Læsetid: 5 min.

Et skridt fremad?

27. november 1997

Ikke kun ud på rave-ballernes betongulve og fremad, men også ind i væg-til-væg-hyggen og tilbage med ugens høst af dansk electronica

Det er en kilde til stadig fascination og depression at opleve, hvor hurtigt nytænkning i disse dage størkner i konformisme og drukner i eftersnak - i forbindelse med denne klumme selvfølgelig hvordan nye musikgenrers ellers så kreative afsæt ender i kommercielle rejehop. Trip hoppen - som den blev kaldt - fra Bristol i '94 med navne som Massive Attack og Portishead blev hurtigt kopieret til døde af musikere med fingerfærdighed til at sammenklippe et skramlende loop og omgangskreds til at opstøve en jazz-sangerinde. Og i disse dage kan man opleve drum'n'bass, der først for alvor viste sig i populærkulturen forrige år, forvandle sig til en del af 90'ernes modhagefri popsprog.
Et år kan udpine ethvert kreativt tiltag i dagens musikverden, men ikke desto mindre kan flere danske, elektroniske navne alligevel fastholde kvalitet på deres andet, tredje, fjerde, femte udspil.
Det københavnske selskab Multiplex er efterhånden blevet tre år gammelt, og har fra starten fastholdt en rendyrket stil med velproduceret techno og house, som har sikret selskabet en kvalitativt høj profil, som tydeliggøres på Past - Present + Future (Multiplex MPCD 05), der blander et skønsomt udvalg af selskabets bagkatalog med kommende udgivelser.
Det er et dobbeltalbum, der byder på både stemningsmættede kompositioner og kontant rytmiske kropsgrooves. Man finder nattemørk, funk-inficeret house fra Morgan Geist, makkerparret bag Multiplex - Kong og Cai Bojsen-Møller - med jazzet elec-tronica med kontrabas, Ultras pulserende, melodiske og metallisk raspende
'Barwork' og Mark Brooms sugende, minimale house. Less is more-æstetik og sofistikerede sammensmeltninger side om side.
Past - Present + Futures anden cd er ét langt mix af tidligere udgivelser, angiveligt formet som en komprimeret klubaften, hvor der sømløst og smidigt turneres hurtigt gennem genrer og drive - med rig mulighed for at blive revet med af den kraftfulde puls og de mellemgulvsskurrende basangreb.

Melodiske penselstrøg
Den københavnske duo Koxbox har gjort deres angreb på dansefødderne til en astralrejse gennem trance techno: glitrende synthlinier, enkle melodifigurer og højteknologiske klange flyder over en nærmest metronomisk puls. Generelt varieres ved at vride de strømmende synthesizere rundt i klang-spektret i hurtiggående, opbrudte akkordmønstre ovenpå en efter flere gennemlytninger stadigt mere enerverende, monoton rytmik. Der er ganske enkelt sket for lidt med Koxbox' musik på deres seneste, medgivet velproducerede og detaljeret konstruerede album Dragon Tales (Scandinavian Records), som peger ind mod rave-ballernes pakhusgulve, men også bagud til dengang alle tog til Goas strand i Indien, for at danse sig til højere erkendelse.
At dyrke Dragon Tales kan givetvis være et stammedans-trip af dimensioner, men en lytteoplevelse? Sjældent. Hermed er albummets (og måske denne anmelders) styrke og be-grænsninger givet videre.
Trance techno - i den mere æteriske ende - finder man også i vid udstrækning på Henrik Klein Rasmussens projekt Little Jams album Alone In The Desert (Flex Records/EMI), der samler Rasmussens produktion på en cd, der ulykkeligvis også er blevet et mindealbum. Henrik Klein Rasmussen tog nemlig i en alder af 32 år sit eget liv lørdag den 1. november i år, og tilbage står 12 numre, der viser en elektronisk musiker med en melodisk og højstemt personlighed og en sikker sans for at male med brede melodiske penselstrøg.
Hovedsagelig ånder numrene på Alone In The Desert i mere svævende lag, og de episke, pulserende lydlandskaber gennemvæves gerne af reallyd såsom fugleskrig og især indiansk sang, mens en jordbunden, buklet rytmik viser sig i numre som Battlefield og Somewhere In Time. Alone In The Desert er således et album præget af romantisk tonede kompositioner sammensmeltende drømmende klange, et syntetisk flow og organiske elementer med ofte naturreligiøse overtoner.
Henrik Klein Rasmussen stod med Little Jam over for bred, international anerkendelse - især i britiske, amerikanske og tyske trance-kredse - og hans eget store forbillede, tyske Dj Dag, havde netop hyret ham til at lave et remix for sig.

Godmodige bjørne
Vi bliver lidt i de syntetiske naturoplevelser med Nature[TM], der tæller Nils Lassen, som også er kapelmester i Dreamtones, og Morten Lindberg, der gerne færdes under dæknavnet Master Fatman. In A Gentle Mood hed duoens debutalbum fra sidste år, og det kunne opfølgeren for så vidt også godt have heddet, for Indoor/Outdoor (Hypnotic Records CLP-0051-2) byder på en ligeså velopvarmet ambient/trip hop, en ligeså behagende musik, hvor alle kanter er sirligt nedslebne og polerede, hvor man lander på bunde af masserende rytmer og bløde melodilinjer skulle man miste fodfæstet. Men det gør man ikke - selvom Indoor/Outdoor bestemt ikke er for fastholdere.
Harmonierne og de melodiske, bøjelige loops har ikke udviklet sig synderligt, er stadig nuttede, ofte naivistiske, lyden er stadig varm og blød som tykke veloursweatre og rytmikken beroligende - pletvis med afsmitninger fra døsig reggae. Synthmelodier glitrer som vand i bjergbække og baslinjer groover afsted som godmodige bjørne i forårssolen.
Der er således ikke megen progressivitet at finde hos Nature[TM], men Indoor/Outdoor er til gengæld en sympatisk lydsauna, at gemme sig i når omverdenen forvrænges i skarpe lyde og prosaisk kulde.
I den mere eksperimenterende ende af skalaen finder man tre vinyl-tolv-tommer-singler fra April Records. Vi bliver rent klangligt i behagelige omgivelser, men både Dj 360, Opiate og Acustic piller lystigt ved rytmik og melodiøsitet på deres respektive 12-tommere, hvor man finder balancegange mellem udfordring og idyl. Jesper Skaanings Acustic-single No 2 (Voices Of Wonder/April APR021T) er i den mest velklingende ende af skalaen, mens Dj 360 alias Morten Remmers And Her Tears Dropped Like Beats (Voices Of Wonder/April 024T) opererer i krydsfeltet mellem atmo-sfæriske klange og opklippede, avancerede break-beats. Trækkende i to forskellige, lige fascinerende retninger. Og Thomas Knak som Opiate excellerer i uforudsigelige rytmik, bulede loops, sære klange i den kraftigt manipulerede ende af skalaen på 1/3 & 1/2 EP (Voices Of Wonder/-April Records APR022T) - et sted mellem drum'n'-bass, dub og hip hop. Fremragende, mystificerende lydlaboratorier og rytmecirkler at blive hvirvlet ind i.
Knak, Remmer og Skaaning er alle omend yngre veteraner på den danske, elektroniske scene, hvilket blot understreger at man stadig kan ældes med ynde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu