Læsetid: 4 min.

Thorkild opgiver at stramme udlændingelov

15. november 1997

Indenrigsminister Simonsen afblæser angreb på de facto-begrebet. I stedet vil han tvinge kommunerne til at aktivere flygtninge

Danmark kan indstille sig på, at antallet af flygtninge også fremover vil ligge på omkring 5.000 om året.
Det skyldes, at indenrigsminister Thorkild Simonsen har droppet alle forestillinger om større stramninger i udlændingeloven.
Indenrigsminister oprindelige krav var en ændring af det såkaldte de facto-begreb, der betyder, at folk på flugt fra f.eks. en borgerkrig kan få asyl, selv om de ikke er personligt forfulgte. I øjeblikket tildeles tre ud af fire opholdstilladelser på dette grundlag.
"Vi skal bevare de facto-berebet. Det gør man også i de lande, vi sammenligner os med, bl.a. Sverige og Tyskland. De har jo også de factobegrebet, men kalder det bare noget andet. Det er vi ikke på vej væk fra. Men vi er på vej til, håber jeg, at de facto-begrebet bliver meget nøje knyttet sammen med viljen til at lære dansk og søge arbejde", siger Thorkild Simonsen til Information.

Dansk, dansk, dansk
Indenrigsministerens farvel til en reform af de facto begrebet betyder, at regeringens kommende indsats på flygtningeområdet bliver koncentreret om at forbedre integrationen.
Og her er sproget den røde tråd: "Det vi spiller ud med inden månedens udgang, er en helhed. Overskriften er dansk, dansk, dansk, og så er det lige meget, om det er indvandrere eller flygtninge eller de facto-flygtninge eller konventionsflygtninge eller familiesammenførte... Alle skal de lære dansk. Det har jeg opbakning til, ligemeget hvem jeg taler med i landet", siger Thorkild Simonsen.
Samtidig bliver skruen strammet over for kommunerne. Fremover skal integrationen ligge i kommunen. Og ud over et toårigt integrationsforløb, skal kommunerne tilbyde flygtningene arbejde.
"Det er i hvert fald målsætningen. Der skal være en myndighed, der kan hænges op på ansvaret for integrationen. Så kan de bruge AOF eller flygtningehjælpen som entreprenører. Men kommunen skal have ansvaret", siger
Simonsen.
"Vi må have ændret nogle kan'er til skal'er. Ellers kan det ikke nytte noget, det kan jeg lige så godt sige. Det er tvang, det ved jeg. Men en kan-lov inspirerer ikke de kommuner, der er mindre villige til at integrere", siger Simonsen.
"Dels skal dem, der kommer her, have noget inspiration, så de ved, at det kan betale sig at lære dansk. Men dén kommune, der har dem, skal også have en inspiration til at beholde dem, og lære dem dansk. Ellers bliver kommunen nødt til at betale, indtil de kan. Det er filosofien", siger Simonsen.

Ingen automatik
Danskkundskaberne skal måske også være basis for, at om en flygtning kan få permanent opholdstilladelse i Danmark. I dag sker det automatisk efter tre år. Dén automatik vil Simonsen have væk.
"Hvis der står, at man skal lære dansk, så skal der jo ikke være en modsat gulerod der siger: det er ligemeget, om du gør noget, for du får varigt ophold i landet under alle omstændigheder. Det er logik", siger han.

Viljen er det vigtigste
"Jeg har tidligere sagt, at flygtninge skal til en dansk-eksamen, inden opholdstilladelsen kan gives. Jeg vil nu hellere sige, at man skal kontrolleres eller testes. Til en eksamen kan man jo dumpe og det skal man ikke kunne her. I så fald skal man kunne tage en ny test, indtil man når et givent niveau. En analfabet og en højtuddannet vil tage forskellig tid om det. Det er klart. Men vi lægger også meget vægt på viljen. I de tilfælde, hvor man ikke har nået de rigtige resulater efter et par år, men viljen stadig er der, fortsætter vi bare."
Simonsen mener, at det ikke er så vigtigt, om man taler med accent eller uklart dansk. Det er vigtigere, at man kan læse en vejledning om forkerte stoffer, man ikke må røre ved. Niveauet må være almindelig daglig tale, og så at kunne læse dansk, mener ministeren.
"Derfor siger vi dansk-dansk-dansk, og derefter siger vi arbejde-arbejde-arbejde", siger Thorkild Simonsen.

Central kontrol
Der har været flere forslag fremme til hvem der skulle bedømme en flygtnings fremskridt i dansk. Det løfter Thorkild Simonsen nu sløret for: "Det skal være udlændingestyrelsen. Det vil fungere udmærket", siger han.
Samtidig står det fast, at regeringen vil foreslå en særlig integrationsydelse til flygtninge, der samtidig forpligter flygtninge til både danskundervisning og arbejde.
"Vi har foreslået at man giver et ægtepar 14.000 kroner om måneden plus børneydelser, og til to voksne uden børn 10.000, og til en enlig 5.000. Jeg er ked af ,at Bjørn Elmquist (R) kom til at melde ud forleden, at ydelsen var på SU-niveau, for den er kun på cirka 3.500," siger Simonsen.
"Ideen er først og fremmest, at vi skal have de her mennesker væk fra det sociale system".

Grænser for magt
Så kommer så danskernes, og arbejdsgivernes ansvar. Jeg kan desværre ikke lave en skal-lov for private arbejdsgivere, der siger, at de skal ansætte flygtninge. Men heldigvis har man set, at en række firmaer er begyndt at have en flygtninge- og indvandrerpolitik, hvor de tager så- og så mange ind. Det er en god begyndelse, og hvis vi nu fremhæver alle de firmaer, der gør det, så kunne det have en god virkning på andre," siger Thorkild Simonsen.
"Det er et meget ambitiøst program. Jeg er også bekymret for, hvad der sker, hvis ikke vi tager fat på det. Ikke fordi Pia får mange stemmer, men fordi vi ikke kan have mennesker boende, som vi holder mere eller mindre bevidst uden for samfundet. De må gerne have deres religion, og snakke deres eget sprog, men de er nødt til at kunne vores også," siger Thorkild Simonsen til Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her