Læsetid: 4 min.

De røde i den sorte bog

21. november 1997

Et værk om verdens-kommunismens forbrydelser vækker opsigt i Frankrig

TILLÆG (2. SEKTION side 20)
OPGØR
En bog over samtlige verdenskommunismens forbrydelser. Det er angiveligt, hvad man finder i Le livre noir du communisme; crimes, terreur, répression, som netop er udkommet i Frankrig, hvor den har vakt enorm opsigt og debat.
Det har naturligvis taget mere end én person at dække det hele, og bogen er opstået som resultat af et samarbejde mellem seks forskellige forfattere fra flere lande, der yderligere har samarbejdet med andre. Redaktør er franskmanden Stéphane Courtois.
Men åbenbart har forfatterne fået det meste med. Bogen indeholder kapitler om leninismen og stalinismen, om Komintern og Den spanske Borgerkrig. Videre om terrorisme, om de central- og østeurpæiske lande, et særligt kapitel om Polen - og desuden om Kina, Cambodia, Laos, Vietnam og Nordkorea foruden Cuba og Latinamerika, den afrikanske kommunisme og Afghanistan.
Ifølge det franske dagblad Libération er det endnu en gang lykkedes at føje nyt til især Lenins forbrydelser. Ikke, at der dukker helt nyt stof frem, men åbningen af blandt andet KGB's arkiver "leverer beviser, hvor man kun havde indicier". Desuden er beviserne angiveligt mere massive og omfanget af terroren voldsommere, end man har vidst.

Staten mod folket
Borgerkrigen i kølvandet på Oktoberrevolutionen, der for Lenin var en konsekvent videreførelse af klassekampen, var i virkeligheden "en stats krig mod sin befolkning".
"Kollisionen mellem på den ene side de sociale revolutioner og de mange nationaliteter og på den anden en specifik politisk praksis, der udelukkede enhver deltagelse i magten, førte hurtigt til en voldelig og terroriserende konfrontation mellem de nye magthavere og store grupper af samfundet," skriver Nicolas Werth, der står for afsnittene om leninisme og stalinisme. Han påviser ifølge Libération, hvorledes såvel koncentrationslejre som deportation og præventive massehenrettelser var opfundet allerede under Lenin. Også udviklingen af en hemmelig politistyrke, Tjekaen, var på plads, ifølge bogen allerede før den hvide hær blev en faktor.
Anarkisterne blev de første ofre, så de bønder, der nægtede at lade deres høst 'rekvirere', dernæst arbejdere, mensjevikkerne og de socialrevolutionære. Hvad man dog ved i forvejen. Men Werth anfører eksempelvis, at antallet af ofre i de første to måneder af den "røde terror", der blev dekreteret i september 1918, lå mellem 10 og 15.000. Til sammenligning nåede antallet af dødsdomme under zardømmet mellem 1825 og 1917 kun op på 6.321, hvoraf "en pæn del" blev konverteret til strafarbejde.

Uenige forfattere
Alligevel viste Stéphane Courtois' redaktion af materialet sig at være for hård kost for blandt andre Nicolas Werth. Så den første debat om Kommunismens sorte bog opstod mellem bogens forfattere. Courtois ville slet og ret kalde den Kommunismens forbrydelser, men Nicolas Werth og Jean-Louis Margolin (der står for kapitlerne om Kina og Indokina) mente, at dette ville placere 'forbrydelsens element' for centralt i det kommunistiske bygningsværk. Marx' mareridt og De røde rædslers grufulde helvede (l'Enfer atroce des horreurs vermeilles) blev foreslået og forkastet, inden forfatterkollektivet kunne blive enige om Kommunismens sorte bog.
Endnu hårdere gik det for sig, fordi Courtois i sin indledning ville sammenligne kommunismen med nazismen. Margolin truede med at trække sit kapitel tilbage, og truslerne om sagsanlæg og erstatningskrav føg i luften, før sagen gik i orden. Hvad enden blev, oplyser Libération ikke.

Den franske debat
Debatten fortsætter imidlertid med usvækket energi, efter at bogen er udkommet. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunismen kan sammenlignes med nazismen har optaget franskmændene siden de nye filosoffer og gør det stadig. Og Frankrig har stadig et af Vesteuropas stærkeste kommunistpartier, hvilket bidrager yderligere til spørgsmålets aktualitet.
"Ideologien og intentionerne i de to systemer afviger i enorm grad fra hinanden," udtaler Kina- og Asienspecialisten Jean-Luc Domenach til Libération.
"Men revolutionsprocessens kraft og herredømme fører uundgåeligt til analogier, selvom Auschwitz' rædsel forbliver unik i århundredet. Det er imidlertid dette, der får Stéphane Courtois til at skrive, at de to regimer er sammenlignelige, hvad metoderne angår. Han skriver ingen steder, at de er identiske."
Jean-Francois Forges, gymnasielærer i historie og forfatter til bogen At opdrage imod Auschwitz (Eduquer contre Auschwitz) kan ikke se nogen som helst lighed mellem SS's Einsatzgruppen (der skulle likvidere jøder og kommunister i Sovjetunionen) og Den røde Hær.
"For hvor Auschwitz var nazismen iboende, der er stalinismen eller den stalinistiske undertrykkelse ikke kommunismen iboende. Kommunismen kan også være en generøs ide, en utopi."
"Jeg vil gerne påberåbe mig Rosa Luxemburg, der meget hurtigt formulerede en kritik af Lenin og bolsjevikkerne (hvorefter hun blev myrdet i begyndelsen af 1919), som både er konsistent og ualmindelig aktuel. (Ligesom Karl Liebknechts udformning af Spartakisternes program). For hende skulle revolutionen ikke dræbe mennesker, men institutioner.
"Revolutionen er ikke et mindretals desperate forsøg på at opbygge en ideal verden ved hjælp af af vold," skrev hun. Det er vanskeligt at finde en mere præcis beskrivelse af, hvad nazisterne, bolsjevikkerne - og tættere på vor tid - terroristgrupper har foretaget sig. Men det var kommunister, der sagde det nazisterne ville aldrig have kunnet udtrykke sig således".

Asien
Asienseksperten Domenach er endvidere uenig, hvad angår redaktør Courtois' forsøg på at skære alle kommunistiske regimer over én kam.
"Kommunismen er ikke et enhedssubjekt," siger han.
"Stéphane Courtois' afsløringsfeber, som jeg udmærket forstår, er snævert bundet til den europæiske historie," fortsætter han og fremhæver overfor redaktørens nidkærhed, at de asiatiske kommunistregimer for en stor del er produkter af nationale massebevægelser med det mål at emancipere sig fra Vesten.
"Disse regimer har, med undtagelse af Nordkorea, en meget bedre modstandskraft og er i stand til at foretage usædvanlige transformationer, hvilket gælder hvadenten vi taler om Vietnam eller Kina," understreger han.
Han mener også, at hungersnøden i Ukraine i 1932-1933 var usammenlignelig med hungernøden i sporet på Det store spring fremad i Kina. I det sovjetiske tilfælde var den et resultat af et overlagt forsøg fra regimets side på at eliminere en fjendtligt indstillet bondebefolkning, mens den i det kinesiske tilfælde var en konsekvens af en "utopisk begejstringsrus".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu