Læsetid: 4 min.

Russisk jeans-prosaist

21. november 1997

Vasilij Aksjonov er en af de sidste fire årtiers helt store russiske forfattere

Portræt
Vasilij Aksjonov (født 1932) blev oprindeligt internationalt kendt omkring 1960 som en af det khrutsjovske tøbruds førende prosaforfattere. Hvad Vosesjenskij og Jevtusjenko var for lyrikken, hvad Okudsjava og Vysotskij var for 'bardesangen', var Aksjonov (sammen med nogle få andre) for prosaen. Fra denne periode foreligger på dansk Stjerbilletten (1962), foruden en række noveller i danske antologier - og noveller er måske, dybest set, hans bedste genre).
Han kom til at stå som repræsentant for den sovjetiske beatnik-generation (også kaldet 'jeans-prosaen'). Men det er jo fjern fortid, og sine 60'erbøger og noveller tager Aksjonov i dag afstand fra. Det er vi forenede fliphoveder af akjonovister i alle lande nu ikke enig med ham i, og jeg kan se den meget venlige Aksjonov smile forlegent og sige: "Nå ja...."

Groteskens mester
I slutningen af 1960'erne gik Aksjonov over til at skrive om 'mere eksistentielle' emner i en stil, der ofte var grotesk og fantastisk, uden at han udelukkede hverdagsskildringer. Da det i løbet af 1970'erne i tidens Sovjet gik op for ham, at han nu havde skrevet mere for skrivebordsskuffen end han havde fået offentliggjort, drog han konsekvensen og begyndte at forberede sin emigration. Dén fandt sted i 1980, midt under OL i Moskva, og lidt tilfældigt havnede han i USA.
I sine værker fra slutningen af 70'erne og op gennem 1980'erne har Aksjonov for denne skribent stået som en af de mest betydningsfulde groteske forfattere. Den store grotesk-surrealistiske tradition i europæisk litteratur er ikke blevet dyrket af mange i de sidste årtier. Til gengæld hører dens repræsentanter til giganterne i denne periodes litteratur: Günter Grass, Milan Kundera, og Vasilij Aksjonov. 'Sjovt' nok stammer de alle tre fra Vesteuropa og bor i Vesten. Men andre store forfatterskaber, fra Ungarn ikke mindst, har her i 1990'erne vist sig på banen i den nævnte stil.
Et af de store stilistiske skær var i sin tid at beskrive den sovjetiske virkelighed på en grotesk måde, for dén var så gennemført grotesk (og ulogisk) i forvejen. Dette svære problem klarede Aksjonov mere end mesterligt.
Uforglemmelig for denne skribent er scenen fra På jagt efter en genre (da.1982), hvis anmeldelse jeg i sin tid kaldte "Det lyserøde isbjerg i Sortehavet", en overskrift der var mere dækkende, end jeg anede. For siden har jeg som konsulent for danske skibsrederier fundet ud af, at der i dette ellers så varme Sortehav kan forekomme isbjerge om vinteren. Jo, Aksjonov er så sandelig også realist.
Anyway, så er der den scene hvor et dollargrin, der er blevet brugt til filmoptagelser på Krim, skal køres til Moskva. Gearkassen er bare røget, så kun bakgearet virker. Men tilbage til Moskva skal dyret jo, om det så skal være baglæns. Så gennem en fløjlsblå sommernat kommer to røde baglygter, med kraftigt fjernlys forud kørende, et guddommeligt billede på Sovjetunionen, inden det hele gik i smadder.

Vestlig dekadence
Fra Aksjonovs hånd savner vi på dansk hans Ven Krim (og vi minder om, at virkelighedens Krim jo er en ret jordfast halvø), en original skildring af, hvad den sovjetiske historie havde udviklet sig til, hvis... Men vi har i oversættelse hans to andre store romaner fra l980'erne: Forbrændingen (1987) og Smil til fotografen (1989. For nogle måneder siden fik vi første bind af hans Moskva-saga Vintergenerationen, der omhandler en sovjetrussisk families skæbne fra 1925 til 1953. Her har Aksjonov valgt en realistisk stil, men også med kraftige groteske islæt, som når den afdøde Lenins sjæl overlever i et egern, der konstant færdes rundt i Moskva.
De to førstnævnte romaner er Aksjonovs store groteske autodafé over den sovjetiske litteratur fra 1960 til op i 1980'erne, ikke uden selvironiske islæt. I Forbrændingen skriver fortælleren: "Hvem var det, der løsrev sig fra folket, hvem krøb for Europa, og hvem løsrev sig fra Europa, hvem kæmpede som gale mod statsmagten og underkastede sig lydigt stupide diktaturer? Det gjorde vi, de russiske intellektuelle."
Dén sad. Og hvad er situationen i dag, i dagens Rusland?
For ti år siden sagde Aksjonov i et interview til undertegnede i denne avis: "Efter min opfattelse er den sociale revolution, sådan som den fandt sted i form af Oktoberrevolutionen (i Rusland, 1917, red.) det endelige resultat af den europæiske dekadence".
Hvad mener Vasilij Aksjonov i dag, efter at have levet 17 år i emigration i Vesten, med hyppige pendlerrejser til Moskva? Det kan vi måske få at vide på Bogmessen i Forum.

*Aksjonov samtaler med sin oversætter Per Dalgaard lørdag kl. 19, på Tranescenen. Søndag kl. 13 optræder han bl.a. med F. C. Delius på Scenen. Endelig bliver Aksjonov sammen med Flemming Rose interviewet af Vibeke Sperling på Bogmessen søndag, kl. 15, i 'Biografen'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu