Læsetid: 4 min.

Sådan kan Thorkilds udlændingeknude løses

14. november 1997

Integrationsloven ser dagens lys inden få uger, men Thorkild Simonsen og Poul Nyrup får ikke alle stramninger igennem

ANALYSE
Thorkild Simonsen må efter alt at dømme besinde sig på, at Danmark fortsat kommer til at godkende omkring 5.000 asylansøgninger om året.
Hverken den socialdemokratiske eller den radikale folketingsgruppe vil for alvor reformere den danske udlændingelov, der enten godkender flygtninge ud fra kriterierne i FN's flygtningekonvention eller ud fra det danske "de facto"-begreb, der betyder, at flygtninge fra f.eks. borgerkrigshærgede lande godt kan anerkendes, selv om de ikke opfylder FN's konventions betingelser.
Omkring 75 procent af dem, der får asyl i Danmark er de facto-flygtninge.
Større ændringer vil ganske enkelt splitte både regeringen og den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Den radikale folketingsgruppe er sammen med en stor gruppe af socialdemokrater lodrette modstandere af afgørende ændringer af de facto begrebet.
Det vil sandsynligvis også fremover være Flygtningenævnet, der skal tage stilling til asylansøgningerne, efter kriterier, der ligner dem, vi kender i dag.

Fordeling af flygtninge
Mens Thorkild Simonsen sandsynligvis ikke får held til at skære antallet af flygtninge ret meget ned, så tyder alt på, at han kan få fordelt flygtningene mere ligeligt ud over landet. Indenrigsministeriet vil fordele et antal flygtninge ud til hvert amt efter godkendelsen af deres ansøgning om at få asyl.
Derefter er det så op til kommunerne i det enkelte amt at foretage en viderefordeling. Virker det ikke, skal indenrigsministeriet kunne tvinge en fordelingsnøgle igennem.
Både den socialdemokratiske og den radikale folketingsgruppe er enige med deres indenrigsminister i, at en bedre fordeling kun kan gennemføres med tvang.
Flygtningene skal så blive boende i den kommune, der modtager dem, i de første to år efter godkendelsen af deres ansøgning om asyl. Dermed forlænges den såkaldte integrationsperiode med et halvt år.
Kommunerne skal overtage ansvaret for integrationen fra Dansk Flygtningehjælp. Dette sker, fordi kommunen i højere grad kender det lokale arbejds- og boligmarked, end Dansk Flygtningehjælp.
For at forhindre, at flygtninge flytter til hen til landsmænd i de store byer, så skal de "straffes", hvis de flytter i løbet af integrationsperioden.
Det vil sandsynligvis sige, at integrationsydelsen bortfalder eller nedsættes dramatisk.
Kommunerne skal også have bedre mulighed for at tilbyde flygtninge boliger i det private udlejningsbyggeri.
Et andet område, hvor Thorkild Simonsen får sine stramninger igennem er i spørgsmålet om, hvornår flygtninge kan få permanent opholdstilladelse.
I dag kan de opnå permanent opholdstilladelse efter tre år, men Thorkild Simonsen vil have, at det ikke længere skal være automatisk. De skal i stedet kvalificere sig til den permanente opholdstilladelse.

Integrationsråd
Den socialdemokratiske folketingsgruppe har givet grønt lys for tanken, mens de radikale tvivler.
For politikere i begge partier er det afgørende, efter hvilke kriterier, kvalificeringen skal ske efter. Problemet er, at kriterierne både "skal være så objektive som muligt" og samtidig tage "individuelle hensyn."
Et objektivt krav kunne være en prøve i dansk på 9. klasses niveau eller blot gennemførelse af danskkurser og deltagelse i aktiveringsprojekter. Problemet er her, at en stor gruppe på omkring 1.500 flygtninge om året vil få meget svært ved at klare sprogkravene på 9. klasses niveau på grund af deres ringe skolebaggrund.
Det åbne spørgsmål er så, hvem der skal foretage vurderingen af flygtningenes ansøgninger om at få permanent opholdstilladelse. Her kan der blive tale om at oprette en ny instans, et råd eller et nævn, der vurderer ansøgningerne. Det eneste sikre er, at det hverken skal være indenrigsministeren selv eller politikere, der står for vurderingen.
Flygtninge, familiesammenførte og indvandrere skal lære i dansk, og samtidig aktiveres i et eller andet job. Jobbene skal sandsynligvis findes i den offentlige sektor.
Formentlig skal flygtningene modtage en integrationsydelse, og derefter være på arbejdspladsen og i skolen lige lang tid hver uge.
Flygtninge skal have en særlig, lav integrationsydelse i to år efter deres ansøgning om asyl er blevet godkendt.
Integrationsydelsen bliver lavere end den eksisterende kontanthjælp. I dag modtager en enlig flygtning 6.825 kroner. Dét tal bliver fremover formentlig 5.000 kroner om måneden. Tilsvarende vil en forsørger gå fra ni til syv tusinde kroner om måneden.
Formålet med den nye integrationslov bliver også at give flygtningene de bedste muligheder for at vende hjem til deres oprindelsesland, når der igen er ro på fronterne.

Repatriering
Der bliver formentlig tale om et frivilligt re-patrieringsprogram, der flyttes fra den nuværende bistandslov til den nye integrationslov.
Samtidig kan kommunerne opstille handlingsplaner for de flygtninge, der gerne vil vende hjem i samarbejde med myndigheder i flygtningenes hjemland. Der har også været snak om at sætte repatrieringsydelsen i vejret.
Hvis alle elementer, der er beskrevet ovenfor, gennemføres, vil der stadig være et par uløste problemer på Thorkild Simonsens bord.
Ud over de skitserede planer vil der komme udspil fra andre ministerier, der ikke retter sig imod flygtninge, men imod alle i samfundet. Flere af disse tiltag vil hovedsageligt ramme indvandrere og flygtninge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her