Læsetid: 2 min.

Trichoderma frem for Plys-bjørn

17. november 1997

Hvis den sanselige forståelse af den levende natur ophøjes til kriterium for, hvilke organismer vi tillader at leve, går filosofiens hærgen i natur og naturvidenskab for vidt

FEEDBACK
Hvad navnenes poesi angår, når Fusicoccum, Desmaziarella eller Trichoderma ikke op på siden af hverken Pilskadde, Pingo eller Plysbjørn. Det skyldes givet, at vi ikke har et umiddelbart, sanseligt forhold til de førstnævnte organismer, for om sådanne er der tale - hvad vi så åbenbart har til skildpadder, pingviner og bjørne?
Det er sådan set i orden for mig, men hvis den sanselige forståelse af den levende natur ophøjes til kriterium for, hvilke organismer vi - i vores uhæmmede magt og deraf følgende ret - tillader at leve her på jorden, så går filosofiens hærgen i natur og naturvidenskab for vidt. Må jeg bede om noget økologi.

Økologien i centrum
Fusicoccum, Desmaziarella og Trichoderma er svampe, og de indgår i et tidsligt udstrakt samarbejde med otte andre slægter. Projektet er nedbrydningen af fyrrenåle. Med i det projekt er også et for mig ukendt antal bakterier, mider og orme.
Nedbrydningen af en fyrrenål tager syv år, og processen er ikke tilfældig. Først skal nålens overflade nedbrydes, og det er der nogen, der er gode til, for at andre så kan komme indenfor og tage for sig af retterne. De forskellige vævstyper inde i nålen kræver forskelligt, og har derfor hver sin nedbryder. Som så ofte i naturen bereder den ene organisme sin egen elendighed og sin efterfølgers succes ved at modificere omverdenen. Derfor de mange svampe og derfor den faste rækkefølge i hvilken de kan komme til fadet.
Resultatet af svampenes virksomhed er, at nålen til sidst er ganske mineraliseret, og det vil sige, at den atter kan indgå i stofkredsløbet.
De nye oplysninger om sprøjtemidlet Roundups genetiske effekter på organismer uden for de højere planters gruppe sætter forløb af denne type i centrum. Sætter økologien i centrum.
Forsvinder de første svampe i nedbryderkæden, så vil de efterfølgende led få vanskelige dage, og vi står med et problem, som langt overgår den rent kvantitative nedgang i antal af arter.

Walt Disney
Det er vigtigt at huske, at når vi udrydder arter, så udrydder vi ikke (blot) individer, men vi udrydder funktioner. Det er ikke et spørgsmål om fire arter af fluer, mere eller mindre, og det er slet ikke spørgsmålet om havskilpaddens store mørke øjne eller bløde pels, eller hvordan det nu er.
Det er spørgsmålet om, at økologien bygger på samspil. Arterne er ikke tilfældige gæster opstået ved fejl, som neodarwinismen og biosemiotikken er enige om, at det er tilfældet - men arterne er, som Darwin havde fat i, funktioner, opstået gennem en art historisk teleologi.
Det er givet, at jorden, og vi, klarede os bedre uden havskilpadder end uden Desmaziarella. Og den verden af hvaler, babysæler og pandabjørne, som vil være udkommet af den sanselige naturetik, forekommer mig at være for meget Walt Disney.
Og hvad skal vi stille op med alle de fyrrenåle?

Claus Heinberg er medredaktør af tidsskriftet SALT

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu