Læsetid: 4 min.

Og det skete i de dage

14. november 1997

En interaktiv lignelse om de fremmede

Herhjemme
Og det skete i de dage, da hele det ganske land skulle registersammenføres, og indkøres i statistiske databaser. Borgmestre havde fået åbenbaringer på stribe og ønskede nu at bogføre hele kloden, for dernæst at inkludere universet i deres dividende.
Andersine var netop blevet statsminister og trådte i sømandskjole op på talerstolen. Her indførte hun det nye feltråb, som blev lanceret på internettet, og på overheads i folketingssalen:

"Ali Akhbar superstar
Smadrer mors trankebar".

Pølle, Uffe, Thorkild og alle de andre sang fædrelandskærligt med i kor:

Vi et forbrugersamfund
bygge vil,
der må ikke være muslimer til,
tanter, onkler, fætre, kusiner,
se nu hvor de rigtig sviner
det er noget griseri, og det kan vi ikke li'.

Alle syntes at det var et rigtig godt digt fra den dejlige danske sangskat. Efter alsangen formanede Pølle og Thorkild så - da den mere muntre stemning havde lagt sig:
"Vi skal passe godt på dem, som er her."
"Vi vil lave beskyttede landsbyer, hvor de kan passe og bevare deres kultur."
Da disse fremmede aldrig ville kunne passe ind i den danske modernitet, blev der nedsat udvalg og kommissioner og den nye Ørestad blev foreslået til opdeling af rigtige etniske landsbyer. (Der var alligevel ikke solgt en eneste grund).
Uffe var med på ideen - han så straks meget visionært at det lå klods op ad Bella Centret og guidede ture ville strømme ud af de forestående EU-konferencer.
"Når vi nu ved, at det danske folk har det svært med de fremmede, så vil vi hellere fremvise deres rigtige kulturer, så lig deres egne omgivelser som muligt".
Men Andersine var stadig meget bekymret over disse kulturers slagtermetoder.
I adskillige tv-talkshows fik Pølle og Thorkild hende dog beroliget: Det der var vigtigst nu, var hvorledes man kunne slagte de facto eller via konventionerne. Det gik især Thorkild meget op i.

Familiesammenføring
Samtidig, en kold regnvejrsdag var Josef netop ankommet til Kastrup for at familiesammenføres med Maria.
Samme aften fortalte hun at hun var frugtsommelig.
"Josef - jeg er sgu gået hen og blevet gravid..."
Josef blev først fuldstændig paf. De havde mødtes om sommeren i Ankara.
"Jamen..." Og han sank en klump. "Men Maria det er jo fantastisk... jeg vidste ikke at jeg...."
Før han kunne nå at fortsætte, afbrød hun ham.
"Josef, der er noget jeg vil bede dig om at tage stilling til..."
"Ja, selvfølgelig..." svarede han hengivent.
"Jeg vidste det ikke før nu, men du er ikke faderen. Det har ikke noget med dig at gøre."
Josef blev bleg. "Men jeg elsker dig jo Maria," sagde han grædefærdig.
"Jeg elsker også dig, Josef," svarede hun og kastede armene om halsen på ham. "Det er din beslutning, som jeg vil respektere frem for alt og forstå."
Den nat fortalte hun ham hvordan det var gået til. Det havde været én stor fejltagelse; det var til en fest, fyren havde været åndet og hun ville aldrig have noget med ham at gøre.
Da Maria var faldet i søvn, rejste Josef sig fra sengen og gik ud på altanen, for at kigge på stjernerne i den frostklare nat.
Han mærkede nu vreden mod Maria og tænkte først ved sig selv at det aldrig ville gå. Men pludselig vendte vreden, og han tænkte: "Et barn er et barn, det kan sgu blive lavet på så mange forunderlige måder i dag, via reagensglas, kunstig befrugtning, kondomet sprænger, en tegnestift i pessaret osv. og så blev det altså sådan her."

Iltsvind i Utterslev Mose
Men fremmedpolitiet blev informeret om Josefs tilstedeværelse i området og Ekstra Bladet havde fået nys om indvandreres skyld i iltsvind i Utterslev Mose, så det var oplagt at de måtte få klarhed om sagen. Tre politimænd troppede op i lejligheden, for at undersøge adskillige mistænkelige faktorer.
De fandt Maria, hvis tilstand var tydelig og hun strålede som en sol.
De kiggede på Josef og de kiggede på Maria og Ikeamøblerne i stuen. De undersøgte på hvis konto, dét var købt.
De endevendte tandpastaen, undertøjet og kaffekopperne.
En betjent stod i sin lange mørke frakke og målte Josef med et tavst gennemborende blik. Josef koncentrerede sig om strømerens meget grimme mørkeblå sko.
Og en lang pegefinger tog afsked med det unge ægtepar.
"Når ungen bliver født, skal den DNA-testes..."
Josef og Maria blegnede.
(Hvad der videre sker med det unge ægtepar og deres spædbarn, vil kun fremtiden vise. Svaret, venner, blæser i de politiske vinde).
Skribenten gider alligevel ikke slutte her, men Informations læsere får i stedet deres demokratiske rettigheder opfyldt og kan stemme på følgende muligheder:
a) Josef og Maria må vandre fra Herodes til Pilatus for at få lov til at være en familie med deres lille nyfødte søn Chris. (Maria var til Country og Western). Thorkild forelsker sig i Maria. Som i et lynnedslag mindede hun ham om de haremspostkort, han i sin ungdom modtog fra Algier. Der bliver taget billede af Thorkild, som kysser Marias hånd. Kioskbasker: Jeg vil hjælpe dem, som virkelig er i nød.
b) Josef bliver så vred over det danske samfunds behandling, at han danner en fundamentalistisk forening, der hedder: "Kys-mig,-jeg-er-etnisk. Han bliver som en Rigtig Dansker optaget af foreningslivet og bruger nu sin tid på at sælge T-shirts, kaffekopper, nøgleringe og plastikmapper i foreningens navn.
c) I det politiske liv møder Andersine sin Anders. Grønspætter patruljerer i det ganske land og sørger for alle borgeres tryghed. Men med tiden er selv Nora Malkeko ved at brække sig, og Uffe og Fætter Højben bliver taget i at lave skarnstreger. Andersine er streng, men retfærdig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu