Læsetid: 3 min.

Rapport: ØMU'en skaber beskæftigelse

21. november 1997

EU's krav til den økonomiske politik skaber langt mere beskæftigelse end EU-beskæftigelsespolitik, siger euro-forsker. ØMU'en skaber i hvert fald ikke arbejdsløshed, mener eksperter

EU's økonomiske og monetære union skaffer job med sine skrappe krav til den økonomiske politik. Det siger lederen af Center for Europæiske Politik Studier, CEPS, Peter Ludlow i en rapport om EU-udviklingen efter Amster-dam-traktaten.
Dermed vender den europæiske forsker op og ned på vante forestillinger om, at de skrappe ØMU-krav skulle føre til arbejdsløshed. Samtidig peger Peter Ludlow på, at ØMU'en har langt mere positive effekter på beskæftigelsen i EU-landene end nuværende forsøg på at udforme en europæisk beskæftigelsespolitik som han sammenligner med sagnjagten på den hellige gral.
Peter Ludlow noterer, at arbejdsløsheden falder mest i de tre EU-lande, der lever op til kravene til den økonomiske politik, nemlig Danmark, Holland og Irland.
"De mest succesfulde EU-lande med hensyn til vækst og beskæftigelse er lige præcis de lande, der har kvalificeret sig efter Maastricht-traktatens krav til den økonomiske politik," skriver Peter Ludlow.
Den ubehagelige kendsgerning i Peter Ludlows regnestykke er, at de gode resultater først dukker op, når politikken i en årrække har levet op til ØMU-kravene.
En række danske økonomer mener, at Peter Ludlow er lige skarp nok. ØMU'en i sig selv skaber ikke mere beskæftigelse, men er en af de nødvendige forudsætninger for, at det kan ske.
"Man får ikke en god beskæftigelse ved bare at stramme finanspolitikken, der skal mere til," siger Claus Vastrup, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Aarhus-professoren peger over for Information på, at fleksibilitet på arbejdsmarkedet sammen med en god konkurrenceevne også er forudsætninger for et fald i arbejdsløsheden.
Og så er der den sidste, tunge forudsætning. Claus Vastrup peger på, at den faldende arbejdsløshed i de tre små EU-lande bygger på års "påholdende finanspolitik". Både Irland, Holland og Danmark har i mere end ti år ført en politik, som er skåret over ØMU'ens læst, det vil sige en såkaldt stabilitetsorienteret politik.

Tankevækkende
Lige netop derfor siger Niels Thygesen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, at "det er tankevækkende, at det udmærket kan lade sig gøre at føre en stabilitetsorienteret politik og samtidig forbedre beskæftigelsen".
Der er derfor ifølge den københavnske professor ingen automatisk sammenhæng mellem en ØMU-orienteret økonomisk politik og en stigende arbejdsløshed.
Hensynet til ØMU-kravene kan ikke forklare arbejdsløsheden i andre EU-lande. Niels Thygesen sammenligner her Danmark og Frankrig, hvor der "ikke er nogen klar forskel på udviklingen af finanspolitikken. Vi kan næppe forklare den høje arbejdsløshed i Frankrig og den lavere arbejdsløshed i Danmark med andet end strukturreformerne af arbejdsmarkedspolitikken i Danmark".
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sidder økonom Henrik Hoffmann og vil på samme måde gerne løsne båndet mellem ØMU-krav og udviklingen i beskæftigelsen.
"Vi kan ikke sige, at beskæftigelsen stiger på grund af den stabilitetsorienterede politik. I Danmark er konklusionen, at den stabilitetsorienterede økonomiske politik skal kombineres med strukturreformer på arbejdsmarkedet," siger Henrik Hoff-mann.
Derfor vil Henrik Hoff-mann gerne kopiere dele af den strukturorienterede danske arbejdsmarkedspolitik op på europæisk plan, sådan som det sker på EU's jobtopmøde i Luxemburg i dag og i morgen fredag.
"Det er ikke nok at have det stabilitetsorienterede i fokus, vi skal også fokusere på beskæftigelsen," siger Henrik Hoffmann.
Jesper Jespersen, der er professor i økonomi på Roskilde Universitets Center mener kollegerne og særligt Peter Ludlow vender argumenterne på hovedet.
"Danmark. Holland og Irland opfylder kun ØMU-kravene til den økonomiske politik, fordi beskæftigelsen stiger," siger Jesper Jespersen.
Roskilde-professoren forklarer i modsætning til Niels Thygesen den store franske arbejdsløshed med, at den franske regering ikke har sat nok gang i beskæftigelsen, "underskuddet på de franske statsfinanser har ikke været stort nok".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her