Læsetid: 5 min.

(Selv)censur i Iran

21. november 1997

Houshang Golshiri er forfatter i et land, hvor hverken 'Madame Bovary' eller 'Ulysses' kan udkomme, og hvor forfatterne enten bliver censureret eller censurerer sig selv

TILLÆG (2. SEKTION side 12)
INTERVIEW
Den 60-årige romanforfatter og essayist Houshang Golshiri er en af sin generations mest indflydelsesrige iranske skribenter. Hans engagement i forsvaret af ytringsfriheden kostede ham flere ophold i shahens fængsler.
Nu er han en af de 133 underskrivere på det åbne brev "Vi er forfattere", som protesterer mod de intellektuelles vilkår i Iran.
Selv om han bliver forfulgt af myndighederne - bl.a. i form af husarrest - arbejder han på at genoplive den iranske forfatterforening, som blev opløst i 1981.
Under et besøg i Frankrig for nylig fortalte han om forfatternes situation i dag.
- Deres ven Faraj Sarkouhi er for nylig blevet idømt et års fængsel. På grund af de anklager for 'spionage', der blev rettet mod ham, havde man frygtet en langt hårdere straf. Er De overrasket?
"Nej, og det ville heller ikke have overrasket mig, hvis han var blevet dømt til døden. Systemet er totalt uforudsigeligt. Der er ingen love, ingen kriterier. Lederne retfærdiggør deres handlinger ved at henvise til deres forbindelse med Gud. Men vi andre kan ikke se Gud. Derfor har vi brug for en juridisk ramme for at vide, hvad man kan tillade sig."
"Hvad angår anklagen for spionage, kan det samme overgå mig, fordi jeg taler med Dem. Man kan oven i købet sige, at De har betalt mig for det. Ifølge loven bliver det betragtet som spionage at videregive oplysninger - selv om kulturelle forhold - til en udlænding. Men vi har brug for at opretholde kontakten med udlandet. Loven forsøger at isolere os."
- I et brev fra Sarkouhi, som ad hemmelige kanaler er kommet til Europa, skriver han, at han regner med at blive tortureret eller måske myrdet...
"Myndighederne har gjort hans liv så svært og bagvasket ham så meget, at han har valgt den vej, der kan føre til døden, ved at afsløre det hele. I december 1996 fremførte regimets presse falske anklager mod ham, som var så horrible, at jeg blev syg af at læse dem. Han regnede også selv med at dø: De, der havde arresteret ham, lod ham tro, at han skulle hænges. De fik ham til at skrive et testamente."

Ud over skrænten
- Rygtet vil vide, at 21
iranske forfattere, deriblandt Sarkouhi, og en halv snes andre intellektuelle systemkritikere, var lige ved at omkomme i en arrangeret bilulykke?
"Det er rigtigt. Det var den 6. august 1996, da de var på vej hjem fra Armenien. Da de kørte over Heiran-passet midt om natten, sprang chaufføren pludselig ud, og bussen var kørt ned i en kløft, hvis ikke det var lykkedes en af forfatterne at gribe rattet".
"Lidt senere gjorde han det igen: Han bakkede ud over afgunden, men heldigvis var jorden meget blød, og bussen blev standset af et stort klippestykke. Selv var han igen sprunget ud først. Det er klart, at der var tale om en soldat, som var trænet i den slags."
- Hvorfor er denne affære aldrig blevet omtalt?
"Fordi den efterretningsofficer, der har at gøre med de intellektuelle, påstod, at der var blevet fundet opium og 21.000 dollar i bussen. Han sagde til forfatterne: 'Enten tier I, eller også kommer I for retten for narkohandel'."
- Hvad har konsekvenserne af denne operation været?
"133 forfattere havde underskrevet det åbne brev. Da vi var samlet den 9. september for at foretage den endelige redigering af Forfatterforeningens vedtægter, var vi kun 12."

Mærkelige dødsfald
- Man hører også, at flere systemkritiske forfattere er døde under mistænkelige omstændigheder...
"Jeg kan fortælle om Ahmed Miralaï (som bl.a. har oversat Conrad, Durrell og Borges til persisk, red.), for jeg tog selv til lighuset og så hans lig. Det var den 15. maj 1995. De påstod, at han var død af at have drukket for meget alkohol, men hans svigersøn, der er læge, fortalte, at alkoholen var blevet tvunget i ham. Der blev aldrig indledt en efterforskning, og ingen ved, hvad der er blevet af sagens akter."
"Der har været andre mistænkelige dødsfald, f.eks. døde Saïd Sirjani, mens han var tilbageholdt af politiet. Om ham sagde de for at skræmme os: 'Mon ikke det har været en lærestreg for jer?'"

Det må man ikke
- Er De selv blevet generet?
"Kun sporadisk: Der har været telefonopringninger med dødstrusler og sjofelheder. Min kone har fået at vide, at hun snart ville blive enke. Da jeg klagede til myndighederne, holdt det op i en uges tid, så begyndte det igen."
- Nogle kunstnere, f.eks. filmmageren Kiarostami, nyder godt af en vis frihed og har mulighed for at producere betydningsfulde værker. Er de en del af systemet?
"Nej, Kiarostami er ikke en del af systemet. Han har ikke fuld frihed til at arbejde, men han er tilstrækkelig intelligent til finde udveje til at lave film alligevel."
- Har De fået bøger tilbageholdt af censuren?
"En af mine romaner fik trykketilladelse for fem-seks år siden, men den er endnu ikke blevet udgivet. En novellesamling er ikke blevet tilladt. Den slags påvirker forlæggerne til ikke at udgive bøger af censurerede forfattere. For mig betyder det ikke så meget, fordi jeg er kendt, men for de unge forfattere er situationen dramatisk."
"Og så er der jo også selvcensuren, der som en anden djævel forhindrer pennen i at danse hen over papiret. Om fredagen tager folk i Teheran op i bjergene, men det kan jeg ikke skrive om: Så måtte jeg også fortælle, hvordan unge mænd og piger leger skjul med revolutionsgardisterne for at mødes med hinanden, og det er ikke tilladt."

Ud med Joyce og Camus
- Hvor meget tillader censuren, når det gælder udenlandske bøger?
"Den skelner ikke mellem forfatteren og hovedpersonen. Hvis min helt drikker vin, tror de, det er mig, der drikker vin. Hvis han slår ihjel, er det det samme. Det er grunden til, at hverken Den fremmede af Camus eller Madame Bovary kan udgives i dag. Joyces Ulysses er blevet oversat, men de brød sig ikke om det sidste kapitel. Derfor er bogen ikke udgivet endnu."
"Familien Thibault er også oversat, men fordi der står et sted i den, at Gud ikke eksisterer, forlangte de, at oversætteren skulle tilføje en note om, at Gud eksisterer. Han forhandlede længe med censuren, og til sidst blev værket udgivet uden noten."
- Er De tilfreds med Mohammed Khatamis sejr ved præsidentvalget?
"Ja. Jeg tænkte på at skrive et indlæg til støtte for ham, men min kone fik mig til at lade være. Hun sagde, at det kunne blive brugt imod ham af hans modstandere. Selv om han har mange fjendtligt indstillede pressionsgrupper imod sig, har jeg et håb om, at vi kan få et mere frit samfund med ham."

© 1997 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu