Stockholm anbefaler sig selv som værested i 1998. Det er der også god grund til, fordi Kulturbyen har noget at byde på
"Vi önskar alla hjärteligt välkomna till Stockholm 1998, den 14:e Europeiska Kulturhuvudstaden."
Sådan står det at læse i en ny 300 siders sag fra Sverige og svensk kulturliv. Underskrevet af kulturbyens generalsekretær Carin Fischer. Udgivelsen kaldes Brandgula Siderna og ligner lidt en tynd telefonbog. Hvilket sikkert også er meningen. Det er en programkatalog over kulturbegivenheder i 1998.
Ved at bladre frem og tilbage i publikationen kan man lidt efter lidt orientere sig i de mange kulturtilbud. Den klassiske musik er selvfølgelig også med.
Det første man tænker på, når det gælder svensk klassisk musik, er vel kormusik. Kungen av Kör, Eric Ericson, fylder 80 i kulturbyåret, og det bliver fejret. Ti koncerter med kormusik skal det blive til i de nyrenoverede lokaler på Nybrokajen 11. Det er der Musikaliska akademien holder til og det er der de toneangivende Svenska Rikskonserter også flytter ind i begyndelsen af 1998. Det bliver et centrum for begivenhederne, ingen tvivl om det.
Et andet storstilet projekt angår operascenen: I løbet af 1998 opføres syv nye svenske operaer, heraf er tre urpremierer: Daniel Börtz' Marie Antoinette, Sven-David Sandströms Staden og Jonas Forssells børneopera Prinsessan och Månen uropføres på Kungliga Operan.
Også gæstespillene er præget af svensk musikdramatik. For eksempel viser Malmö musikteater Hans Gefors' opera Vargen kommer, som havde premiere i januar sidste år.
Lyd og stilhed
I de nyrenoverede lokaler med koncertsal på Nybrokajen bliver der musik dag og nat. Chamber Unlimited - Stockholms internationale kammermusikfestival finder sted fra den 28. august til den 6. september Der er en hel festival for slagstøjsmusik, hvor vores eget statsensemble Safri Duo også medvirker.
De svenske kulturby-arrangører har udnævnt 1998 til kammermusikkens år. Svenske og udenlandske kammermusikere vil mødes i Stockholm for at spille i både etablerede og i nye konstellationer.
Under rubrikken Ljud och Tystnad gemmer sig en lang række initiativer som en Bach-festival i Adolf Fredriks Kyrka, som varer hele 1998! Konserthuset byder på en række koncerter med bl.a. Anne Sofie von Otter. Stort set hver eneste node, Mahler har skrevet, bliver spillet i løbet af 1998 i Konserthuset.
Til Guiness Rekordbog: Den 14. marts spiller 18 svenske pianister samtlige Mahlers symfonier i klavertransskription, i løbet af 12-14 timer.
Skulle De selv ønske at gå på opdagelse i programmet, så er der mere at hente på adressen: www.stockholm98.se.
Frihedselskende folk
Norden er også tema i forbindelse med kulturbyåret 1998. I udgangspunktet ikke så ambitiøst som det var tilfældet i København, der både havde Norden og Baltikum som temaer. Hvor disse temaer i København i løbet 1996 blev mere og mere udflydende, kan man måske have tiltro til, at svenskernes mere beskedne mål kan nås.
Det er interessant at bruge et kulturbyår i Norden til at finde ud af, hvad vi egentlig har at sige hinanden i Norden. Hvad har vi egentlig tilfælles?
Vi mener at have en fælles kultur, der bygger på en bevidsthed om grundlæggende demokratiske værdier. Retsbevidstheden i Norden står i ubrudt forbindelse med gammelnordiske begreber som ære og personlig integritet som basis for frihed og ukrænkelighed. Dette menneskesyn har betydet, at Norden er kommet til at fremstå som 'det gode samfund' med værdier, som på mange områder i fremtiden kan blive vejledende for det øvrige Europa.
I øjeblikket betyder frihed og ukrænkelighed, at vi i stadig højere grad smider de fremmede på porten, når de kommer til vores lande. Endskønt at det er bevist, at det er de fremmede, der i høj grad er med til at holde gang i de nordiske økonomier.
Etnisk integration
Når det gælder fremmede nationaliteters musikalske indtogsmarch i Norden, så det interessant at iagttage hvor stærkt disse ikke-nordiske nationaliteters folkemusikalske traditioner står i bevidstheden. Disse folkeslag bringer deres musikalske rødder med som en naturlig del af bagagen. Til sammenligning bliver den nordiske folkemusik stadig mere marginaliseret.
Det skyldes ikke en etnisk dominans, som overtager scenen, men kulturindustriens massive påvirkning. Vi ser det helt konkret på den måde, at folkesangene forsvinder ud af sangbøgerne og lærebøgerne. Vi må kunne lære af de fremmede folkeslag, lære noget om vigtigheden af at kende vores musikalske rødder, den kulturelle arv.
På nordisk plan tager festivaler som f.eks. Verden i Norden udfordringen op med at integrere fremmede kulturer i de nordiske kulturer.
Især de Norske Rikskonserter har med deres Mutikulturelt Center via forskningsprojekter vist, at børn forstår meget bedre andre kulturer og fremmede mennesker, når de har spillet sammen med dem.
Det kan tænkes at være ret enkelt: Man slår ikke en ven, man har spillet i band med.
Kulturbyen Stockholm kunne i højere grad i planlægningen af kulturprogrammer have været med til at skabe en interkulturel forståelse. Det ville have betydet mindre fokus på de finkulturelle arrangementer. Det ville vi nok have kunnet leve med, set i lyset af de overhængende problemer vi har med hadet til de fremmede. Musikken kan gå bag om alle barriererne, ind til svinehundens hjerte. Man kan lige så godt bruge musikken - den er til for det samme.
Giv denne verdens Pia'er mere musik. Lad dem høre gruppen Maryam Mursal med den somaliske sangerinde og danske og somaliske musikere.
Eller gruppen Simbi fra Sverige med svenske musikere og haitaneren, der spiller voodoo-beat. Eller gruppen Galaxy med finske og vestafrikanske musikere, der spiller senegalesisk popmusik. For slet ikke at tale om Djembe Kan Ensemble fra Norge, der spiller vestafrikansk dansemusik.
På nordisk plan er der da heldigvis også fremsynede kulturfolk, der kan se værdien af at lære af de fremmede og vice versa. Nordisk Kulturfond under Nordisk ministerråd har støttet gruppernes turnevirksomhed. Og det nordiske kulturliv støtter også arbejdet med børn - de blonde såvel som de mørke.
Det kan vi li'.
