Læsetid: 5 min.

I Stasis søgelys

21. november 1997

I 1980 samlede Stasi mængder af materiale om en ung britisk studerende i Østberlin - Nu har han udgivet Stasi-akterne, og opsøgt de agenter der fulgte ham

Historie
Den engelske poet, Tysklands-kender og eks-journalist James Fenton skriver i sit Tysk rekviem:
"Hvor er det velgørende - en eller to gange om året - at mødes for at glemme gamle dage".
Verslinjerne citeres af historikeren Timothy Garton Ash i sin bog Sagde Romeo, som bliver den danske titel. På tysk er den lige udkommet med titlen Die Akte Romeo, på engelsk hedder den The File.
Det er indlysende, at briten Garton Ash citerer en anden brite for netop de verselinjer. For i dem står forskellen mellem Tyskland og Storbritannien. Tyskere får mareridt ved at tænke på deres fædre og bedstefædre. For de var sandsynligvis nazister, nazistiske medløbere eller i hvert fald veteraner fra den gale side af Anden Verdenskrig. Briterne er vokset op i stolthed over deres fædres og bedstefædres bedrifter: De var med til at stoppe Hitler, deres land var med til at stoppe Hitler. Så de tør mindes. Tyskerne prøver at glemme, men de kan ikke.

Modstand og medløberi
Som om fædrenes nazi-synder ikke var nok at slås med, så kom DDR oveni. Det bestialske DDR-diktaturs håndlangere plagede livet af sig selv og de andre tyskere i det aflukkede land, hvor folket gled fra et diktatur ind i et andet. Fædrene var nazier, børnene blev stasier Det er DDR-diktaturet, som Timothy Garton Ash skriver om i sin betagende og dybt menneskelige bog om den hedengangne tyske stat og deres mennesker.
1978: Som 23-årig kører den historiestuderende fra Oxford i sin ny, mørkeblå Alfa Romeo ind i Vestberlin. Han vil skrive disputats om Speer og Stauffenberg, to raffinerede tyskere. Den ene blev Hitlers medløber, den anden blev Hitlers modstander og kiksede attentatmand. Hvorfor blev den ene kolleaboratør og den anden frihedskæmper? Dette dejlige spørgsmål ville den 23-årige have svar på i Berlin!
1980: Den lidt ældre Timothy kører i sin nu lidt ældre Alfa Romeo gennem Check Point Charlie, hans søgen efter forskellen på kollaboratøren og frihedskæmperen trækker ham østpå. Og der holder han op med at være udelukkende tilbageskuende i sin søgen. For der, i DDR-diktaturet, der er spørgsmålet stadig aktuelt. Så der bliver han. DDR-diktaturet ved, han er der, endda meget godt.

Alt blev skrevet ned
Det altomfavnende Ministerium for statssikkerhed sætter et kontingent 'Informelle Mittarbeitere' på den unge student. Stikkerne refererede tilbage til føringsofficerer i Ministeriet. Der blev alt skrevet ned, virkelig alt, om Timothy Garton Ash.
Efter Murens fald opsøger den i mellemtiden kendte historiker og forfatter Timothy Garton Ash, Ministeriet for STASI-arkiver i det genforenede Berlin, de såkaldte Gauck-myndigheder. Gauck var borgerretsforkæmper i DDR og præst, og leder i dag arkivarbejdet. Det er arkiverne om studentertiden, sammenligninger med Ash's egne dagbøger fra dengang og beskrivelserne af, hvordan han finder stikkerne og føringsofficererne i dag og konfronterer dem med arkiverne, som er bogens tråd.
Det er både underholdende og uhyggelig læsning. Sjovt at læse om stikkernes pedanteri og fejl, morsomt at forhenværende Stasi-officerer tilsyneladende i dag foretrækker at gå i sølvfarvede, metalliske jogging-dragter, morsomt fordi de ingen magt har mere. Hjerteskærende igen at læse om, hvilke trusler og kneb, der fik folk til at udspionere venner, familie og ægtefæller dengang.
Men mest interessant er Garton Ash egentlig i sin menneskelige forståelse for Stasi-stikkerne:
Fattige og faderløse. Det var ikke svært at finde fattige og faderløse tyskere i de år, DDR blev dannet. De bliver totalt omfavnede af den faderlige eller diktatoriske stat, der strengt truer med repressalier, hvis de ikke makker ret, så Timothy tilgiver dem - på egne vegne. For han er og var englænder med britisk pas, han og hans familie var aldrig i fare. De egentlige ofre, de der led i DDR som tyskere under Stasi, de må hver især afgøre, om de vil tilgive eller ej. Foreløbig er de ved at finde frem til, hvad Stasi gjorde ved dem dengang. For at kunne tilgive skal man først finde ud af, hvad der i givet fald er at tilgive - eller at hævne.

Rørende læsning
Der stod 324 sider hos Stasi om Timothy Garton Ash. Dæknavnet på hans arkiver, Romeo, kom ikke fra Alfa'en. Det fik han for sit ihærdige kærlighedsliv.
Det er en smuk bog, tit rørende. Alle udogmatiske mennesker, som har gennemlevet de afgørende pendul-år forud for kommunismens fald, faldet selv og tiden, der fulgte, vil elske at læse den. Den er om det vigtigste i vores del af verden i vor tid.
Dogmatikerne kan også få noget ud af den, tror jeg. Dem er der to slags af på danske breddegrader. Den ene er dem, der med klarsyn indså de kommunistiske samfunds kriminelle karakter endnu mens disse samfund eksisterede og støttede frihedskæmperne i diktaturerne. De fik på puklen for det af samtiden, og de synes ikke, at eftertiden har lovprist dem nok for deres klarsyn. De kan lære af Timothys bog, at man skal tilgive. Timothy tilgiver Stasi-officererne.
Den anden gruppe er dem, der kollaborerede med de kommunistiske diktaturstater og lod disse landes frihedskæmpere i stikken ved at prøve at bortforklare brutaliteten i de østlige diktaturer. De kan finde trøst i Timothy Garton Ashs erkendelse af, at han ikke, selv 20 år efter ved, hvorfor Speer blev kollaboratør og Stauffenberg frihedskæmper: Det er ikke altid let at skelne mellem det gode og det onde!
I bogen fortæller Timothy Garton Ash, hvordan han i Dresden møder en af de Stasi-officerer, der holdt øje med ham i sin tid. Han hedder Klaus Risse. I dag er Klaus Risse installatør, han sætter ventilationssystemer op i restaurationer. Klaus Risse fortæller, hvordan han i sit arbejde som Stasi-officerer kun oplevede en uafbrudt række af skuffelser - skuffelser over det hele. Men han tør ikke søge væk. Han har ingen anden uddannelse, end den Stasi gav ham, dengang da han var ung, fattig og faderløs. Hans stemme knækker, mens han taler: "Jeg var ganske enkelt for bange af mig" siger han til historikeren fra Oxford, fra England, fra "England's green and pleasant land".
Da Timothy Garton Ash går tilbage til sit hotel i Dresden efter samtalen, siger han til sig selv: "Klaus Risse er et godt menneske".

*Timothy Garton Ash: "Die Akte Romeo", Hanser
*Timothy Garton Ash "The File. A Personal History" HarperCollins Publishers, London
Bogen udkommer på dansk med titlen "Sagen Romeo" på forlaget Tiderne Skifter til januar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her