Læsetid: 4 min.

Sæt kryds og bliv en bedre elsker

19. november 1997

Hvordan bliver vi bedre samfundsborgere, bedre forældre og bedre elskere. Den slags spørgsmål kan redde vores demokrati, siger samfundsforsker Jens Hoff og rektor Uffe Elbæk

Kniber det med ophidselsen, når det kommer til at sætte krydset ved kommunalvalget, men ikke når det gælder engagementet i badmintonklub eller børnehavebestyrelse? Så er det nok fordi, du er hverdagsmager. Forklaring følger.
Information har bedt Rektor for Kaospiloterne i Århus Uffe Elbæk og samfundsforsker og lektor i statskundskab Jens Hoff om at kommentere blegheden ved dette års kommunalvalg.
Hvorfor snakker folk i Aalborg ikke om deres udrikkelige koli-vand, men om ældreforsorg og børnepasning? Hvorfor bliver valgdeltagelsen ved med at falde ligesom medlemstallet i de politiske partier? Og betyder det, at folkestyret vakler?
Nej, siger de begge, men det betyder, at vi er ved at organiserer det på en ny måde.
"Nogle af dem, der før i tiden ville engagere sig i græsrodsbevægelser som anti-atomkraft osv. er typisk dem, der i dag er hverdagsmagere," siger lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, Jens Hoff til Information.
"Det vil sige, at de i højere grad vælger til og fra, hvad de engagerer sig i, og måden de engagerer sig på. Det er et fra gang til gang engagement, og typisk passer det ind i personernes øvrige livsplanlægning," Jens Hoff.

Mediedød skaber fravær
Hverdagsmageren kan man roligt tage alvorligt som fænomen, mener Jens Hoff. Samfundet indretter sig i stigende grad decentralt i form af bydelsråd, brugerbestyrelser og ældreråd. Samtidig mister de traditionelle, centrale partier deres greb i befolkningen.
Hvorfor?
En del af svaret er, at mediernes fokus - særligt de landsdækkende, elektroniske - i højere grad er på landspolitikken, mener Hoff.
De lokale medier er mere eller mindre døet hen og har fokus et andet sted. Rektor for projektlederuddannelsen Kaospiloterne i Århus, Uffe Elbæk har en anden forklaring, som Hoff tilslutter sig:
"Når det kommer til kommunalpolitik, så er det ikke lige det, der banker allerhårdest på i os," siger Uffe Elbæk. "Der er noget ved de grundlæggende strukturer ved partipolitik, som folk har svært ved at identificere sig med. De fleste partier klumper sig sammen omkring den politiske midte, og der er i forvejen så meget konsensus i kommunalpolitik, at det ikke står rent nok til, at folk tænder på det. Man bliver sløvet på sin interesse," siger Uffe Elbæk.
Han nævner i stedet et spørgsmål stillet af en talsmand for tænketanken Demos.
"Han spurgte om noget, der i den grad pirrede mig. Hvordan bliver vi bedre samfundsborgere og bedre forældre? Jeg tænkte, 'nu kender jeg vist resten af smøren', men så spurgte han, 'og bedre elskere?' Man savner den måde at formulere sig på blandt de mere og mere professionelle politikere. Evnen til at sætte informationer og budskaber sammen på en ny måde er væsentlig for at få folk til at spidse ører," siger Elbæk
Og det passer perfekt med den opstående nye politiske type, hverdagsmageren, siger lektor Jens Hoff.
"Her er det et spørgsmål om, at den måde, som folk er politiske på, i højere grad indgår i det individuelle valg af livsstil," siger Jens Hoff.
"Man vælger bevidst politikken til som en del af at være et moderne, reflekterende menneske, der siger: 'Her er nogle knapper, jeg kan trykke på og gøre noget ved'. Det kan være venners inspiration eller den institution, mine børn går i. Det er et meget bevidst valg til forskel fra tidligere tiders mere traditionsbundne valg: 'Jeg er i fagforening eller er socialdemokrat, fordi min far var'," siger Jens Hoff.
Han peger på, at en af grundene til, at der stadig er liv i de gamle parti- og organisationsstrukturer, er, at de er så forankrede i industrisamfundets institutioner, som samfundet stadig bygger på: fagforeninger, landbrugsorganisationer, arbejdsgiverforeninger.
"Det er meget massive institutioner, der er bærere af den gamle højre-venstre struktur, og dér er den institutionelle inerti med til at holde partierne og ideologierne oprejst. Selv om vi er på vej ind i et sen-modernistisk samfund med globalisering og international fleksibilisering af arbejdskraften," siger Jens Hoff.

Ideologisk vakuum
Ellers er der hos hverdagsmagerne - de ad hoc-interesserede - i højere grad tale om nogle meget mere sammensatte holdningssæt, der ikke nødvendigvis støtter sig til en traditionel politisk ideologi. Snarere i en "bæredygtighed kontra vækst" eller i "accept eller ikke-accept af et multietnisk samfund", mener Hoff.
"Der er et tab af ideologi, men ikke nødvendigvis sådan, at der ikke kommer noget andet engageret i stedet. Gennem deltagelse i eksempelvis skolebestyrelsesarbejde får man en holdning til skolepolitik. Man trækkes ind i sammenhænge, der giver en kompetence i forhold til at påvirke sit omgivende samfund," siger Jens Hoff.
I det kommunalpolitiske kan det alt andet lige vise sig at være en styrke, mener Uffe Elbæk.
"Folk har svært ved at se det store billede - hvordan systemerne fungerer og arbejder sammen. Det, at folk i 70'erne og 80'erne lavede græsrodsarbejde, trænede dem i at forstå, hvordan man kører en sag i systemet, og hvad det kræver af målrettet arbejde at påvirke det - Dét tror jeg, mange i dag mangler, og det er med til at skabe et fravær over for kommunalvalg. Det skal genskabes," siger Uffe Elbæk.
Både Elbæk og Hoff peger på, at der i de senere år er opstået et politisk, ideologisk vakuum, men Hoff påpeger:
"Der er ikke sådan, at folk i dag er mindre politisk engagerede end for 20-30 år siden. De er det på andre måder, og så er det mere spredt udover befolkningen. Tidligere var det hovedsagligt de højtuddannede. I dag finder man flere engagerede blandt de lavtuddannede."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu