Til Næsen
Når disse linier læses, er Deres vinredaktør efter alt at dømme indkvarteret på Relais de Margaux i Médoc. Og sandsynligvis har han garvesyrebelægninger på tænderne.
En dag ankom nemlig et brev. Afsender var Conseil des Vins du Médoc, som hyppigt sender informationsmateriale af forskellig art, så det var uden særlig entusiasme, at jeg åbnede det.
Denne gang var det imidlertid noget andet - nemlig en invitation til at sidde i juryen (de "Tolv vrede mænd") ved den årlige konkurrence om at finde den bedste Cru Bourgeois i Médoc. Cru Bourgeois-klassifikationen er den, der omfatter vine i laget under de berømte fem Grands Crus Classées.
Vi er altså i det, som i fodboldsproget svarer til 1. division - ikke Superligaen. Det er vine fra 1994-årgangen, vi skal bedømme, og sidst jeg var i Médoc, var disse vine endnu fadprøver.
Efter de noget miserable år 1991, 1992 og 1993 lignede 1994 længe det længselsfuldt ventede superår, men regn i høsttiden kuldkastede de store forventninger.
Da 1994'erne var helt unge, talte man om en årgang, som i bedste fald ville blive af lidt over middel kvalitet. Tilsyneladende har den udviklet sig så pænt på flaske, at man godt kan give bedømmelsen en tand opad. Men den står selvfølgelig nu i skyggen af 1995, som faktisk blev det år i Médoc, man havde sukket efter siden 1990.
Spændende bliver gensynet. Med årgangene 1995 og 1996 er priserne på klassificeret Bordeaux gået aldeles grassat - i en grad, så jeg egentlig havde regnet med at skulle flyve på Business Class. Men nej.
Det er især de absolutte topvine, som handles til groteske priser. 1. Grand Cru kommer til at koste op imod 2000 kr. flasken, når årgang 1996 kommer hjem - hvis man forudbestiller og køber mindst en kasse. Vinhandlere, der ligger inde med et lager af 1995'ere, er uvillige til at sælge, fordi de spekulerer i yderligere stigninger. Det er især USA og Asien, der har jobbet priserne op. Desværre er det ofte ren prestige, og ikke kærlighed til vin, det drejer sig om. Blandt de store aftagere er eksempelvis spillecasinoer i Las Vegas, hvor besøgende spillere og rigmænd går og skvulper verdens dyreste vin i sig ved black-jack bordene for at imponere rosset. Uf! Og i f.eks. Japan, Korea og Singapore er Grands Crus Classées-vinene også blevet et synligt symbol på, at man har magt over tingene. Men måske de faldende kurser på mange af Asiens børser vil ændre billedet.
Denne form for conspicious consumption fylder selvfølgelig det sande aristokrati og "de gamle penge" med afsky.
Vi andre kan betragte det som underholdning, da 1. Grand Cru alligevel ikke står til vore budgetter. Men desværre smitter prisudviklingen også af længere nede i systemet - eksempelvis for Cru Bourgeois.
Op til min afrejse ville jeg træne ganen ved at smage, hvad der var i vente, og henvendte mig derfor i Ludv. Bjørns Vinhandel i København, som traditionelt gør en del i Médoc og andre Bordeaux-vine. Min hjemmelsmand der udtalte, at han ofte var lidt flov ved at fortælle stamkunder, hvad de nu måtte af med for at drikke den vin, de var vant til. Der var ikke det store udvalg i Cru Bourgeois fra just 1994 hjemme, men jeg fik dog en Grand Duroc-Milon fra Pauillac i årgangen. For den må der bødes 135 kroner.
Så skal da også siges, at det er et rigtig godt glas vin. 1994 ser ud til at have udviklet sig relativt hurtigt, og omend den nok ville have haft godt af et par år endnu i kælderen, kunne den afgjort nydes med fornøjelse nu. Ekstra stor syntes fornøjelsen mig, da jeg smagte den op mod en Château de Lassus 1993, Cru Bourgeois Médoc, som Brugsen sælger for 55 kroner. Det lyder umiddelbart som et godt tilbud, men er det ikke. Det er en tyndbenet, "stilket" og anonym vin, som viser, at Cru Bourgeois-betegnelsen ikke automatisk er en garanti for en god og fornuftig Médoc-vin.
Når jeg vender hjem, skal De høre nærmere. Blandt andet om Château Pibran er i stand til at genvinde titlen, eller om der skal et nyt navn på sejrsskammelen.
