Læsetid: 3 min.

I storm og stille

3. november 1997

Kunstforeningen på Gammel Strand viser Holger Drachmann som maler

UDSTILLING
Herman Bang kaldte i 1879 Holger Drachmann en realismens romantiker, hvilket naturligvis gik på hans litterære virksomhed. Men karakteristikken passer lige så godt på den billedkunst, Drachmann havde forberedt sig på at udøve gennem studier på Kunstakademiet i København, hvor han blev elev i 1866. Han uddannede sig til marinemaler og kom i 1867 på studierejser til Skotland og Middelhavet og i 1870 til London.
Marinemaleriet er ikke en af de genrer, der har nutidens bevågenhed. Kunsthistorikerne tager sjældent søstykkerne i betragtning med lyst, og engang tiljublede kunstnere som medlemmerne af familien Melbye har knap nok et ry uden for auktionshusenes eftersyn. I deres levetid nåede de international anerkendelse og leverede mariner til Europas fyrster, i dag kendes Fritz Melbye som en fodnote i impressionisten Pissarros liv, fordi de mødtes i Charlotte Amalie og rejste i Venezuela sammen.

Med den brede pensel
Drachmann ville noget nyt med søstykkerne i forhold til den tradition, der knyttede sig til Eckersbergs marinemaleri, som han kritiserede hård i sin egen kunstkritik:
"... Penslen har med Jernflid fulgt efter hver ubetydelig Gjenstand, der har afspeilet sig i Malerens Øie, men den har gjort det slavisk og tørt ... det Nære og det Fjerne har faaet samme Behandling, Billederne ere Fotografier og dog ikke saa nøiagtige som Fotografier".
Den marinemaler, den unge Drachmann satte højest var C. F. Sørensen, der er repræsenteret med et par små skitser på udstillingen af Drachmanns billeder i Kunstforeningen. Udstillingen har tidligere været vist på Skagen og Bornholm, og de to lokaliteter dominerer også udvalget, der dog er suppleret med en enkelt skitse fra Hardanger og den vuggende gondol med en venetiansk himmel fra Drachmanns hus foruden et portræt af Fregatten Jylland ud for fæstningen Elfsborg i krap strømsø fra Skagens Museum.
Hvor dristigt han så allerede som dreng viser det lille billede af Strandengen nord for Kastellet fra 1861 (Københavns Bymuseum), der i raske og brede strøg giver en livfuld udsigt mod Holmen med mastekranen som sigtepunkt. Billederne fra Bornholm er dygtigt udførte, men endnu noget udvendige i deres komposition. Drachmann disker op med et maksimum af effekter: lys og tåge, bølger så vilde som søslanger, skumbrus og sol over agerland, og en flyvende hollænder af et spøgelsesskib i baggrunden. Det er meget pittoresk, men den brunlige kolorit er ikke opløftende.
Vanskeligt er det også at se Hammershus ruiner i det slemt eftermørknede maleri - der egentlig er lettere at dechiffrere efter afbildningen i kataloget, men skitserne er igen ganske indtagende, særligt den lille Marine fra 1868 (Bornholms Kunstmuseum) med silende regn over en rosa himmel.

Skagen
På Skagen malede Drachmann i mange år. De tidlige tegninger går tæt på de ydmyge huse og den tilsandede kirke, medens de senere billeder koncentrerer sig om, hvad havet kan give af farver og former. Den maleriske glæde ved at se naturens spil i storm og stille leder maleren imod det abstrakte, som i Morgenstemning ved Nordstranden, 1902 eller den perlemorsfarvede januar-stemning i strandbilledet fra 1907. Det minder lidt om Strindbergs søstykker - men der er ikke noget af det angstfyldte drama, som den dæmoniske svensker kan lægge ind i sine dystre landskaber. End ikke den snestorm, Drachmann portrætterer fra sit atelier anden juledag 1906 får det til at gyse rigtigt i en, dertil er den alt for smukt behersket - blå og romantisk.
På udstillingen følges Drachmann til dørs, dels i Krøyers store portræt fra 1895, hvor han som en forsoldet rovfugl, en pjusket kondor står på Skagens strand i sit fineste borgerantræk, med Sprichwort-hatten i hånden, dels i Aksel Jørgensens ironiske malerier af hans heltebegravelse. Det er et ligtog, der kan vaske sig, med masser af røde faner ved urnens ankomst til Frederikshavn og med kranse, palmer og bånd på graven, hvor et ungt par dvæler. Det er ikke dårligt at se Aksel Jørgensen som humorist: Balancegangen mellem den overdrevne pathos og det utilbørligt vrængende er fint overholdt.

*Holger Drachmann på Bornholm og Skagen. Kunstforeningen, Gl. Strand 48, Kbh., t. 16. nov. Katalog v. Lars Kærulff Møller og Marit Ramsing, 36 s., ill.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her