad der foregår?
Henrik Qvortrup: "Vores Nyrup-bog og Schlüter-bogen er forsøg på at fortælle folk, hvad der i virkeligheden foregår. De mennesker, der påstår, at politik kun er langhårede diskussioner om, hvor samfundet bevæger sig hen, tager fejl. Politik handler også om, hvad der foregår bag kulissen, mellem personerne. De, der kritiserede vores bog og Schlüter-bogen for at være pop-agtige og personorienterede, er dem, der godt kender alle de historier, som vi nu fortæller til almindelige mennesker. Og de foretrækker, at tingene bliver i den snævre kreds."
Michael Kristiansen: "Ser man på Kurts Aksel Larsen-bog, er der jo også intrigespil og forviklinger. Det afgørende var heller ikke dengang dét, der blev sagt fra Folketingets talerstol."
Kurt Jacobsen: "Nej, også selvom han sad der i 25 år."
Michael Kristiansen: "Alle de protokoller, du bl.a. har fundet i Moskva, kaster lys over de officielle begivenheder. Og på den måde er vi alle sammen i samme branche, i og med at vi forsøger at dykke ned bag det officielle billede. Men det er klart, at man er mere uangribelig, når man gør det med vægten på det skriftlige materiale."
- Biografien er som genre en opkomling mellem historieskrivning, journalistik og litteratur. Kan man tale om, at Schlüter-bogen sprængte rammen, og at I med Nyrup- biografien har givet den en tand mere?
Henrik Qvortrup: "Jeg ved ikke, om vi sparkede den længere væk end Schlüter-bogen. Den er skrevet i en anden tid og var meget dristig, da den udkom i '92. Der er sket meget på de fem år. Var Schlüter-bogen udgivet i dag, havde det nok ikke givet den samme ballade som dengang. Men var Nyrup-bogen kommet i '92, var vi blevet halshugget."

*Henrik Qvortrup og Niels Lunde: Nyrup. Aschehoug 1997
*Michael Kristiansen, Thomas Larsen og Michael Ulveman: Poul Schlüter - en biografi. Spektrum 1992
*Kurt Jacobsen: Aksel Larsen - en politisk biografi. Vindrose 1993

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her