Læsetid: 5 min.

Det er ikke skjult kamera

1. november 1997

"Jeg spurgte pakistaneren, om han havde noget ung sex"

Herhjemme
Jeg var på vej hen for at leje et par pornofilm til den ældste af mine teenage-sønner, da jeg bemærkede en temmelig udmajet kvinde, der stod med den ene fod stukket frem, som om hun tænkte på at spænde ben for en sagesløs forbipasserende. Instinktivt så jeg mig om for at finde ud af, om jeg var ved at blive offer for endnu en omgang "Skjult kamera", men de eneste linser, jeg kunne få øje på, lå i et bagervindue.
Idet jeg passerede kvinden - i nogen afstand for ikke at komme i konflikt med det fremstrakte ben men alligevel tæt på, fordi jeg på det smalle fortov også måtte undgå en 8. generations indvandrer med en ret truende attitude, der kom i modsat retning - lod jeg mit blik glide fra anklen og op ad hendes krop til ansigtet. Her havde hun skarpe furer, og samtidig virkede huden let eroderet, som om hun på et tidspunkt havde forsøgt at afsyre sig selv.
"Vil du med op?" fremhvislede hun så med en imponerende tudse midtvejs i sætningen.
Jeg blev helt paf og svarede det første, det bedste, der faldt mig ind: "Nej tak, jeg er lige kommet", og hastede videre hen mod Cavemen's og den relative tryghed. Pakistaneren bag disken ligner altid den samme, selvom jeg er overbevist om, at han er flere. Det er rart, for så føler man sig ikke så opdaget, udstillet og afsløret, når man surfer rundt mellem reolerne fyldt med videokassetter med fristende rygge (og det der er lige nedenunder).

Infralyd hos Cavemen's
Jeg har været plaget af infralyd i mange år. Jeg troede egentlig at jeg var den eneste i familien, der hørte lyde, så da den mindste en aften kom ind i stuen gentagne gange, efter at jeg havde puttet ham og sagde, at nu måtte jeg gå ud og få den lastbil til at fjerne sig, blev jeg meget glad. For der var ingen lastbil.
Ganske vist er det, jeg hører, en høj tone, og det, min søn hører, en lav tone, men det ændrer sig nok, når han vokser til (han er kun 13 år). Den store derimod hører ikke noget. Ikke en lyd. Det var derfor jeg ville leje filmene, for jeg følte mig ikke sikker på, at min tale om blomsterne og bierne havde passeret hans teenage-psykose.
Sidst jeg forsøgte at give ham et indblik i forplantningslærens kringlegange, sagde han noget om, at jeg skulle holde op med at gå Søren Ryge i bedene. At han i det hele taget svarede giver mig et lille håb om at kunne trænge igennem til den pubertære kompostbunke, som hans bevidsthed er blevet omdannet til indenfor det seneste halve år.
Den infralyd der er hos Cavemen's minder meget om den, vi har derhjemme (altså den høje som jeg hører), og det virker på en måde beroligende, at den plage, man er vant til hjemmefra, flytter med udenfor de fire vægge. Selvom der er masser af kulturstøj fra Istedgade, er det alligevel den spinkle elektroniske lyd, der går klart igennem hele tiden. Den ligger altid foran alle andre lyde i mit eget indre lydbillede, og den gør det svært for mig at deltage i samtaler med flere personer.
Det er lidt det samme, som plager hørehæmmede: de kan ikke skelne stemmer fra hinanden, når flere taler samtidig. Derfor er det også så vigtigt for demokratiet, at de holder fast i de gode manerer på Christiansborg, ellers bliver de døve og os, der er plaget af infralyd, hægtet af den politiske proces.
Det er vi desværre alligevel i et vist omfang, fordi disciplinen ikke altid er så god, hvad angår det at vente på ens tur til at tale ude omkring i de partiforeninger, der opstiller folk til de forskellige demokratiske fora. Derfor må både de hørehæmmede og os infralyd-plagede påtage os et vist medansvar for, at der er så mange, der taler med mudrede tunger i den lovgivende forsamling.

Teenagesex
Jeg spurgte pakistaneren om han havde noget ung sex. For en 16-årig knægt er der ikke meget grin ved at kigge på folk over 20, der kopulerer - det nærmer sig nekrofili. Han slog ud med hånden hen mod en hylde, hvor et papskilt forkyndte "Teenagesex". Jeg valgte Våde villige teenagemisser og Langt op på værelset og gengældte pakistanerens ønske om at ha' en go' da'. Den høje lyd var i mine ører, det var, som om den begyndte at blive artikuleret, begyndte at lyde som en stemme, der kommenterer melodigrandprix langt borte. Den forsvandt næsten, da jeg kom ud på gaden.
"Undskyld, må jeg stille dig et par spørgsmål?"
Shit. Jeg havde glemt at kigge bort fra Scientology-butikken. Inden jeg nåede at tænke røg det ud af munden på mig:
"Virker Scientology mod infralyd?"
Den unge piges varme øjne gik i uendelig, mens hun skuede store og dybe indsigter. Hun glemte helt spørgeskemaet eller indmeldingsblanketten, eller hvad det nu var for noget papir, hun havde i clip board'et.
"Alle gentagne plager i menneskets sind er engrammer, der keyer ind. Engrammer er ubehagelige førstegangsoplevelser, som har sat sig fast i dit sinds nederste lag og her unddrager sig bevidsthedens fulde kontrol. Vi kan hjælpe dig til at opløse engrammer."
"Passér gaden," lød det pludselig. Et betjentpar stod klar med rapportblok og bødehæfte. De kiggede længe på den unge kvinde.
"Dig har vi da vist allerede givet et par bødeforlæg," sagde den ene. "Vi kommer til at anholde dig."
"Ganer, steser," mumlede en pjusket afmagret fyr i grøn parcacoat ud af mundvigen, mens han langsomt eksede forbi.
"Men jeg står her kun for at møde ham der, vi har en aftale," sagde hun og stak en arm ind under min, "lad os gå op."
"Jeg så ham fand'me først," skreg en tyndslidt stemme. Det var den udmajede kvinde fra før, der kom halsende i en faretruende vaklevorn gangart. "Hold dig til dit eget område, din møgso!" skreg hun og slog ud efter scientologen med håndtasken. Anstrengelsen fik hende til at bryde sammen i hoste.
"Hej, vi er fra 8c, og vi har temauge. Vi er på reportageholdet. Må vi godt stille Jer nogle spørgsmål?" spurgte en rødhåret, fregnet knægt og stak en mikrofon op i hovedet på betjentparret.
"Vi er på en kussus og larta talte danske. Gør vi dig spørgsmål?" spurgte en arabisk udseende midaldrende mand, der åbenbart var anfører for en teltkaravane, der havde slået lejr bag ham.
En piercet kvinde med hennefarvet hår: "TV-STOP. Er der gang i noget magtmisbrug her?"
Så begyndte de allesammen at tale i munden på hinanden og det får min infralydplage til at stå i fuldt flor. Jeg borede mig ud af opløbet og opdagede, at jeg stadig havde den unge pige som vedhæng.
"Hvordan ønsker du at betale?" spurgte hun et par blokke senere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her