Læsetid: 4 min.

Tid til handling

4. november 1997

Det myldrer med talent og aktivitet i Dansk Novellefilm. Hvilket i sidste ende kan og bør komme den planlagte styrkelse af biografspillefilmen til gode

"Te er et udsigtsløst foretagende," skrev vindrikkeren Jacob Paludan et sted i sine erindringer, stillet over for en (aldrig indfriet) invitation til nobel tedrikning og litterær Rungstedlund-snak med baronesse Blixen.
En ikke helt væsensfremmed fornemmelse af udsigtsløshed kunne gribe én, da institutionen Dansk Novellefilm for godt tre år siden oprettedes for at oversvømme land og rige med kort-fiktion. Ihukommende det tevands-pjask, der var kommet ud af forudliggende forsøg på at engagere danske filminstruktører til at lave andet og mindre end det, de naturligt nok helst laver: spillefilm til biograferne.
Men hvor velbegrundet pessimismen end kunne være, er det glædeligt at kunne konstatere, at den i det store og hele er blevet dementeret. Fra novelle- til spillefilm
Indtil nu er der på grundlag af 643 ansøgninger i alt blevet igangsat 41 novellefilm-produktioner, hvoraf nogle endnu mangler deres møde med publikum. Men procentdelen af vellykkede eller blot interessante produktioner har været høj.
Film som Peter Bays Fede tider, Lotte Svendsens Royal Blues, Jens Arentzens Blomsterfangen, Chalotte Sachs Bostrups Fridas første gang, Jonas Cornells Skyernes skygge rammer mig og Ole Chr. Madsens Sinans bryllup samt flere andre har givet novellefilmsbegrebet et tiltrængt løft.
Og novellefilmen har haft styrke til indvirke på et område, hvor den ellers har haft svært ved at trænge ind: biograferne. Jonas Elmers improviserede spillefilmsdebut Lets Get Lost startede som en novellefilm og blev så udvidet til biografbrug. Og Peter Bays 55-minutter lange Fede tider blev en biografsucces i egen ret og til forbløffelse for mange set af omkring 40.000 tilskuere.

Fast tv-visning?
Netop det hypotetiske tilskuergrundlag kunne være en anke ved novellefilmsordningen. Hvem henvender disse film sig egentlig til?
Svaret er selvfølgelig, at de først og fremmest henvender sig til tv-seerne, der vil få dem vist før eller senere på begge de landsdækkende kanaler. DR 1 er endda prisværdigt begyndt at vise dem på et fast tidspunkt, onsdag aften kl. 22 under overskriften Drama 22. Det er sådanne tiltag, der er med til at sikre novellefilmene den opmærksomhed, de bedste af dem fortjener. Tilfældig programlægning kan være dræbende for selv den stærkeste korte film.
Men novellefilmene har også fundet en naturlig platform i Filmhuset, hvor de regelmæssigt sættes på programmet. Her kan man værdsætte alsidigheden i udbuddet:
Ældre instruktører som Erik Clausen og Helle Ryslinge tager en pause fra de udmarvende spillefilmsprojekter og præsenterer henholdsvis Tango og Ølaben. Lotte Svendsen finder, efter den noget slingrende Filmskoleafgangsfilm Harmony, sig selv og sin stil med Café Hector og Royal Blues. Den unge Malene Vilstrup laver med Et hundeliv et helt lille epos af en virtuos og finurlig tegne- og trickfilm. Og Søren Fauli selvironiserer sig grotesk igennem et forbrugerflip i Supermaterialisme.
Mere er i vente: i den nu afgåede novellefilmkonsulent Ole Johns sidste sæson er der sat gang i en ny Peter Bay-film, Sidste sommer, skrevet med Mads Brenøe. Medinstruktøren af den Oscar-nominerede Ernst og lyset, Anders Thomas Jensen, laver Koncerten, og instruktøren af den meget lovende, romantiske Filmskoleafgangsfilm Sort hjerte, Thomas Rostock, står for komedien Så smukt. Bare et udvalg af sommerens og efterårets søsættelser.

Ljungdalhs chance
Det økonomiske grundlag er da heller ikke så ringe. Der sættes godt 24 millioner af til novellefilmproduktion hvert år, men af disse kommer kun 2 millioner fra Det Danske Filminstitut. De to landsdækkende tv-kanaler skyder hver 4 millioner ind, Statens Filmcentral 2 millioner og Kulturministeriet 12.
Jørgen Ljungdalh, der var Filminstituttets voksenfilmkonsulent fra 1991-96, bliver ny kunstnerisk leder af den danske novellefilmproduktion og er netop trådt i funktion som administrator af de 24 millioner. Ljungdalh, der var støttegiver til efterårets to danske publikumssuccesser Barbara og Sekten, ser det som en stor mulighed for novellefilmformen, at den ikke behøver satse på det store, brede biografpublikum:
"Ordningen rummer en stor frihed til at sætte alle mulige slags film i gang," siger han.
"Novellefilmen kan fungere som et vigtigt fristed for instruktørerne til at udvikle deres fortællestil og efterprøve nye former. Derfor er jeg heller ikke tilhænger af tankerne om at normgive længden på de enkelte film. Historierne skal afgøre længden. Den eneste grænse er, at de ikke må vare længere end en time."
"Det skal dog ikke forstås sådan, at jeg ensidigt vil satse på det eksperimenterende," tilføjer Ljungdalh. "Jeg elsker selv en god, gammeldags, velfortalt historie: At fortælle en sådan rummer jo også i sig selv en kunstnerisk lødighed. Men ordningens specielle fordel er den store frihed til at være alsidig."

Konsolideret fremgang
I et større perspektiv kan novellefilmen fungere som jordbundsgøder for den biografspillefilm, som både kulturminister Ebbe Lundgaard og Filminstituttets bestyrelseformand Ib Bondebjerg gerne ser styrket med øgede bevillinger.
I novellefilmsektoren bevises for øjeblikket talentmassens bredde, så det forekommer evident, at man nu bør gøre en ekstra indsats for, at den både kvantitets- og kvalitetsprægede fremgang, som også spillefilmen har oplevet det sidste halvandet års tid, fastholdes og udbygges.
Filminstuttets bestyrelse sigter i de kommende fire år på en forøgelse af de samlede midler til spillefilmen på ca. 100 millioner kroner. Og det er ikke en krone for meget. Filmstøtten har alt for længe været halvhjertet i forhold til mediets betydning og den støtte, andre kunstarter nød godt af.
Det er ikke utænkeligt, at en generøs, fremsynet filmpolitik vil kunne gøre Danmark til ikke bare Skandinaviens førende filmnation (hvad vi vel er i øjeblikket), men også en af de kunstnerisk ledende filmnationer i Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu