Læsetid: 11 min.

Raseri - ikke racisme

8. november 1997

Opbakningen bag Pia Kjærsgaard skyldes at folk er rasende over at Christiansborg ikke tager deres problemer alvorligt. Folk er ikke pludselig blevet racister mener Albertslunds borgmester, Finn Aaberg

Kun Ishøj og Brøndby har flere indvandrere end Albertslund kommune. Her stammer 12-13 procent af indbyggerne fra 70 forskellige nationer, de fleste er tyrkere, kurdere og pakistanere. Så kommunens socialdemokratiske borgmester Finn Aaberg har indvandrerdebatten tæt inde på livet:
"Jeg kan mærke, at nogle stritter imod, når vi taler om indvandrere og flygtninge. Og det har jeg ikke mærket før. Men jeg tror ikke, at Pia Kjærsgaards støtter er racister eller bodegadanskere hele bundtet. Det er de simpelthen for mange til."
- Hvis de ikke er racister, hvad er de så?
"De er snarere rasende. Fru Olsen er kommet dertil, hvor hun spørger: Kan det virkelig være rigtigt, at der er flere udenlandske end danske børn i mit barns skole? Og så har hun en følelse af, at der ikke bliver gjort noget ved sagen."
- Og hvorfor bliver der ikke det?
"Når spørgsmålet om indvandrere og flygtninge tages op i Folketinget, er det et helt andet befolkningslag, der taler. Nemlig de veludannede, der ikke har problemerne inde på livet. De taler om, at der kun er 4,5 procent udlændinge i Danmark og bliver oprigtigt bekymrede over en udvikling, de tolker som racisme. Men fru Olsen oplever faktisk et problem, når 17 elever i hendes børns klasse ikke taler dansk. Hun er ikke racist. Hun synes bare ikke det kan være rigtigt, at så mange af de 4,5 procent skal bo i hendes kvarter."
- Mener du, at 4,5 procent udlændinge er for mange?
"I europæisk sammenhæng er 4,5 procent udlændinge ikke særligt mange. Den sammenligning er bare helt irrelevant, når de 4,5 procent er samlet ganske få steder. Under den forudsætning er der for mange udlændinge."

Uhellig alliance
"Og på den måde hænger de to problemstillinger sammen for mig: På spørgsmålet, om vi er ved at foretage en hjerteløs opstramning af reglerne om familiesammenføring, må jeg svare, at så længe vi ikke kan håndtere bosætningen og integrationen på en ordentlig måde, så kommer der for mange udlændinge til Danmark."
"Men det vil de ikke tale om, derinde i Folketinget, konstaterer fru Olsen. Og så bliver hun gal og stemmer på Pia Kjærsgaard."
- Du siger indirekte, at der sidder en indflydelsesrig elite, uden fornemmelse for andre danskeres virkelighed?
"Næh, danskerne kender ikke hinandens virkelighed."
"Vi kender virkeligheden blandt dem, vi er på hold med på arbejdet og i fritidslivet. Der er langt fra landboeren i Ribe Amt til skibsrederen i Gentofte og til bistandsklienten på Vesterbro."
- Altså folk er rasende, men ikke racister?
"Man må skelne mellem, at folk synes, at systemet fungerer helt urimeligt, og deres følelser over for andre mennesker. De fleste vil gerne hjælpe den flygtning, de står over for. Men samtidigt begynder de at spørge: Kan det virkelig være rigtigt, at vi har fået ghettoer i Danmark?"
- Overdriver du nu ikke danskernes godmodighed?
"Selvfølgelig kan man møde folk med mindre pæne holdninger. Men de er få. Den grundlæggende fejl er, at vi aldrig for alvor har taget fat på at løse de praktiske problemer. Der er opstået en uhellig alliance mellem de velaflagte, veluddannede globalt orienterede mennesker med pæne meninger og markedskræfternes frie spil. Når de pæne meninger kombineres med forestillingen om, at boligmarkedet automatisk løser alle problemer, kommer man ud, hvor man ikke kan bunde. Og dér er vi nu: Vi har fået ghettoer. Det havde ikke været nødvendigt."
- Men hvorfor er ghettoer så farlige?
"Ghettoen forhindrer integration. I de kvarterer, hvor der bor få danskere, oplever indvandrerne meget få tale dansk i skolegården. Derfra afledes en række andre problemer: Dårlige danskkundskaber gør det vanskeligt at få foden ind på arbejdsmarkedet. Så vokser mistroen mod de fremmede, og vi får mytedannelser. Ikke alene på grund af sproget, men simpelthen på grund af adskillelsen. Resultatet er, at der foregår en helt reel diskrimination på arbejdsmarkedet i dag - andengenerationsindvandrere, der taler nydeligt dansk kan ikke få et job."
- Og positiv særbehandling ville give ballade?
"Jo, det ville nok være meget svært i dag at lave en job-tilskudsordning for andengenerationsindvandrere, der taler perfekt dansk. Lige som det ville skabe stor forargelse, hvis man tilbød friplads i daginstitutioner, så indvandreres børn kunne lære at tale dansk tidligt. Det går simpelthen ikke."
- Du lægger stor vægt på skolen?
"Vi bevæger os mod nordirske tilstande, hvor protestanter går i en skole, og katolikker i en anden. Når man aldrig får talt sammen, ender det med, at man ikke kan lide hinanden."

Diskussionen lukker
2"Derfor er ghettoer så forfærdelige. Der er ingen gode grunde til, at vi opfører os lige så tosset som i USA, hvor den blinde tro på markedskræfterne har dannet ghettoer som Harlem i New York. Erfaringerne derfra er dårlige. Vi skal ikke gøre dem efter."
"Forestil dig, at de fire procent fremmedsprogede var fordelt ligeligt over hele Danmark, en eller to i hver skoleklasse. De ville blive inviteret med til hver eneste børnefødselsdag i miles omkreds, fordi de var så interessante. Der blive lavet projektarbejde om deres hjemland, og alle ville synes, det var yndigt. Men situationen er en ganske anden: På Gasværksvejens skole var der én dansksproget elev i en klasse med 22 elever!"
"Jeg vil meget nødigt opgive det fælles projekt, der hedder Danmark: At vi er sammen om at skabe velfærd, ordentlighed, ret og rimelighed. I det projekt er folkeskolen faktisk det mest kontaktskabende man kan tænke sig. Og det er et enormt problem, at den nogle steder er ved at falde fra hinanden, fordi den ikke kan håndtere det nye problem med alt for mange fremmedsprogede børn."
"Så dumt har vi indrettet os. Og derfor spørger fru Olsen, om det nu også kan have sin rigtighed. Hvis Christiansborg ikke vil diskutere dét, men hver gang ender i principielle holdninger til racisme, så siger fru Olsen: Nu kan det være nok."
"Jeg misunder ikke Thorkild Simonsen lige nu. Han kender problemet fra Gjellerup parken i Århus. Men han får svært ved at tvinge den relevante diskussion igennem og skabe flertal for at gribe ind i boligmarkedet."
- Det er også vanskeligt at flytte rundt på folk?
"Hvis man vil målet, må man ville midlerne. Hvis man ikke vil vide af midlerne, kan man ikke opretholde målet. Så enkelt er det. Jeg tænker slet ikke på stalinistiske tvangsforflytninger, men på positiv særbehandling, åbning af boligområder, flere tilbud. Men lur mig om ikke det ender på samme måde endnu en gang: Så snart vi skal til at bruge boligpolitiske midler til at opløse ghettoerne, lukker diskussionen. Den bliver transformeret til en abstrakt diskussion om racisme og menneskerettigheder."
"Det yderste venstre er tilbøjelig til at stritte imod på grund af menneskerettighederne, folk skal selv bestemme, hvor "de" vil bo. Jeg har ærlig talt svært ved at finde et mere hånligt ord end "de", når det drejer sig om 70 forskellige nationaliteter. Det er jo ikke en samlet gruppe - det eneste karakteristiske ved Vesterbro er efterhånden, at der ikke bor nogle danskere. Og det med selv at bestemme, ligger langt fra virkeligheden, når vi taler lejeboliger."
"På den borgerlige side er man mest tilbøjelig til at sige: vi skal ikke gribe ind i det fri boligmarked ... måske underforstået, at det sådan set er meget rart, at "de" ikke bor i samme kvarter, som man selv gør."
- Har Albertslund ghettoer?
"Nej. Ikke endnu. Og vi skal heller ikke have det. Derfor arbejder vi i øjeblikket på, at kommunen fuldstændigt overtager boliganvisningen i enkelte boligområder, som kunne risikere at blive ghettoer på længere sigt."
"Jeg var ude til et hyggeligt selskab, hvor en af gæsterne fortalte, at hun i Nordvest-kvarteret var blevet truet til at aflevere sin pung. Ikke voldsomt, men dog en ubehagelig oplevelse. De andre gæster sagde belærende: Jamen ved du ikke, at man ikke går tur i det kvarter om aftenen."
"Det lyder som en amerikansk film! Jeg forestillede mig ikke, at der var steder i København, man skal holde sig fra efter mørkets frembrud. Og sådan vil vi saftsusemig ikke have det."
"På en måde kan man sige, at vi har fået apartheid the danish way. Det, vi var så forargede over i Sydafrika, er vi godt på vej til at lave selv. Ikke ved tvang, men ved bare at læne os tilbage og lade markedet råde."
- Hvad gør Albertslund?
"Vi har oprettet sproggrupper på samtlige skoler. Det vil sige, at skolerne deles om integrationsopgaven. For de større grupper som eksempelvis tyrkerne betyder det, at vi kan ansætte en to-sproget medarbejder, selv om tyrkerne udgør en lille del af klassen. Man kan så diskutere frem og tilbage, om det er den bedste metode, eller om man hellere skal blande børnene, så de ikke kan tale sammen på andet sprog end dansk. Men nu har vi valgt den vej, og vi undgår at havne i en situation, hvor flertallet ikke taler dansk."
- Og hvad siger forældrene til, at børnene ikke kan gå i den nærmeste skole?
"Langt de fleste er lette at overbevise om, at deres børn aldrig lærer dansk, hvis ikke de går sammen med danske børn. Men i de få tilfælde, hvor forældrene af principielle årsager ønsker deres børn i nærmeste skole, benytter vi os af reglerne for specialundervisning som siger, at kommunalbestyrelsen beslutter på hvilken skole den undervisning skal foregå. Det gælder også for danske børn, der skal have specialundervisning."

Det fælles sprog
- Sproget er alfa og omega?
"Fjernsynet havde forleden en udsendelse om to iranske brødres historie. De talte klingende nordjysk - det var så dejligt. Jeg tror simpelthen ikke på, vi ville have denne udlændingedebat, hvis vi med et slag kunne drømme os til, at alle udlændinge talte med nordjysk dialekt. Så ville det bare være charmerende. Sproget er forudsætningen for den menneskelige kontakt."
- Nu taler du om forholdet mellem udlændinge og danskere som et håndterligt problem?
"Lad mig hellere sige, at hvis man fra starten havde set i øjnene, at indvandringen ville give integrationsproblemer; hvis man havde indrettet lovgivningen og afsat penge og aktivt taget udfordringen op - så havde vi ikke haft de problemer, vi slås med i dag."
"Næste spørgsmål er så om de kan løses nu. Og svaret er, at vi kan, hvis vi vil. Det kræver først og fremmest boligpolitiske midler. Ikke diskriminatoriske midler á la: Nu må der ikke bo flere tyrkere her. Men udfra en erkendelse af, at et boligområde også skal have velfungerende familier, der taler dansk. Og det bliver selvfølgelig en lang tur, for vi kan ikke tvangsflytte folk, det må ske i takt med den naturlige udflytning."
"Den strategi kræver en helt anden bevidsthed om, hvad vi vil med kulturmødet: Vil vi integration, hvor folk lærer at tale dansk, og deltager i projekt Danmark - eller vil vi have den amerikanske model med et multikulturelt samfund, hvor folk bor hver for sig. "
"Jeg er meget stærkt tilhænger af integration. Ellers går det galt. Afstanden bliver for stor. Og så ender katolikkerne med at skyde efter protestanterne, som skyder igen, gensidigt sikre på, at de andre er nogle dumme svin."
"Typisk dansk har vi lukket øjnene og håbet på, at problemerne forsvinder af sig selv i løbet af en generationstid. Det gør de ikke! Undersøgelser i Ishøj og andre steder viser jo, at især tyrkere og kurdere finder deres ægtefælle i hjemlandet. Her fortsætter problemerne i næste generation, fordi hjemmesproget ikke er dansk."
"Vi kan ikke sige, hvornår det ændrer sig. Kun at vi har et problem, så længe at det fortsætter."
"Vi har heller ikke oplevet den sidste flygtningestrøm, og kombineret med et EU, hvor indbyggerne i stigende grad flytter rundt og arbejder, vil vi til stadighed have et integrationsproblem. Så vi bliver nødt til at gøre op med os selv, hvad vi vil bevare og forsvare. Det har sin pris at sige: 'Udlændingene har bare en anden kultur og det forhindrer integration'. Men at sige sådan er på grænsen til ligegyldighed - og jeg synes det står i stærk kontrast til stemningen i 60'erne og 70'erne, hvor man sloges om ideer og idealer. I dag tør man af angst for at blive beskyldt for racisme næsten slet ikke tale om, at nogle værdier er bedre end andre."
- Hvad tænker du på?
"Eksempelvis er der forskellige holdninger til, hvordan drenge og piger skal behandles. Jeg fik en gang besøg af en kernedansk kristen fundamentalist, som forsøgte at få mig til at indse fornuften i, at drenge og piger går i forskellige skoler. I den situation siger vi jo ligeud: Vi har valgt vej i Danmark. Vi har kønsblandende skoler. Det er et eksempel på værdiforskelle i Danmark, hvor vi vælger side og indretter det offentlige system efter det."
"I grunden er det også sådan vi bør sige til indvandrerne: Du har valgt at bo her, flertallet er blevet enige om at indrette det offentlige system på den og den måde. Værsgod at komme indenfor, nu er der kulturmøde."
"Det er klart, at lærerne bliver nødt til at indgå masser af kompromisser - sagen fra Odense om pigerne, der går med tørklæde i skole, kan man ikke lovgive sig ud af. Det må lærerne håndtere. Man må aldrig krænke barnet. Men hvis man lige har bedt knægtene i 10. klasse om at lægge kasketterne, er det jo fristende at forsøge sig med tørklæderne."
- Eller også kan man lade både kasketter og tørklæder i fred?
"Ja - det er en del af kulturmødet, at det kan anspore til at spørge, om man overhovedet skal have regler for, om folk må sidde med tophue på i skolen."
"Kulturmødet er godt, fordi det tvinger til argumentation og revision - også af egne standpunkter. Men det forudsætter, at der faktisk sker et møde. Og det gør der ikke i ghettoen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu