Læsetid: 5 min.

Smalltalk og sladder på nettet

5. november 1997

Hvad sker der, når vi på Internettet lægger valget af informationer i hænderne på nødvendige, men anonyme sorteringsmaskiner

I NETTET
Man taler med entusiasme om Internettets 'symmetri': Det at nettet gør det muligt for alle både at modtage og sende information. Det kan ikke ophidse Hasse Clausen.
"Internettet gør det muligt for alle at levere information. Hr. og fru Jensen kan sende til alle. Men det er ikke nødvendigvis interessant, hvad hr. og fru Jensen mener. Det kan være bedst tjent ved at blive indenfor den private sfære. Internettet gør smalltalk og værtshussladder offentlig," siger Hasse Clausen.
Han er lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og selv netbruger. Og han er bekymret for de hurtige meningers dominans på Internettet.
"Det er en tendens, vi allerede kender fra massemedierne i dag. En masse radio- og tv-programmer er baseret på, at 'manden på gaden' kommer til orde."
Hasse Clausens pointe er, at Internettet har flere funktioner, og at man må skelne mellem dem, når nettet skal bedømmes.
"Som et middel til kommunikation kan man sammenligne Internettet med breve, telefon og fax. Her er nettet klart et gode. Men som middel til oplysning - på linje med aviser, tv, biblioteker - er det mere problematisk. På den ene side bliver nettet oversvømmet med ugennemtænkte og irrelevante informationer. På den anden side er vi afhængige af anonyme sorteringsmekanismer."
Internettets fortalere forfægter en slags oplysningsideal: Alle skal have adgang til de samme informationer.
"Men der er en væsentlig forskel i forhold til oplysningstiden. Dengang handlede kravet om at få adgang til den gennemtænkte viden. Dogmatisme og overtro skulle erstattes med sand viden. Dette krav om sandhed og indhold bliver kvalt af Internet-entusiasterne," mener Hasse Clausen.
Det bliver betonet som en fordel ved nettet, at vi ikke længere vil være afhængige af, at en avisredaktør sorterer og udvælger vores læsestof: Vi kan selv foretage udvælgelsen over nettet. Men den totale åbenhed gør nettet uoverskueligt for de fleste brugere.
"Vi har brug for, at nogen sorterer og fortolker informationerne for os," siger Hasse Clausen. Og der sker en sortering. Dilemmaet er, at der på nettet ikke er nogen kontrol med sorteringsmekanismerne.
"Hvis jeg ved, hvor jeg skal hen på Internettet, er det en klar fordel i forhold til andre medier. Det giver fri adgang til enorme mængder informationer. Men så snart man prøver at søge 'tilfældigt', er det netop ikke tilfældigt, hvad man finder. Så lader man sig typisk vejlede af nogle af de hjemmesider, der tilbyder dig orientering og vejledning på nettet."
"Et nærliggende eksempel er oversigtskataloget Yahoo, der bruger en bestemt sorteringsnøgle, og en sådan nøgle vil altid indeholde nogle skjulte prioriteringer. Desuden præsenterer Yahoos hjemmeside et udvalg af 'nyheder'."
- Dermed opfylder de vel blot den funktion, en avis har i dag?
"Der er den forskel, at sorteringen på Internettet er anonym. Hvis jeg køber en avis som Ekstra Bladet eller Berlingske Tidende, er jeg på forhånd klar over, at avisen har en redaktionel linje og en bestemt prioritering af stoffet. Man skal snarere sammenligne Internettets sorteringsmekanismer med de lokale distriktsblade, hvor sorteringen også er anonym. Der er en kontrast mellem oplevelsen af at være direkte 'på' og have direkte adgang til alt, og så det faktum, at Internettet er fyldt med gennemtyggede informationer, der er udvalgt på forhånd."
"Det, mennesker har brug for, er nogen, der retleder og vejleder. Det er derigennem, vi får en livsorientering. Det er det, hele uddannelsessystemet bygger på. Det vigtige er, at vi kender og respekterer de mennesker, vi lader os vejlede af. Men dem kender vi netop ikke på Internettet."

Krav om sikkerhed
Dette paradoks med den tilsyneladende umiddelbarhed i cyberspace har også betydning på andre områder end oplysning. Internettet har nemlig givet helt nye muligheder for fiktion.
"På Internettet kan jeg opbygge mit eget fiktive univers. Jeg kan komme i kontakt med mennesker på den anden side af kloden, og så kan jeg vælge at give dem et bestemt billede af mig selv. Og omvendt kan jeg redigere billederne af dem, jeg kommunikerer med. I cyberspace er det blevet muligt at 'materialisere' vore forestillinger, og fiktionen er overvældende, fordi jeg er vant til at stole på mit syn: virkeligheden er det, jeg ser. Man kan lukke sig fuldstændig inde i sin egen fantasiverden. Det skræmmende ved Internettet er, at skellet mellem virkelighed og fantasi forsvinder," mener Hasse Clausen
- Er det ikke en sandhed med modifikationer, når du kalder det "din egen fantasiverden"? De fiktive universer er jo netop defineret og opbygget af andre?
"Mennesket er Gud i cyberspace, hedder det. Men det er ikke alle mennesker, der skaber i denne verden."
"I cyberspace kan alt manipuleres. Når alle informationer på Internettet omsættes i bits, kan de manipuleres. Problemet er, at vi har en tendens til at opfatte meddelelserne som autentiske: jo større båndbredde, jo mindre opmærksomme er vi på, at de netop ikke er autentiske, men formidlede og manipulerede."
"Vi har stadig svært ved at vende os til, at et fotografi ikke længere kan bruges som dokumentation. Selvfølgelig kunne de også manipuleres tidligere, sådan som vi kender det fra Sovjet. Men nu er det blevet så meget nemmere," understreger Hasse Clausen.
Derfor mener han, at den ny teknologi stiller nye krav til uddannelsessystemet.
"Det er en revolution af samme omfang som dengang, naturvidenskaberne ændrede vores verdensbillede. Vi skal i skolen lære at forstå teknologien og forstå, hvad data er. Vi skal lære, at de nye muligheder for at konstruere abstrakte modeller og 'materialisere' forestillinger har store praktiske fordele, men vi skal i høj grad også lære at gennemskue modellerne og kende deres begrænsninger. Forstå, at det kun er modeller."

Den abstrakte verden
Hasse Clausen er irriteret over den megen snak - især blandt politikere - om, at vi skal skynde os at komme med på informationsmotorvejen.
"Visionerne om Internettet er totalitære, fordi de er så altomfattende: Alt og alle skal med vold magt kobles på nettet. Det giver uanede muligheder for magtmennesker," siger Clausen, som gerne vil dryppe malurt i bægeret hos de utopister, der påstår, at Internettet medfører decentralisering og demokrati.
"Fordi der er så store muligheder for manipulation på Internettet, er vi også nødt til at stille store krav til sikkerheden. Det vil kræve en magtfuld autoritet at garantere denne sikkerhed. Derfor kan man frygte, at Internettet snarere vil medføre centralisering."
Han finder det paradoksalt, at man kan tillægge en abstrakt verden som Internettet så stor betydning.
"Men det hænger nok sammen med den måde, samfundet i forvejen fungerer på. Samfundet er fuldstændig styret af en økonomi, der i realiteten er en fuldstændig abstrakt størrelse. På samme måde er Internettet et abstrakt niveau. Når alle tillægger Internettet og dets fiktive verden så stor betydning, skyldes det måske, at samfundet allerede er domineret af et abstrakt univers."

Dette er den fjerde artikel i serien I nettet. Tidligere artikler blev bragt 29. og 30. oktober samt 1. november. Serien fortsætter og er til debat på Informations hjemmeside: www.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her