Læsetid: 4 min.

Studenteroprør i Tyskland

28. november 1997

Mere end 40.000 tyske studerende protesterede i går
i Bonn mod stadigt ringere forhold på tyske universiteter

Berlin
Med en 'March mod Bonn' protesterede mere end 40.000 studerende fra hele Tyskland i går mod overfyldte auditorier, forældede biblioteker, manglende professorer og almen forringelse af det en gang så verdensberømte tyske universitetssystem. Marchen er det første højdepunkt af en længere række protestaktioner i de enkelte tyske delstater, hvor 28 universiteter studenterrepræsentationer ind til videre har meldt sig i de "strejkendes" rækker. I Berlin, der er Tysklands største universitetsby med næsten 140.000 studerende, demonstrerede onsdag omkring 10.000 mod delstatens planer om indførelse af studiegebyrer og strafbetaling på omkring 1.000 D-mark pr. semester for studerende, der bruger mere end de afmålte ni semestre til at erhverve sig en kandidatgrad.
Og det står slemt til på de tyske universiteter. Siden 1975 er det gået stødt ned af bakke for budgetternes størrelse. Således er udgifterne til de videregående uddannelser faldet fra 1,32 procent af bruttonationalproduktet i 1975 til 0,92 procent i 1993. Samtidig er antallet af studerende fordoblet i de sidste 20 år, og er nu oppe på 1,82 millioner til 900.000 studiepladser. Dertil forventer man fra universitetsrektorernes sammenslutning, at antallet af studie-startende vil stige med henved 30 procent i løbet af de næste ti år. Uden at budgetterne af den grund forhøjes.

Ingen uenighed
Det mest pudsige er, at alle synes at være enige med studenterne i, at forholdene er under al kritik. Således kaldte præsidenten på Humboldt Universitetet i Berlin, Hans Meyer, onsdag situationen for "skandaløs" og klagede over, at delstatsregeringens besparelser tvinger ham til at fyre 85 af 450 undervisere inden år 2000. Delstatsregeringens pressetalsmand henviste derimod til Forbundsregeringens besparelser, der tvinger delstaterne til at skære i budgetterne.
Forbundsregeringens såkaldte "Fremtidsminister" Jürgen Rüttgers, der er ansvarlig for undervisningssektoren, lod til gengæld offentligheden vide, at han faktisk ikke kunne gøre noget, da finansieringen for 90 procents vedkommende er et delstatsanliggende. Forbundskansler Helmut Kohl udtrykte i forlængelse heraf "forståelse" for de studerendes bekymringer og lagde skylden på socialdemokraterne (SPD), der sidder med regeringsmagten i hovedparten af delstaterne. Socialdemokraterne, hvoraf mange benyttede dagen til at deltage i studenternes protestaktion, mente til gengæld, at kimen til problemerne lå i det nye forslag til rammelov for universiteterne, der lægger op til et uddannelsessystem med kortere studietider, intern konkurrence og egen-betaling efter amerikansk mønster.

Bildung über Alles
Udenfor Humboldt Universitetet på Unter den Linden i Berlin står statuen af brødrene Alexander og Wilhelm von Humboldt med hvert sit "Strejke"-skilt i hånden. Foran hovedindgangen er der ved at opstå tumult, da nogle "ikke-strejkende" studerende forsøger at bryde de "strejkende" studerendes blokade. De "er studerende og vil ind at studere", siger den ene af indbryderne. "Det er vi også, og det vil vi også," siger strejkevagterne. "Det er derfor vi står her."
Indenfor, på Studenterrådets kontor, smiler Che Guevara fra en "20 Jahre Deutschen Herbst"-plakat, fejrene studenteroprørets udbrud - og efterfølgende terror - i 1967 på Berlins andet universitet, Freie Universitet, i syd-vest enden af byen.
For den medicinstuderende Johannes Ortmann, pressetalsmand for Humboldt Universitetets Studenterråd, er der nu ikke noget at grine ad. Han er bekymret for den almene forandring, de tyske universiteter har undergået de sidste 20 år, fra at være hjemsteder for dannelse og videnssøgning, til at være "rene handelsskoler, der på kortest mulig tid vil give folk en eller anden kompetencegivende uddannelse, så de kan få et job og komme ud at arbejde."
Det er ikke det, en universitetsuddannelse handler om, mener han. "Universitetet handler om 'Bildung'", siger han, og henviser således til den uden for på statuen siddende Wilhem von Humboldts dannelses-begreb, for hvem en universitetsuddannelse først og fremmest var et spørgsmål om at forme personens karakter, og udvikle dannelse og åndsmæssige færdigheder, ikke blot i den studerendes speciale, men alment inden for filosofi, kunst og litteratur.

Traditionelle dyder
Således slår Johannes Ortmann samme strenge an som den tyske præsident, Roman Herzog, der under en tale i Berlin for godt tre uger siden opfordrede til et "opbrud" i det tyske uddannelsessystem for igen at gøre det konkurrencedygtigt med udlandet. Herzog foreslog, at man genfandt rødderne i det traditionelle tyske "værdi-orienterede" dannelsesbegreb: "Til personlighedsdannelse hører ved siden af kritikduelighed, følsomhed og kreativitet også formidlingen af værdier og sociale kompetencer".
Hermed mente Herzog "dyder, der slet ikke er så forældede, som de lyder: Pålidelighed, punktlighed og disciplin og frem for alt respekt for den næste og evnen til medmenneskelig hensyntagen."
Generalsekretæren for det liberale regeringsparti, De Frie Demokrater, Guido Westerwelle, konstaterede derimod tørt, at "alle, der har råd til det, sender deres børn på et universitetet i udlandet. Alle andre må finde sig i lavere kvalitet og længere studietider".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu