Læsetid: 6 min.

Rigor mortis i Rådhusstræde

28. november 1997

HUSET lukker til jul for igen at opstå i løbet af foråret. Kritikere dømmer det tidligere kulturcentrum som færdigt, mens optimister venter på nyt blod fra de unge

STATUS
Det legendariske kulturcenter Huset i Rådhusstræde lukker ned til jul. Medarbejderne er fritstillet af arbejdsgiveren Københavns Ungdomscentre (KUC) og kun de to private forretninger restaurant Spisehuset og Husets Biograf fortsætter, mens bygningerne gennemgår sin anden ombygning på få år.
Det ligner et godnat til et legendarisk kulturcentrum, som op gennem halvfjerdserne og firserne var stedet, hvor man lige skulle forbi og kigge. Fordi der altid var masser af aktivitet, som osede ud af spillesteder som Musikcafeen, Jazzklub Vognporten, Barbue, Vizehuset, Tatuba På Tariffen, og hvad de ellers hed i tidens løb.
Huset af i dag er en tom skal. På en tilfældig onsdag aften er der nærmest menneskedødt på de fire etager. I cafeen i stuen står pinballmaskinen og blinker i et goldt betonlandskab, mens den enlige medarbejder bag baren venter på bare en enkelt gæst. Stamkunder er et ikke eksisterende fænomen og stilheden brydes kun af et lille, men højrøstet selskab, som har været til Stand Up Comedy i den tidligere Musikcafé på tredje sal. Her har to komikere med en enkelt mikrofon revet morsomheder af sig i et par timer og brudt den lammende stilhed i de golde lokaler.
Restaurant Spisehuset ligner sig selv, når det gælder den gode mad og de rigtige principper om økologi og demokrati, men lokalet emmer slet ikke af den utøjlede forudsigelighed, der før gjorde stedet til et mylder af fest-stemte unge. For de unge kommer slet ikke forbi mere, kun i weekenden til diskoteksarrangementer i Spisehusregi under navnet Club Fresh, ikke til tidligere tiders lækre oase midt i et hus med aktivitet på alle etager. Det er betegnende for stilen i Huset, at restauranten selv må sørge for underholdning, hvis den vil lokke kunder til i et hus, der på få år er gået fra at være kulturhus til kontorhus.
Kun væggene ned ad den kommunalkonforme trappegang, bærer spinkle minder om leben og rebelskhed gennem de utallige graffitier, som bryder monotonien. Men væk er hippierne, som sad som sild i en tønde på trinnene ventende på, at døren til rocklandet på tredje igen skulle gå op, og brandvæsenets regulativer endnu engang skulle blive brudt i Musikcafeen, hvor 125 personer var tilladt og et publikum på 300 det normale.

Projekt Hus
Huset i Rådhusstræde blev i 1970 besat under navnet Projekt Hus, hvor hippier flyttede ind i de to sammenbyggede bygninger der tidligere havde været brugt af handelsfirmaet Styhr & Kjær. Efter besættelsen indvilligede Københavns Kommune i at købe bygningerne og Kulturministeriet gik med til at betale husleje i tre år. Huset var fra starten et produkt af ungdomsoprøret, som det havde manifesteret sig i sommerens Thylejr arrangeret af idealisterne i foreningen Det Ny Samfund, men stedet fik hurtigt det problem, at aktivisterne i stort tal flyttede ind i bygningerne. Og som det ofte går med totalt anarki, endte stedet hurtigt i total sump og blev lukket ned året efter, hvorefter hippierne flyttede ud på Christianshavn.
Her var der en tidligere tobaksfabrik i Prinsessegade klar til besættelse - eller slumstorm som det hed dengang. Stedet fik stor tilslutning under navnet Projekt Fabrik - indtil aktivister en dag med journalist Jacob Ludvigsen i spidsen brød ind på militærområdet umiddelbart ved siden af fabrikken og her udråbte den nye fristat, eller fristad, Christiania.
Huset - der på den tid havde indgang fra Magstræde - genopstod i 1972, da Københavns Kommune solgte stedet til KUC.
Snart efter startede de første musiksteder, nemlig Jazzklub Vognporten - som jazzelskere stadig savner for sin tætte atmosfære og dørmand Ole Arp-Hansen komplet med bowlerhat og nasal stemmeføring - og Vizehuset, som skulle være et stille og roligt sted for folkemusikelskere. Et sted som blev startet af radiovært, tegner og musiker Mik Schack, som kom derind som militærnægter.
"Vi startede Vizehuset oppe på første sal i forhuset ud mod Rådhusstræde, og jeg satte det populære orkester Secret Oyster (videreudvikling af bandet Burnin' Red Ivanhoe, red.) på programmet. Men
guitarist Claus Bøhling og de andre larmede så meget, og et så talstærkt publikum kom og dansede, så gulvet var ved at brase sammen, og der omgående kom klager ovre fra restaurant Puk på Vandkunsten. Derfor fandt jeg lokalet oppe på tredje sal i baghuset. Og kaldte det Vizehuset med Z, så vi kom ud over det med viserne", husker Mik Schack.
Snart efter dannede musikere som Peter Ingemann og Bjørn Uglebjerg rockklubben Tatuba På Tariffen oppe på fjerde sal, og da Tatuba nogle år senere flyttede til Gammel Kongevej og blev til Saltlageret, blev Vizehuset til rockklubben Musikcafeen.
Musikcafeen blev de følgende år klubben, der sammen med Loppen på Christiania blev fødselshjælper for stør-stedelen af de hjemlige rock-orkestre. Et tæt spillested med en lille scene, i et rum oversået med plakater og minimum af plads.
Og oppe på fjerde sal opstod Husets Teater i 1976, den alternative teaterscene, der i starten var åben scene med gæstespil, og siden i 1985 blev egnsteater. Husets Teater er siden flyttet ud i Fiol-
teatrets tidligere lokaler på Halmtorvet. Desuden opstod Husets Biograf, der med årene skiftede navn et antal gange, men som stadig eksisterer på samme vilkår og med samme type film som i starten.
Endelig var der det populære værtshus i forhuset, som med revolutionær patos blev kaldet Rosa Luxemburg, og som sammen med Universitetscafeen konsekvent var stedet, hvor vi unge hang ud i slutningen af halvfjerdserne og op gennem firserne.
Midt i firserne kom et nyt spillested til, som rettede sig mod nyrocken og blev døbt Barbue. Stedet blev hurtigt en succes, og punkbands havde her en scene, som var et alternativ til den mere rå punkscene i Ungdomshuset på Jagtvej. Her spillede et utal af de mindre bands, som fulgte i kølvandet på Sort Sol, nemlig DAD eller Sandmen, som i det lille spillested på første sal kunne opbygge det publikum, der blev afsæt til en stor karriere.
Desværre lukkede Barbue samtidig med Musikcafeen i 1994. En stadig udvikling gik hermed til grunde af de helt naturlige årsager, at de kørte med dundrende underskud. For publikum var forlængst draget videre til den mængde af nye cafeer og spillesteder, som skød op rundt om i København.

Visioner søges
Ole Høilund var fra starten ildsjælen i Huset. En mand, som altid sagde sin mening, og derfor havde en mængde kontroverser med det meget socialdemokratiske KUC. Som Mik Schack siger:
"Ole Høilund var ofte en torn i øjet på KUC, som ejede Huset. Og det var da også typisk, at han blev fyret et antal gange. Hvorefter vi selvfølgelig ville genansætte ham i en ny stilling. For Ole var Huset".
Ole Høilund mener, at Husets endeligt blev at ejeren KUC ikke evnede at samarbejde med andre spillesteder.
"KUC havde en lang række spillesteder og medborgerhuse over hele byen. Men der var intet reelt samarbejde, fordi hvert sted blev regeret, som var det et selvstændigt kongerige. Og på den måde løb tiden fra Huset, så de nye generationer ikke brugte det med den samme selvfølgelighed som os andre", udtaler Ole Høilund, som i dag arbejder for at få lavet en sammenslutning af en række af byens små spillesteder.

Projektstation
Foreløbig lukker det gamle kulturcentrum i nogle måneder, med undtagelse af Restaurant Spisehuset og biografen. Det bliver altså fortsat muligt at nyde den gode mad eller se en 'smal' film i det lille lokale på anden sal. I denne uge kører en italiensk og en koreansk film. Begge af høj kvalitet, selvfølgelig.
I løbet af foråret vil et par ændringer vise sig som KUC's bud på en fremtid for Huset. Den mest markante bliver, at den tidligere Musikcaféen på tredje sal bliver omdannet til en såkaldt Projektstation, hvor unge med gode ideer kan få hjælp til gennemførelse af projekter. Det være sig gennem lån af lokaler i Huset, eller når der skal ydes hjælp til fundraising. Dog ser projektet med sit budget på bare et par hundrede tusinde ikke just prangende ud.
Alligevel sætter de sidste overlevere i Huset deres lid til, at Projektstationen bliver den aktivitet, som igen får det gamle kulturhus til at komme i omdrejninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu