Læsetid: 2 min.

S holder skansen i Århus

19. november 1997

Socialdemokratiet tørrer svenden af panden i Århus og bevarer deres borgmesterpost.
Det samme er tilfældet i Amtsrådet

Tretten mandater til Socialdemokratiet og de kan regne med at bevare deres borgmesterpost i Århus.
Spekulationerne og bekymringerne har været store om hvorvidt S kunne bevare posten, efter at bykongen Thorkild Simonsen blev hentet til København og en indenrigsministerpost.
"Det magiske tal er 16 mandater for at få borgmesterposten og så er det jo op til Flemming Knudsen (Socialdemokratiets kandidat til borgmesterposten, red.) om han vil bruge det røde flertal. Sidste gang gik Thorkild Simonsen sammen med V og K," sagde SF-rådmand Niels Erik Eskildsen til TV-Avisen.
Om SF's betingelser for at gå sammen i et rødt flertal sagde Eskildesen, at han vil satse på en borgmesterpost.
Et mål som dog hverken Flemming Knudsen eller Venstres spidskandidat Hans Schøitt.
"Det bliver jo ikke noget borgerligt flertal, så muligheden for en borgmesterpost er jo langt mindre. Det skulle være en finnurligt, hvis det skulle lykkes," sagde Hans Schøitt.
78 års uafbrudt socialdemokratisk styre i landets næststørste by er således blevet sikret i går.
Et af brændpunkterne i valgdebatten har været udbygningen af Århus Havn.
Et flertal i byrådet har bakket op bag planer om en fordobling af havnens areal, men den øgede trafikmængde, udvidelsen vil føre med sig, har fået grundejere og organisationer til at protestere kraftigt.
Særligt grundejerne i flere af byens dyrere villa-kvarterer er rasende over planerne, der vil betyde anlæggelse af store indfaldsveje gennem deres område og medføre en markant forøgelse af støj- og røgforurening.
Kritikerne har også raset over, at udvidelsen vil fjerne den sidste bugtudsigt fra beboere lige syd for midtbyen.
På det amtspolitiske plan forbliver borgmester posten ligeledes på socialdemokratiske hænder. Da en femtedel af stemmerne var talt op stod der at S stod til 13 ud af 31 mandater i Amtsrådet.
Venstre kandidat til amtsborgmesterposten, Jørgen Winther, mente ikke at hans parti havde lidt nederlag ved at bevare deres ti mandater - med udsigt til i hvert fald et mere. Winther mente derfor heller ikke, at hans uheldige sag om sygedagpengene havde betydet noget for valg.

(2. udgave af avisen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu