Læsetid: 4 min.

Tjekkiets gammeldags skole scorer gode karakter

22. november 1997

Selv om der kun er få økonomiske bevillinger til skolerne, scorer de tjekkiske elever topresultater i internationale undersøgelser. Stærk kultur og gode læsetraditioner giver eleverne et rygstød

SKolen på kloden
PRAG - Hvorfor i alverden er de tjekkiske elever dygtige? I internationale sammenligninger klarer eleverne fra tjekkiske skoler sig overraskende godt. I naturvidenskabelige fag er de helt i top og i matematik befinder de sig også blandt de bedste. Danske forretningsfolk i Prag er fulde af lovord over de unge tjekkers evne til at lære udenlandsk, specielt engelsk. På spørgsmålet om, hvad der er hemmeligheden ved tjekkernes position som gode skoleelever, får man i Prag mange forskellige forklaringer.
Det kan ikke være skolesystemet i sig selv, mener Antonin Kazda, cand. jur og cand. polit, sagfører og lektor ved Karlsuniversitet i Prag, der åbenbart også selv har været en særdeles dygtig elev. Foruden fransk, engelsk og tysk taler han også flydende dansk.
Skolesystemet er efter hans forklaring forblevet meget lidt ændret siden kommunismens sammenbrud. Det grundlæggende princip blev bevaret, at børnene simpelthen skal "opbevares" så længe som muligt: De kommer i vuggestue, fra de er seks måneder, i børnehave fra de er tre år, så opbevares de i folkeskolen fra de er 6/7 år, til de er 14/15 år.
Under kommunismen var der ti års skolepligt med en mellemskole for 9. og 10. skoleår. Men undervisningspligten er siden blevet reduceret til ti år i den obligatoriske folkeskole.
En mere betydningsfuld ændring i forhold til den kommunistiske tid er det, at der er givet tilladelse til at oprette private skoler, også for grundskoleundervisningen.
Og man har sikret dem så rimelige økonomiske vilkår, at der reelt består valgmulighed for alle elever: Staten betaler 80 pct. af udgifterne, skolekredsen bag dem 20 pct. Både den katolske kirke, de protestantiske kirker og det jødiske trossamfund har benyttet sig af muligheden. Hertil kommer private skoler med engelske som undervisningssprog og enkelte med bulgarsk og russisk.

Uensartede skoler
I den post-kommunistiske tid er der blevet mulighed for at starte gymnasieuddannelsen allerede fra 6. klasse, det tidspunkt hvor der inden for folkeskolen ellers er et skift fra primær- til sekundærskolen. Mange gymnasier udbyder denne mulighed, som er blevet populær allerede fra starten, fordi den i virkeligheden er en genoplivning af den klassiske skolemodel fra det østrig-ungarske monarki, sådan som denne model blev udformet i tiden mellem Første og Anden verdenskrig. Karakteristisk nok byder denne "fornyelse" også på en udvidet latinundervisning.
Folkeskolerne i Den tjekkiske Republik er ikke nogen helt ensartet størrelse. De specialiseret sig på forskellige områder. For eksempel kan de starte med fremmedsprogundervisning allerede fra 2. eller 3. klasse, mens den normalt starter i 5. klasse. Forældrene vælger for deres børn imellem fransk, tysk og engelsk som første fremmedsprog. Russisk, der i årtier var obligatorisk for alle, står ikke mere på folkeskolens undervisningsplan.
Det er skoleinspektøren på den enkelte skole, der afgør, hvilken specialisering skolen foretager og hvilket udbud af fag den skal byde på. I de allerseneste år har stadigt flere skoler satset på at byde på mere undervisning i matematik og i brug af computer. For at få adgang til den øgede undervisning i disse fag skal eleverne imidlertid bestå en optagelsesprøve.
En optagelsesprøve skal man også igennem for at komme i gymnasiet. Prøverne er ikke så katastrofale, understreger Antonin Kazda: Dumper man, kan man gå op til en ny prøve næste år, så de fleste af dem, der virkeligt ønsker at komme med, slipper normalt ind.

Universitetuddannet
Folkeskolelærerne er uddannet på universitetet, hvor de vælger et hovedfag, som de fortrinsvis ønsker at undervise i inden for den sproglige eller den matematiske afdeling.
I overensstemmelse hermed betragter de sig fortrinsvis som faglærere i skolen. Klasselærerfunktionen er tilbagetrædende.
Lærerne har i dag flere muligheder for at bestemme, hvad de vil undervise i. I den kommunistiske tid var der simpelthen et helt obligatorisk pensum. I dag udgør det kun 40 pct. af undervisningstiden. For de resterende 60 pct. er der omfattende valgmuligheder for lærerne.
Valgfriheden for lærerne består også i valg af skolebøger. På dette område nøjedes man i kommunismens tid med én foreskreven lærebog i hvert fag på hvert trin. Nu har undervisningsministeriet anerkendt en række forskellige bøger, der kan vælges imellem. Hvilke lærebøger den enkelte skole anskaffer, afgøres også af skoleinspektøren.
Denne befinder sig altså i en meget magtfuld position, som vedkommende gjorde det i kommunismens tid, hvor opgaven bestod i at sikre den politiske korrekthed. Derfor var det også den gang naturligvis staten, der valgte inspektøren. I dag nedsættes der et udvalg med repræsentanter fra staten, kommunen og kollegiet, som inviterer egnede kandidater til at søge stillingen.

Frygter tv fra USA
Den tjekkiske Republik sætter stadig stor pris på undervisning og lærdom. Det er måske en af forklaringerne på, hvorfor de tjekkiske elever klarer sig godt i international sammenligning.
Professor Vojtech Krebs fra erhvervsuniversitetet i Prag, bekræfter, at der er tale om et højt niveau. Han understreger, at allerede i kommunismens tid var de tjekkiske skoler bedre end de fleste andre østbloklande. Krebs mener, at det går tilbage til tiden i det østrigsk-ungarske rige, hvor også skolerne i "de tjekkiske" havde ry for at være de bedste.
Hans kollega Zdenek Tuma fra Karlsuniversitet mener, at tjekkiske studenter og faglige færdigheder hænger sammen med, at der har været en udbredt tradition for at læse bøger.
Han frygter dog, at amerikanske tilstand med øge tv skal få skal brede sig. Hans erfaring er, at tjekkiske studenter i sammenligning med vesteuropæiske har tydeligt paratviden.
Derimod er de ofte ret passive i disse visioner. De er vante til at holde tilbage, indtil de er sikre på, at det er helt rigtigt, hvad de vil sige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu