Læsetid: 4 min.

Solidariteten med de svage er gået fløjten

25. november 1997

Penge og pæne ord kan ikke dække over en konsekvent nedprioritering af socialpolitikken, mener sociologen Peter Abrahamson

Det lignede et tilfælde, men det var det næppe: Når Socialministeriet torsdag i sidste uge uddelte 72 mio. kr. fra den såkaldte Storbypulje - penge, der skal bruges til projekter for de svageste grupper i det danske velfærdssamfund - skete det blot to arbejdsdage, før socialministeren i går åbnede et af sine og regeringens egne socialpolitiske flagskibe: den tredje nationale konference om socialt udstødte og truede grupper.
Konferencen er en årlig markering af den politiske opprioritering, som Nyrup-regeringen i snart fem år har givet arbejdet for de socialt værst stillede grupper.
Men en sådan uddeling af penge til gode projekter og de mange pæne ord på konferencen kan ikke dække over, at socialpolitikken i Danmark og resten af EU fortsat er underordnet den økonomiske politik. Resultat: en voksende forarmelse af stadig flere europæere.
Det var udgangspunktet for sociolog Peter Abrahamson, Københavns Universitet, der indledte konferencen i Odense med et indlæg om social kvalitet.
Sammen med en række socialforskere fra europæiske lande har Abrahamson - som modtræk til nedprioriteringen af socialpolitikken - forsøgt at definere begrebet 'social kvalitet' som en slags målestok for den enkelte borgers mulighed for at deltage i samfundslivet til gavn for sig selv og andre.
Et begreb, der kan bruges som prøvesten på samfundets behandling af hjemløse, misbrugere, gadebørn og -unge, psykisk syge samt etniske grupper.

En ny solidaritet
For at den sociale kvalitet er i orden, skal den enkelte have grundliggende økonomisk sikkerhed, være inddraget i det sociale liv og den enkelte borger skal ikke behandles, men myndiggøres:
"Det betyder, at et arbejde faktisk skal være en reel rettighed, fordi et arbejde er en nøgle til det sociale fællesskab. Og det betyder, at vi skal tænke i nye solidaritetsformer som en modvægt til den individualisering, der sker i det sociale liv," mener Peter Abrahamson.
"Det er afgørende, at vi får udviklet flere 'nedefra og op-initiativer' for at skabe en ny gensidig afhængighed og nye koalitioner mellem forskellige grupper og aktører på den sociale scene."
Peter Abrahamson kom med flere slet skjulte hentydninger til det faktum, at en stor del af socialpolitikken er deponeret i Finansministeriet, men sagde - lige som socialminister Karen Jespersen havde gjort det i sin velkomst - at det i høj grad handler om vilje.
I det velfærdsmix, som er en realitet i de fleste vestlige samfund, handler socialpolitikken om at forskyde vægten mellem de forskellige sektorer - markedet, staten, familien og de sociale netværk - men også i høj grad om de midler og den magt, som de forskellige sektorer har til rådighed.
Det offentlige system har en legitim magt, markedet har pengemagten, mens familierne og det sociale netværk har den direkte kontakt mennesker imellem som sin styrke.
Og det betyder ifølge Abrahamson, at forskellige problemer løses bedre i nogle offentlige sektorer end i andre.
"I det lys er det helt klart, at privatisering ikke er vejen frem i arbejdet med de svageste grupper," siger han.
"Vi må bevæge os fra et system, der gør noget ved klienterne til et system, der gør noget med klienterne. Vi må flytte vægten fra en velfærdspolitik, der først og fremmest kompenserer for tab af den ene eller anden slags, til en politik, der myndiggør den enkelte".

Flere rettigheder
Han mener sammen med de øvrige socialforskere bag arbejdet med det socialekvalitetsbegreb, at den vestlige verden bør udvide de grundliggende rettigheder med nogle kulturelle rettigheder: retten til at være anderledes og særegen, men ligeværdig.
"Det kan handle om køn, alder og eller etnicitet. Man kan spørge, om det er rimeligt, at kirken ikke vil vie homoseksuelle og derved diskriminerer dem i forhold til borgere af en statistisk set hyppigere observans? Man kan spørge om, det er rimeligt, at de muslimske piger ikke må gå med tørklæde, men de kristne gerne må gå med guldkors om halsen? Man kan spørge om det rimelige i, at børn kommer i klemme mellem forældre og forvaltning. Og hvad med den diskrimination, der finder sted af de ældre på arbejdsmarkedet?" spørger Peter Abrahamson.

Nye regler på vej
Socialminister Karen Jespersen (S) er på vej nye og mere præcise regler for hvilke rettigheder borgerne skal have over for de sociale myndigheder.
Det fremgik, da hun mandag indledte den tredje nationale konference om socialt udstødte og truede grupper.
Der bliver således præcise regler for, hvordan den enkelte borger skal inddrages i sin egen sagsbehandling.
Og for hvordan samspillet mellem stat og kommune skal foregå, når kommunerne overtager ansvaret for en borger, der f.eks. er blevet udskrevet af en institution.
F.eks. skal kommunerne fremover være forpligtet til at oprette en kontakt- og støttepersonordning.
"I mange situationer er det svært at garantere retssikkerheden for de konkrete tilbud ude lokalt. Men hvis ikke kommunerne lægger sig i selen, vil der fortsat være spændinger mellem Folketinget og kommunerne," fastslog ministeren. jn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her