Læsetid: 3 min.

Ro i klassen de næste to år

4. november 1997

Nyt udspil på skoleområdet holder sig til bløde vendinger. Men dem er alle parter til gengæld enige om - Politikerne skulle erklære skolen i national undtagelsestilstand, siger kritiker

Tre kolosser på skoleområdet har taget et lillebitte skridt i takt. Sådan lyder den korte version af et nyt program for folkeskolen, Folkeskolen år 2000, som Undervisningsministeriet, kommunerne og Danmarks Lærerforening netop har offentliggjort.
Programmet skal sikre fred i folkeskolen i to år mellem de tre parter og politikerne. Det sker ved at opregne otte punkter, hvor parterne har stillet nogle runde og rummelige mål op. I løbet af perioden skal man mødes og evaluere, hvordan det går.
Kommuner, lærere og undervisningsminister er enige om, at det er et godt skridt, de her har taget, sagde de ved fremlæggelsen af programmet.
"Rigtigt dygtigt håndværk af en departementschef, at han kan få parterne til at enes og forpligte sig - i hvert fald moralsk, selv om formuleringerne er luftige. Det vil føre til forbedringer i de basale færdigheder," siger skoledebattens enfant terrible, udviklingsdirektør fra Danmarks Tekniske Institut, Niels Chr. Nielsen. Han skrev i fjor bogen med den ironiske titel Verdens bedste uddannelsessystem.
Han understreger, at enigheden dog efter hans mening har en meget høj pris. Der bliver to år, hvor politikerne ikke tager fat på de grundlæggende problemer med skolen, mener han.
Her tænker han på nogle af de problemer, han og andre debattører har påpeget: Blandt andet at 27 procent af de unge ikke får en kompetencegivende uddannelse, den faste skemastruktur og lærernes tjenestetidsaftale.
"Det er dybt forstemmende, at man for at nå et så lillebitte skridt har været nødt til fraskrive sig forbedringer på de basale områder. Grunden til at, at det er godt håndværk er jo desværre, at der er så mange instanser, der skal have indflydelse på skolen, at man næsten ikke kan komme nogen vegne," siger Niels Chr. Nielsen.
Han mener, at politikerne hellere skulle erklære national undtagelsestilstand i fem år og lægge skolerne direkte ind under ministeriet med en ekstern evalueringsinstans til at vurdere resultaterne.

Mål og evaluering
I sig selv rummer de otte punkter i Folkeskolen år 2000 ikke mange nyheder. Det understreges, at kommunerne skal opstille mål for skolerne og evaluere, hvordan de mål bliver opfyldt. Der skal også ske en national opsamling af erfaringer, som kan bruges til kvalitetsudvikling.
I år 2000 skal der være sat mål for hver enkelt elevs udvikling af de basale kundskaber og færdigheder og der skal ske en tidligere indsats over for elever med problemer.
Heri ligger en præcisering af, at evalueringerne ikke kun skal være bløde ord. Der skal også ske en eller anden form for måling af, hvordan det så rent faktisk går.
De øvrige punkter opregner en række emner, som allerede har været fremme i debattten - og som de færreste kan være uenige i:
Mere fokus på den enkelte elevs behov og forudsætninger, lærerne skal efteruddannes i IT, skolebygningerne skal være velindrettede og nutidige, pædagoger og lærere skal samarbejde om skolestarten, samarbejdet med forældrene skal forbedres og ledelsen styrkes. Skoleledelsen skal fremstå "Synlig og i overensstemmelse med de krav, udviklingen af folkeskolen fordrer", som der står i teksten.
Endelig skal der ske "en målrettet anvendelse af ressourcerne". På forsøgsplan kan man dog afprøve en "fleksibel anvendelse" af de menneskelige og økonomiske ressourcer for at fremme pædagogiske og faglige mål.
Det står udtrykkeligt i teksten, at overenskomstkrav og spørgsmålet om penge til skolerne ligger uden for programmet.
Forældrene skal tage ansvar for deres børns skolegang, lyder et punkt i programmet. Det er formand for Skole og Samfund, Birgitte Bjerregaard enig i. Men hun forstår ikke, hvorfor hendes organisation slet ikke har været med til at diskutere programmet, ikke engang det, som handler om dem selv.
"Vi havde fået at vide, at vi ville blive inddraget i spørgsmålet om forældrene. Men det er jo ikke sket. Under alle omstændigheder er det jo rigtigt, at vi skal være bedre til at samarbejde med skolen og tage aktivt del i det, der foregår. Den tid er forbi, hvor man bare kan aflevere børnene ved skoleporten og regne med, at der kommer velfungerende unge ud i den anden ende," siger formanden for Skole og Samfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu