Læsetid: 3 min.

Så er den gal igen hos de tyske grønne

6. november 1997

Ny rød-grøn koalitionsregering i Hamburg sender tiltrængt landspolitisk signal om regeringsduelighed hos De Grønne

Berlin
Som nummer fem af i alt 16 tyske delstater får Hamburg sig i næste uge en rød-grøn koalitionsregering, forudsat - og det er stadig uvist - at det socialdemokratiske og grønne bagland stemmer for regeringsaftalen, der blev indgået tirsdag nat.
Hovedarkitekterne er den fremtidige socialdemokratiske førsteborgmester, nuværende finanssenator, Ortwin Runde, og forkvinden for den Grønne Alternative Liste (GAL), Krista Sager. Begge opfattes i politiske kredse som pragmatikere - Krista Sager har sågar fået øgenavnet 'Ja-Sager' (ja-siger) efter de 13 dage lange regeringsforhandlinger i Hamburg.
Dermed er der faldet endnu en sten fra hjertet blandt forhåbningsfulde socialdemokratiske og grønne forbundspolitikere, der håber på at overtage regeringssæderne fra den borgerligt-kristelige koalition under Helmut Kohls ledelse.
Et fejlslagent forsøg på at danne en rød-grøn delstatsregering i Hamburg ville således have forstærket spekulationerne om sandsynligheden af en rød-grøn koalitionsregering på landsplan - og altså betydet en styrkelse af Kohl & Co. forud for forbundsdagsvalget næste efterår. Således sender regeringskoalitionen - hvis det grønne bagland ellers accepterer Krista Sagers mange kompromisser - et tiltrængt landspolitisk signal om grøn realpolitik.

'Afskaf NATO'
For Bündnis 90/De Grønne kæmper for tiden mod intern splittelse. Således fremlagde 'fundamentalist-fløjen' for godt tre uger siden et oplæg til 1998-valgprogrammet.
Heri opfordrer Jürgen Trittin og Gunda Röstel dels til en halvering af Bundeswehr fra 300.000 til 150.000 mand over fire år, med et langsigtet mål om helt at afskaffe Bundeswehr. Dertil ønskes en afskaffelse af værnepligten, også den civile værnepligtstjeneste. Og dels til en opløsning af NATO, hvis opgaver bør overgå til OSCE-regi.
Forslaget afviser desuden det fransk-tyske Euro-fighter projekt - den hidtidigt største udskrivning i Bundeswehrs historie.
Nu er historien om Bündnis 90/De Grønnes interne strid ikke just ny. Partiet har således siden midtfirserne været delt i to lejre: Fundamentalisterne (Fundis) og realisterne (Realos).
'Fundis' har under partistrategen Jürgen Trittins ledelse forsøgt at fastholde det pacifistiske og økologiske udgangspunkt fra halvfjerdserne og midtfirsernes fredsbevægelse - uanset omkostningerne.
Modsat har 'realisterne' under pragmatikeren Joschka Fischer søgt at tilkæmpe sig en midterposition i det tyske politiske landsskab og via
udstrakt kompromisvillighed gøre De Grønne til et fremtidigt regeringsdueligt parti. En intern spaltning, der med Murens forsvinden langsomt men sikkert syntes at falde ud til 'realisternes' fordel. Dels var den grønne venstrefløj generelt svækket efter omvæltningerne i øst, dels var der ikke længere Pershing II atomraketter at demonstrere imod.
Men så kom krigen i Golfen og senere i Bosnien, og i sommeren 1995 var De Grønne igen i problemer. Denne gang på grund af debatten om det tyske Bundeswehrs deltagelse i fredsbevarende eller fredsskabende opgaver uden for NATO's eget områder under FN-mandat og NATO-ledelse. En splittelse, der den gang kun blev løst ved, at hvert enkelt medlem stemte for sig og ikke var bundet af parti-disciplinen.
Og nu er den altså gal igen.

'Realitetsfjernt'
Meldingerne oven på valgkampsforslaget kom prompte. Kohl godtede sig. SPD's forsvarspolitiske ordfører, Günter Verheugen, så med "bekymring" på udspillet, som han kaldte "realitetsfjernt" og forudså, at det "i væsentlig grad ville forværre samarbejdet mellem De Grønne og socialdemokraterne på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område."
Gerhard Schröder, SPD's mest sandsynlige kanslerkandidat, udtalte, at "hvis fundamentalisterne kan sætte sig igennem i forbundsspørgsmål og de vigtigste erhvervspolitiske spørgsmål, så vil en koalition (med socialdemokraterne, red.) ikke kunne komme i stand."
Forslaget indeholdt således også en forhøjelse af benzinprisen til 4,30 D-mark, svarende til cirka 17 kroner literen.
Ikke just den borgerligt sindede og erhvervsvenlige Schröders forståelse af realpolitik i et valgår.
Efter i første omgang kun at have haft hovedrysten til overs for forslaget har Joschka Fischer i den seneste tid søgt at dæmpe gemytterne ved at foreslå, at man på 'Fundis-fløjen' accepterede allerede indgåede internationale aftaler og Tysklands deltagelse deri, hvorefter man kunne søge at forandre dem indefra, når man var kommet i regering.
Spørgsmålet er, om potentielle SPD-vælgere tror meget på realiteten af en rød-grøn forbundsdagsregering, hvis De Grønne ryger ud i en lang intern strid.
For selvom man skulle nå frem til et for SPD acceptabelt resultat, når partiprogrammet skal endeligt vedtages til foråret, må en potentiel SPD/De Grønne-vælger spørge sig selv, hvad der blev af de pacifistiske træk hos De Grønne, og hvornår de igen dukker op til overfladen, og altså om en rød-grøn koalitionsregering er et realistisk alternativ til Helmut Kohl - rød-grønne delstatsregeringer eller ej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu