Læsetid: 4 min.

Serbere til valg om fredsaftalens fremtid

22. november 1997

De bosniske serberes parlamentsvalg i weekenden er knald eller fald for Vestens strategi i Republika Srpska

Forleden skulle lufthavnen i Banja Luka, den største by i Republika Srpska, genåbnes efter at have været lukket siden 1992. Præsident Biljana Plavsic var mødt frem sammen med verdenssamfundets højrepræsentant, Carlos Westendorp, SFOR-styrkernes øverstbefalende, general Shinseki og talrige andre honoratiores for at bivåne dette symbolske skridt ud af isolationen for de bosniske serberes statsenklave.
Men hvad skete? Få timer før åbningen blev den planlagte flyvning mellem Beograd og Banja Luka afblæst, uden at det statsejede jugoslaviske luftfartsselskab, JAT, kunne komme med en forklaring.
Diplomatiske kilder i Beograd er ikke i tvivl: Aflysningen var beordret fra allerhøjeste sted. Præsident Slobodan Milosevic ønskede ikke at give Biljana Plavsic uvurderlig publicity kun få dage før valget i dag og i morgen til Republika Srpska's parlament.
Hele episoden kan tjene som en symbolsk afspejling af fronterne i Republika Srpska: Biljana Plavsic går til valg på løftet om at føre den bosnisk-serbiske statsenklave ud af den internationale isolation, der har drevet befolkningen til tiggerstaven. Hendes modstandere - kliken i "hovedstaden" Pale omkring den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic - siger nej til enhver indrømmelse til Vesten og stiler fortsat mod integration i et Storserbien.

Republikken delt i to
Parlamentsvalget skal løse op for den bundfrosne politiske situation i Republika Srpska, der nærmest er delt i to: Den nordøstlige omkring Banja Luka, hvor Plavsic hersker, og den sydøstlige, hvor Karadzic' og hans klike har nærmest total kontrol.
Lige siden præsident Plavsic opløste parlamentet i juli, har der ikke kunnet lovgives i staten. Et lille flertal, 45 ud af de 83 medlemmer - nemlig de, der støtter Karadzic' Serbiske Demokratiske Parti (SDS) eller den serbiske fascistleder Vojislav Seseljs Radikale Parti - møder fortsat frem i parlamentsbygningen, et nedlagt skisportshotel på Jahorina-bjerget nær Pale.
Her vedtager de love, der aldrig underskrives af Plavsic, og kun i ringe omfang føres ud i livet i den del af landet, der er under Pales kontrol.
Omvendt kan Plavsic og hendes tilhængere heller ikke gennemføre politiske og økonomiske reformer, så længe halvdelen af statsenklaven er uden for deres kontrol. Og reformer er tiltrængte: To ud af tre er uden arbejde og levevilkårene er på et niveau, der i Europa kun kan sammenlignes med Albanien.
Også for den øvrige verdens indsats i Bosnien er valget afgørende. Både USA og Europa har ensidigt valgt at satse på Biljana Plavsic. Den beskedne økonomiske bistand, der er ydet Republika Srpska, er kun udbetalt i de områder, der er under præsidentens kontrol.
Internationale SFOR-styrker har hjulpet Plavsic med at udskifte Pale-tro politistyrker i nøglebyer med folk, hun kan stole på. SFOR stod også bag erobringen af tv-sendemaster, hvorfra Pale-regeringen udsendte propagandistiske bandbuller mod SFOR og den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.
Seneste udslag af Vestens partnerskab med Biljana Plavsic er det amerikanske tilbud om, at den bosnisk-serbiske hær kan komme med i det militære oprustnings- og uddannelsesprogram, Train and Equip, som også de bosniske muslimer og bosniske kroater nyder godt af. Plavsic sagde først ja til tilbuddet, men måtte så bakke ud, da hendes egen hærledelse gjorde oprør mod forslaget.
Præsidentens forslag om at tilslutte sig Train and Equip-programmet er straks blevet udnyttet af Pale-kliken i valgkampen, hvor støtte fra Vesten ikke er godt.
Trods Biljana Plavsic' dominans over medierne, er udfaldet af valget usikkert. Plavsic' parti, Serbiens Nationale Union (SNS), er nyt og deltog ikke i lokalvalget i september, så dets styrke uden for hovedbyen Banja Luka er ikke kendt. Men omvendt er det Karadzic-tro SDS, der hidtil havde monopol på magten, stærkt svækket. Plavsic' beskyldninger mod partiets ledere for at være korrupte har betydelig folkelig gennemslagskraft.
Skepsis over for Plavsic' store afhængighed af Vesten og modstand mod de korrupte SDS-ledere kan give et godt valg til to andre partier, begge aflæggere af moderpartier i Serbien, nemlig præsident Milosevic' Socialistparti og Vojislav Seseljs ultra-højrenationale Radikale Parti.

Søges: et figenblad
Hvis valget giver flertal til en koalition mellem det Karadzic-tro SDS og Seseljs Radikale står det internationale samfund i et dilemma. På den ene side kan man ikke negligere et valgresultat, der er kommet i stand efter en kampagne med forbavsende få episoder. På den anden side er alle internationale organisationer klar over, at et nederlag til Plavsic betyder et farvel til enhver tanke om en re-integrering af muslimske og kroatiske flygtninge i Republika Srpska - og dermed til Dayton-fredsprocessen.
Det internationale samfund vil behøve et figenblad for at annullere valget. Og OSCE, Organisationen til Sikkerhed og Samarbejde i Europa, der overvåger valget, synes at have fundet et. Torsdag meddelte man, at SDS havde overtrådt valgreglerne ved at ophænge valgplakater med den krigsforbrydersigtede Karadzic - og at SDS-kandidater vil blive fjernet af listen, medmindre plakaterne straks bliver pillet ned.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her