Læsetid: 4 min.

Portræt af en magtens mand

21. november 1997

Nuanceret billede af Poul Johan Svanholm med ros og ridser i lakken

Biografi
Svanholm - det er her hverken en cricket klub eller et økologisk arbejdende gods på Sjæland. Svanholm - det er Poul Johan. Carlsberg-Tuborgs afgåede koncernchef, formand for bankrådet i Den Danske Bank, bestyrelsesmedlem i A.P. Møller Gruppen, formand for Thomas B. Thriges Fond, medlem af prestigefulde internationale organisationer og grupper, storkorsridder af Dannebrogsordenen m.v. - og kunsthistorikeren, mag. art. Lise Svanholms ægtefælle.
Internt i Carlsberg-jargon er han undertiden benævnt Den Lange - i omtale. For man er ikke på Poul Johan med Svanholm. Med mindre man er familie, barndoms- eller ungdomsven. Eller med i den lille gruppe, der fra ungdomsårene sad på magten i Studenterrådet ved Københavns Universitet (med Svanholm som formand), i Danske Studerendes Fællesråd eller i den dengang rige gøgeunge i studenterorgnisationernes rede, DIS (Danmarks Internationale Studenterkomité).
Det er en gruppe mænd, der nu nærmer sig pensionsalderen, og som "solen siden har skinnet på" - med Svanholms eget poetiske udtryk og understatement.
Som bogemne er Svanholm oplagt i den bomstrende genre af næsten-helgen-biografier, som forlag, massemedier og nogle virksomheder dyrker hæmningsløst og tilsyneladende profitabelt i disse år.
Journalist Kirsten Jacobsen er oplagt som forfatter til en bog som denne, tidligere skattet medarbejder ved dette blad, nu i mange år alsidig dygtigt på Ekstra Bladet, hvor hun undertiden har misbrugt sit talent. Hun har altid været fascineret af både menneskelige outsidere og af magten, dens mekanismer og dens udøvere.
Med denne bog giver hun - gennem andre og uden egne tillægsord - et signalement af en sådan internationalt orienteret magtens mand. En der opererer, hvor magt virkelig udøves - ikke i den hjemlige sognerådspolitik på Christiansborg underlagt bureaukratiet i Bruxelles med dets voksende demokratiske underskud, men i erhvervslivets internationaliserede top. Her hører - eller hørte - Svanholm til. Her hvor der investeres og handles med milliarder.

Ingen anonyme kilder
Metoden i bogen har været samtaler og interviews med navngivne personer omkring Svanholm. Og med ham selv. Ingen brug af tvivlsomme anonyme kilder og udsagn, som det p.t. så hæsligt er på mode blandt yngre kournalister i biografier af nulevende personer herhjemme. Her er der rimelig klar besked og karakteristikker, som de 17 medvirkende folk vil stå ved i deres bidrag.
I bogen alternerer de 17's bidrag med 16 samtaler, som forfatteren har haft med Svanholm om konkrete emner, hvor man som nysgerrig læser kunne have ønsket mere gods i Svanholms egne udsagn. Men forretningsmæssig tavshedspligt og menneskelige hensyn kan kræve diskretion.
Alligevel får vi et nuanceret signalement af denne magtens mand. Han er oplevet med advokatsønnen Michaels øjne, der med sin lillesøster blev kaldt "et Hellerup-løg", når farmand "kommunikerede klart" også i hjemmet på Vingårds alle. Sønneke har kun set sit fædrene ophav fuld én gang, nemlig som 16-årig junior foran Pantheon i Rom, da senior brækkede sig i fontænen og skyndsomst måtte eskorteres tilbage til hotellet.
Det må tages som udtryk for Svanholm seniors misundelsesværdigt stærke karakter, at han med endnu mere misundelsesværdig let og gratis adgang til berusende drikke tilsyneladende kun har bragt sig i den gennemstegte tilstand én gang gennem så mange år.
Carsbergfondets mangeårige formand, professor Kristof Glamann beretter rimeligt åbenhjertigt om enighed og uenighed om forretningsmæssige dispositioner på topplan. Barndoms- og ungdomsvennerne Henning og Inger Sehested er med, og blandt de solbeskinnede venner fra tiden i studenterorganisationerne i 1950'erne er både Berlingske formanden, Ole Scherfig, og DONG-direktøren, Holger Lavesen, bidragydere.
Kirsten Jacobsen har endda formået at få et interview med Mærsk McKinney Møller, der har Svanholm som én af sine få venner i Danmark. Men samtidig leverer Møller en række forbløffende naive og virkelighedsfjerne udtalelser om forholdene i verden. Har den mand mon kun forstand på forretning?
Mere kritiske bedømmelser kommer fra Børsens Nyhedsmagasins chefredaktør Kristian Lund, der har haft bataljer med Svanholm, og også nuanceret fra det medarbejdervalgte medlem i Carlsberg-bestyrelsen bryggeriarbejder Tage Arentoft, der har været igennem strejker og rationaliseringer, der reducerede bryggeriarbejdernes antal fra 6-7.000 til 5-600.
Det måske mest interessante bidrag kommer til slut fra Lise Svanholm - Modspilleren som det er betitlet. En ærligt virkende, åbenhjertig frontberetning fra et krævende ægteskab i en tid, hvor rollemønstret blev totalt ændret og kravene til begge parter skærpedes.
Beretningen er sympatisk. Og symptomatisk - undtagen i sin åbenhed. Problemerne næppe enestående for et par generationer.

Ros og ridser i lakken
Billedet af Svanholm er nuanceret. En mand der blandt andre ting er utrolig flittig, pligtopfyldende, kompetent, hysterisk, jaloux, generøs, distanceret, dygtig, blufærfig, til tider bisset, ordholdende, krævende, fair og ærlig. Og så ærekær, at han overvejede at trække sig fra formandsposten i Den Danske Bank efter Morgenavisen Jyllands-Postens afsløring af hans medvirken til at bevilge lån til A. P. Møller Gruppen, hvor han sidder på en post som næstformand. Det førte til ændring af procedurer i bankrådet.
Kort sagt er Svanholm som de fleste andre mennesker - en blanding og ikke fejlfri. Bare med mere konsekvens og lidt mere af både det ene og det andet. Især format.
Kirsten Jacobsen har i årevis arbejdet med projektet Svanholm, men har først nu overvundet hoverpersonens ulyst til at medvirke og først nu fået den nødvendige accept og samarbejde. Det skal man som læser være glad for. Selv om bogen til slut indeholder lidt rigeligt med Billedblad-Se-og-Hør-stof med komplette gæstelister fra hovedpersonens 50- og 60-års fødselsdage, ligger den i kvalitet klasser over de sædvanlige ukritiske, autoriserede helgenbiografier af nutidens ofte selv-iscenesatte, forfængelige 'helte' i erhvervslivet. Bogens genstand har heller ikke grund til at være utilfreds.
Der er også ridser i lakken, både fra privatlivet og forretningsmæssigt, selv om Svanholm afslår at gå ind på følsomme og løbende sager som Færø-banken og Den Danske Banks rolle i Hafnia/Baltica med uafgjorte retlige efterspil. Bogen er ganske enkelt spændende læsning.

*Kirsten Jacobsen: Svanholm. 296 s., 275 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her