Læsetid: 4 min.

Titanic igen

11. november 1997

Den hidtil dyreste film, milliard-produktionen "Titanic", har haft verdenspremiere. Kuldsejler den eller når den havn?

Længes vi efter skibskatastrofer og pludselig død? Svaret på dette presserende spørgsmål kommer om føje tid, når verdens indtil dato dyreste film, James Came-rons Titanic, slippes løs på et sagesløst publikum overalt på kloden. Et velsmurt PR-apparat vil da utvivlsomt i bestemte vendinger minde os om, hvad vi nu bør længes efter.
Foreløbig er Camerons luksusliner af en superproduktion blevet søsat ved en verdenspremiere på Tokyo-filmfestivalen, og det amerikanske fagblad Varietys pålidelige førsteanmelder Todd McCarthy var naturligvis på pletten, måske vejrende en kuldsejling af filmisk karakter.

Dreng møder pige
En sådan er der dog ikke tale om, ifølge McCarthy. Tværtimod mener han, at Cameron styrer fri af isbjergene og manøvrerer sin skude relativt sikkert i havn. McCarthy skriver, at filmen er "en spektakulær demonstration af, hvad moderne teknologi kan føje til dramaet i en historie". Og samtidig har han beroligende skulderklap til de neglebidende producenter bag denne satsning til en pris på over en milliard kroner: "Dynamikken i den centrale kærlighedshistorie mellem en rask ungersvend fra tredieklasse-dækket og en ung overklassedame på flugt fra sit guldbur, er ligeså effektiv som den er fortærsket, og vil utvivlsomt hjælpe med at få det størst tænkelige publikum til at tage filmen til sig."
Der er noget rørende ved, at man for en rund milliard ikke har kunnet fremskaffe en mere original historie end den her skitserede, kendt allerede fra dansk films famlende tonefilmsbarndom. Men det er chefen Cameron himself, der har skrevet manuskriptet, og han ved nok hvad der sælger. Og er i øvrigt kendt som Hollywoods bedste action-instruktør, skaberen af de to Terminatorfilm med Ar-nold Schwarzenegger.

Den nazistiske Titanic
Nu er Titanic-tragedien jo ikke en hvilken som helst skibskatastrofe. Siden skibet gik ned på sin jomfrurejse i 1912, har forfattere og filmfolk ladet sig fascinere af denne grufulde night to remember, hvor datidens mest moderne teknologi måtte give op overfor de ubønhørlige naturelementer.
Allerede i 1929 lavede tyskeren E. A. Dupont den første Titanic-film, i både engelsk og tysk version, men langt mere interessant var den rent tyske produktion Titanic fra 1943. En stort anlagt propagandafilm, der på direkte ordre fra Goebbels bestræbte sig på at vise englændernes uformåenhed og degeneration.
Filmen blev - som i øvrigt også Camerons milliardprojekt - dyrere og besværligere at optage end ventet, men opnåede fra officielt hold den højst tænkelige gunstbevisning: staatspolitisch wertvoll.

I første etape.
For det trak ud med at få den vist. Mens ragnarok satte ind i de tyske byer, begyndte Goebbels at komme i tvivl. Han opdagede, at Ti-tanicfilmen i virkeligheden var fuld af en undergangsstemning, der lå faretruende tæt på de katastrofer, det tyske folk nu oplevede på første hånd. Kæntringens rædselsoptrin kunne på en alt for påtrængende måde ligne bombenætternes skrækscenerier. Den antibritiske propaganda ville måske give bagslag.
Altså blev den kostbare film forbudt og instruktøren Herbert Selpin stillet for retten. Han døde kort efter under uopklarede omstændigheder. Men det hører med til historien, at filmen efter krigens slutning atter blev forbudt - denne gang af den allierede besættelsesmagt. Den slags propaganda fortjente kun den hårde hånd.
Derimod blev filmen set med stor fornøjelse i den sovjetisk kontrollerede øst-zone - nu som et skræmmebillede på vestlig dekadence, skrøbelig luksus og utilbørligt letsind!

Camerons ramme
I 1950'erne udsendte både Hollywood og de engelske studier hver deres Titanic-film, men ifølge sagens natur kunne de ikke, som Cameron, lade sig inspirere af opdagelsen i 1985 af skibets vragrester i Nordatlanten. Cameron har digtet en rammehistorie om en smart amerikansk eventyrer, der håber på at få velbevarede diamanter hentet op fra havdybderne.
Denne prolog udgør 20 minutter af den samlede spilletid på 3 timer og 14 minutter. Og der går 1 time og 40 minutter, inden Camerons Titanic rammer isbjerget. Altså rundt regnet den samme tid, som man i de gode gamle dage brugte på en hel spillefilm.
Og så skylder jeg at fortælle, at de unge elskende spilles af Leonardo DiCaprio og Kate Winslet, og at Cameron minsandten lader Winslets person overleve, så hun, 104 år gammel, kan fortælle om sine oplevelser om bord.

Smilla i England
Kan man kalde Bille Augusts Frøken Smilla fornemmelse for sne for en succes? Næppe. Herhjemme blev filmen ganske vist set af omkring 375.000 tilskuere, men det er mindre end halvdelen af det billetsalg, samme instruktørs Åndernes hus fik herhjemme.
I Tyskland gik Smilla godt, men andre steder har den ikke slået særlig an. Og nu har man endelig vovet at give den premiere i det England, hvis filmkritikere så nådesløst slagtede Åndernes hus.
Smilla går det ikke stort bedre. 2 ud af 11 anmeldere skriver positivt om filmen, 5 er imod og 4 blandede. Og blandt de negative er der sværvægtere som Geoff Brown fra Times, Nigel Andrews fra Financial Times og Philip French fra Observer.
Philip French har ikke læst Peter Høegs bog og finder, at historiens kvaliteter må ligge i prosaen, at dømme efter filmens "forkludrede intrige og flade dialog". French kalder filmen en "discount sammesværgelses-thriller med horror-elementer", befolket med "engelske skuespillere, som synes i gang med at lære engelsk som deres andet sprog."
Lidt venligere er Tom Shone i det andet store søndagsblad The Sunday Times. Han finder, at Julia Ormond tilfører Smilla den rette iskulde og ærgrer sig over, at filmen ikke udforsker disse frostgrader i hjertet, men begynder at tale om forhistoriske orme og radioaktive meteorer, mens den jager Smilla rundt på et rustramt skib: "Høegs blanding af karakterstudie og thriller synes at revne lige for øjnene af én," slutter Shone.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu